Anmeldelse: Drøm om efteråret, Aalborg Teater

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 19. november 2024

Af Christian Skovgaard Hansen

Det er ikke i det talte ord, at effekten er. Den norske forfatter og dramatiker Jon Fosse, der i 2023 vandt Nobelprisen i litteratur, har skrevet en række ord- og næsten handlingsfattige kammerspil, hvor der er ikke er nogen hurtige effekter, og dialogerne er ofte ordknappe, men man fornemmer, at der ligger meget mere nedenunder sammen en vis humoristisk tone.

Dialogen er knap. Det, der ikke bliver sagt, er nemlig så vigtigt, hvis ikke vigtigere, end det det, der bliver sagt. Der er ro i handlingen, og tempoet er lavt. Der er ofte ikke det store udtræk af skuespillere, og der balanceres mellem realisme og det absurde. Fosse omtales ofte som ”pausernes mester”. Stilheden og den ordknappe dialog gør, at vi som publikummer også tvinges til at tænke selv. Vi skal reflektere over sprogets rolle i interaktionen mellem menneskerne, som er de vigtigste subjekter.

Alt dette passer også på hans forestilling Drøm om efteråret (1999). Man skal derfor være opmærksom, og man kan ikke bare forvente ”tom” underholdning – man skal lytte og tænke selv.

Vi følger her kærlighedens veje – både den lige vej, omveje og de veje, som man kommer ud på, når man farer vild. Nicolei Faber har iscenesat både levende, men samtidig med en ætsende stilstand, så vi rigtig fornemmer følelserne. Det er ikke kun kærligheden, der er på spil. Det er også begæret, livets værdier og ikke mindst dets levevis. Er kærligheden øjeblikkets tilstand, eller kan den også holde til hverdagens gentagelser.

Han og hun har mødtes før. Han har stiftet familie og har et barn, hun er alene. De forelsker sig i hinanden, men de har aldrig fået sat ord på deres følelser, og de har levet hvert deres liv. De mødes nu igen på kirkegårdens bænk. Nu vælger manden at bryde med både forældre, kone og barn for at udleve denne nye kærlighed. Hvordan påvirker det familieforholdet? Kan forelskelsen og begæret vare ved? Eller vil kærligheden på et tidspunkt dø? Og hvem dræber den i så fald? Og sidst, men ikke mindst: Hvem skal blande sig i alt dette?

Han spilles af Østen Borre Simonsen, og hun spilles af Marie Knudsen Fogh. Han er rolig, nærmest stoisk, og dæmpet – hun er levende og ilter, men alligevel også rådvild. De to leverer de to personlighedstyper med perfektion. Faber lader dem komme hele følelsesregistret igennem fra den store forelskelse over begæret og til stilstanden i livets efterår.

Sammen med hans og hendes kærlighedshistorie følger vi også andre sidehistorier, der kredser om samme emne. F.eks. begravelsen, forholdet til eks’en, forholdet til barnet og ikke mindst forholdet til omverdenen.

Det er her, at vi møder Camilla Gjelstrup og Martin Ringsmose som hans mor og far og Bolette Nørregaard Bang som hans ekskone. De er der, og de er der ikke, alt imens bebrejdelsen, misbilligelsen og den manglende forståelse lurer. Hvor stor en rolle spiller alt dette uden om hans og hendes kærlighed, som jo – ifølge dem – er det vigtigste. I hvert fald lige indtil det endelige også indhenter ham.

Scenografien af Katrine Krohns enkle scenografi, hvor pladen er fyldt med grus, som kun brydes af en stor stenbænk. Den kan både bruges til at sidde på, men den kan også fungere som en effektiv barriere, mens dramaets figurer står langt tæpperne, som omkranser scenen – nogle gange inden for som deltagere, nogen gange udenfor som tilskuere. Mod slutningen er der tæppefald – bogstavelig talt!

Hverken tekst eller scenografi hjælper os med at finde tid og sted, men det er heller ikke det vigtigste. Drøm og virkelighed smelter sammen. Det vigtigste er at se på kærlighedens mange former og veje. Vi skal selv tænke. Et par enkelte vejvisere ville dog ikke have gjort noget.

Drøm om efteråret er ikke nogen let forestilling. Men når man først er kommet ind i formen, så man kan følge både de direkte veje, omvejene, og når man farer vild, begynder tankerne at trænge sig på. Hvad er kærligheden egentlig, og hvordan påvirker den os? Forestillingen giver os ikke et endegyldigt facit – men det gør livet heller ikke!

Aalborg Teater, Lille Scene, Jernbanegade 11, 9000 Aalborg

Spilleperiode: 16. november-19. december 2024

Set den 16. november 2024

Fotos: Rumle Skafte

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: