Anmeldelse: Giant Steps – Balanchine, Det Kongelige Teater

Anmeldelse: Giant Steps – Balanchine, Det Kongelige Teater

Af Ida Spedtsberg

Giant Steps er tilbage på plakaten. En såkaldt tripple bill – eller en tretrinsraket af små bite sized balletter med stor karakter. Det efterhånden velkendte format er perfekt til balletnørder, der gerne vil opleve værker udover de store klassikere, og for balletamatører, der ønsker tempo og variation på deres (måske) første aften i teatret.

Denne sæson åbner Den Kongelige Ballet Gamle Scene med en Balanchine-inspireret Giant Steps. Helt kort anses George Balanchine som værende den amerikanske ballets grundlægger, og hans værker fra slut 1930’erne og frem havde og har stor indflydelse på internationale scener verden over. I denne Giant Steps får den alt, hvad den kan trække med de anmelderroste værker: ”Serenade”, ”De fire temperamenter” og ”Symfoni i C”. Alle værker fra fineste skuffe – og skuffe gjorde de ikke.

”Serenade” var også på plakaten sidste sæson (læs mere om den her). Det er den første ballet, Balanchine koreograferede på amerikansk jord efter at være flygtet fra Europa. Og en af de smukkeste balletter, der findes, hvis du spørger mig. ”Serenade” er en flygtig, mesmeriserende hyldest til den den kvindelige danser. Den har højflyvende spagatspring, gribende duetter, og man kan simpelt hen ikke kigge væk.

Den må også være en drøm at danse, for både kompagniet og solister flyver med stor sikkerhed hen over scenen. Denne aften kunne jeg nyde Hannaë Miquel som ”Dark Angel”, der med sine forførende linjer gjorde stærkt debut. Astrid Elbos Valsepige var stærk og munter, og Tara Schaufuss’ Russiske Pige fyldt med springkraft og entusiasme.

Efter en kort pause starter ”De fire temperamenter”. En klassisk sort-hvid Balanchine-ballet, hvor neoklassiske elementer som fremadskubbede hofter, off-balance positioner og ekstremt hurtige trin karakteriserer de fire dele, der er inspireret af den græske opdeling af mennesket i fire: melankolsk, sangvinsk, flegmatisk og kolerisk. I et absurd tempo bliver vi taget i gennem de fire dele, der både forundrer og udløser nogle af de største klapsalver denne aften.

Korpset kaster sig med fuld styrke ind i værket, og selvom nogle teknisk er lidt langt væk fra den stilart, de er opvokset med, er det en overbevisende præstation. Ikke mindst grundet solopræstationerne. Jeg vil især fremhæve Meirambek Nazargozhayev, som med sine rene linjer i afmagt bevæger mig den melankolske del, Holly Dorger, der er på sprudlende hjemmebane i de mange sangvinske pirouetter, og Andreas Kaas, der debutterer efter et års orlov i den sælsomme flegmatiske variation. Også Sylvester Jønson, der netop er blevet en del af korpset, viser styrke og teknisk overskud.

Jeg er næsten forpustet af balletindtryk på dette tidspunkt, men efter sidste pause venter en helt store afslutning med ”Symfoni i C”. Et værk kreeret til den parisiske ballet og dens mange elegante kvaliteter. Et værk, der sætter fut i salen og smil på læberne, mens danserne med stort bravour i glitrende tutuer bevæger sig igennem endnu fire dele (Balanchine kunne virkelig godt lide en god opdeling): Entré, adagio, variationer og coda. En opdeling inspireret af de fire dele, en klassisk pas de deux (dans for to) består af. Igen er her mange solo- og solistpartier at nyde, og overordnet set er niveauet ekstremt højt.

Emma Riis-Kofoed og Ryan Tomash leverer en sensationel præstation. Emma viser sikkerhed, overskud og en ekstrem sans for detalje og timing. Ryan imponerer med sine pirouetter og en glæde, der kan mærkes helt op til galleriet. Når det er sagt, så er den danske ballet ”on fire” denne aften, og det samlede løft i præcision og teknik er bemærkelsesværdigt. Bravo til alle dansere.

Skal du se en ballet i år, så er Giant Steps – Balanchine et rigtig godt bud. For en billets pris får du adgang til det ypperste af amerikansk ballet med en perlerække af vanvittigt gode præstationer og med chance for at se stort set hele kompagniet i aktion på en aften. Hvem ved, hvornår vi igen får lov til at se en række af disse balletter på dansk jord, og et så veldansende kompagni fra første række?

Det Kongelige Teater, Gamle Scene, Kongens Nytorv 9, 1050 København K

Spilleperiode: 5.-18. september 2024

Set den 5. september 2024

Fotos: Henrik Stenberg

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20242025/ballet/giant-steps-balanchine?section=top

Medvirkende:

Denne aften: Stephanie Chen Gundorph, Holly Dorger, Jonathan Chmelensky m.fl.

Andre aftener: Caroline Baldwin, Gregory Dean, Astrid Elbo, Wilma Giglio, Emma Riis-Kofoed, Marcin Kupinski, Alexander Bozinoff, Guilherme De Menezes, Jón Axel Fransson, Samuel Zaldivar, Lena-Maria Gruber, Elenora Morris, Silvia Selvini, Ida Praetorius, Alban Lendorf, Eukene Sagues, Ji Min Hong, Andreas Kaas, Gregory Dean, Ryan Tomash, Liam Redhead, Camilla Ruelykke Holst, Carling Talcott-Steenstra, Tara Schaufuss m.fl.

Koreografi: George Balanchine

Musik: Pjotr Tjajkovskij, Paul Hindemith & Georges Bizet

Kostumedesign: Karinska & Annette Nørgaard

Lysdesign: Ronald Bates &Mark Stanley 

Orkester: Det Kongelige Kapel

Dirigent: Chanmin Chung

Varighed: Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. 2 pauser

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *