Anmeldelse: Werther, Det Kongelige Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
Kærligheden kan være en svær størrelse. Det må den unge Werther erkende. Han er omdrejningspunktet i den tyske forfatter Johann Wolfgang von Goethes brevroman ” Den unge Werthers lidelser” fra 1774.
Den unge Werther møder den kønne og livlige Charlotte. Werther advares dog om ikke at forelske sig i hende, da hun er forlovet. Charlotte gifter sig med den fornuftige Albert. Det smerter den unge Werther, og han mister kontrollen over sig selv. Det ender med, at ikke ser anden udvej ud disse følelsers vold end døden. Han ender med at gå til grunde i afmagt over, at han ikke kan få den kvinde, som han er forelsket i. Det er den umulige og ikke mindst ulykkelige kærlighed. Han vil ikke gå på kompromis med kærligheden – heller ikke selvom det ender med at få fatale konsekvenser.
Goethes bog er samtidig et portræt af en anden type mand end den stærke mand, der var idealet dengang. Mandeidealet kunne nu også rumme sårbarhed, afmagt og kærlighedssorger. Dén smerte og sårbarhed og den ulykkelige forelskelse omsættes af den franske komponist Jules Massenet i operaen Werther (1892), som er baseret på Goethes roman.
Jules Massenets musik er både sprudlende af den spirende kærlighed og følsom af den ulykkelige kærlighed. Chefdirigent Marie Jacquot var i spidsen for Det Kongelige Kapel i orkestergraven. Jacquot styrer kapellet med sikker hånd, og denne eftermiddag sidder hver en tone lige i skabet. Musikken er i balance, og den understøtter smukt både Werther og Charlottes følelser.
Denne version af operaen præsenteres i samarbejde med Opernhaus Zürich, hvor den havde premiere i sommeren 2026 i Tatjana Gürbacas iscenesættelse, som nu er kommet til Gamle Scene. Iscenesættelsen forstår, at lade følelserne tale, og følelserne bliver mere intense og intense, som handlingen skrider frem.
Helt så skarp er Klaus Grünbergs scenografi ikke – i hvert fald ikke i starten. Vi starter ud med et snævert rum beklædt med lyst træ. Rummet synes næsten uendeligt, og forsvindingspunktet er dybt, næsten uendeligt. Det er på sin vis et symbol på Werthers mentale tilstand og ikke mindst på kærlighedens ikke alt for gunstige vilkår. I starten bliver det dog også lidt for snævre rammer for handlingen i operaen, men efterhånden som handlingen skrider frem, åbnes scenografien også på forskellige planer, og her kommer den mere til sin ret. Men overordnet er scenografien lidt for enkel og steril, hvilket ikke bliver en positiv medspiller i kærlighedsdramaet. Det er ikke scenografien, der er denne opsætnings stærkeste kort.
Dét er solistholdet derimod. Jakob Skov Andersen synger titelpartiet som Werther til perfektion. Han får hele lidelseshistorien og alle Werthers svære følelser helt ud over scenekanten. Han spænder smukt mellem den intense kærlighed, fortvivlelsen og til sidst vreden og desperationen. Hans samspil med Charlotte, der synges af Elisabeth Jansson, er fremragende. Også her mærker vi den svære, lidenskabelige, men desværre også umulige kærlighed. Vi mærker hendes følelsesmæssige udfordringer, der både rækker indadtil, men siden også mere udadtil, når konfrontationen er uundgåelig.
Theodore Platt synger rollen som Charlottes ægtemand. Han elsker Charlotte, hvilket både resulterer i blind kærlighed og i jalousi, når han opdager, at Charlotte har følelser for Werther. Vi mærker, at der er et rigtigt menneske i ham. Den eneste, men mindre indvending er, at hans stemme ligger tæt på Andersens Werther, så de kan være svære at skelne. Det er dog en mindre indvending, og de er begge velsyngende. Ava Line Shokooh, der har været tilknyttet teatrets ”Young Artist Program”, synger rollen som Charlottes lillesøster, Sofie med overskud, naivitet og kærlighed. Det bliver spændende at følge hende i fremtiden. Resten af sangerne, Kyungil Ko, Jens Christian Tvilum, Simon Duus, Albin Jansson og Line Hugger Viderup, leverer også habile præstationer.
Kærlighedsdramaet eksisterer stadig i Jules Massenets Werther, der her leveres til noget nær perfektion. Det er kun scenografien, der kan sættes en finger på. Iscenesættelsen, det gode solisthold med Jakob Skov Andersen i spidsen som titelfiguren og Det Kongelige Kapel under ledelse af Marie Jacquot leverer en inderlig og dramatisk kærlighedsfortælling, hvor følelserne sidder uden på tøjet.
Operaen præsenteres i samarbejde med Opernhaus Zürich
Det Kongelige Teater, Gamle Scene, Kongens Nytorv, København K
Spilleperiode: 11. september-8. oktober 2026
Set den 13. september 2026
Fotos: Camilla Winther
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://www.kglteater.dk/opera/2627/werther/?
Medvirkende: Elisabeth Jansson, Ava Line Shokooh, Jacob Skov Andersen, Theodore Platt, Kyungil Ko, Jens Christian Tvilum, Simon Duus, Albin Jansson og Line Hugger Viderup
Komponist: Jules Massenet
Librettist: Edouard Blau, Georges Hartmann og Paul Milliet
Dirigent: Marie Jacquot
Orkester: Det Kongelige Kapel
Iscenesættelse: Tatjana Gürbaca
Scenografi: Klaus Grünberg
Kostumedesign: Silke Willrett
Lysdesign: Klaus Grünberg
Varighed: Ca. 2 timer og 40 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod