Anmeldelse: Kærlighedens forrykte former, Aarhus Teater

By: Anne Sophie Parsons
On: 9. november 2020

Af Anne Sophie Parsons

Den østrigske forfatter Stefan Zweig slog igennem i 1920’erne og -30’erne med sine noveller, der skildrede det passionerede menneske; I opsætningen af den nye forestilling Kærlighedens forrykte former dramatiseres to enaktere to af forfatterens erotiske noveller: ”Brændende hemmelighed” fra 1911 og ”Følelsernes forvirring” fra 1927. Bag dramatisering står unge talenter fra linjen fra Dramatisk skrivekunst ved den Danske Scenekunstskole i Aarhus – og det har ført til et kunstnerisk resultat, der er værd at opleve, hvis ens hjerte banker for de klassiske kærlighedsforviklinger i trekantsdramaer.

Den første har titlen ”Brændende hemmelighed”, hvor vi følger den 12-årige Edgar, som kommer sig på et præsentabelt hotel sammen med sin mor Mathilde. En dag bryder en tilrejsende baron den familiære idyl og både moderen og Edgar finder sig selv besnærede af baronens inddragende charme…

”Brændende hemmelighed” retter sit blik mod en centreret freudiansk konstellation i sit karaktergalleri, der åbner dørene for en række fortolkningslæsninger, som publikum; i rollen som den præpubertære Edgar spiller Frederik Mansø fint balanceret lige dele uforstående og nysgerrig overfor den seksuelle gnist, der er blevet antændt imellem sin mor og baronen, mens Nanna Bøttcher som moderen Mathilde rammer hovedet på sømmet i sin skildring af en kvinde, der føler sig splittet imellem sin moderrolle og sine behov igennem vekslende udbrud af frustration og overvældende kærlighed til sin søn.

Kjartan Hansen som den flirtende baron formår at bibeholde en snert mystik i sin ageren og fortælleteknik, som baggrundstæppet for den måske-måske-ikke-lyvende overskægsprydede personage. Især Ane Stensgaard Juul er imponerende i rollen som den alvidende og drilske Lobby Boy i kraft af sine legende bemærkninger, der kan se hvad alle hotelgæsterne begærer – også før de selv er klar over det med.

Iscenesættelse af Anna Katrín Ejnarsdóttir har arbejdet stilsikkert med portrætteringen af trekantsdramaet, som også aktiveres igennem den minimalistiske, men underspillede effektfulde scenografi af David Gehrt; opstillede kasseindramninger fungerer som en labyrintlignende konstruktion, som karakterne bevæger sig igennem – splittelsen af Edgar, Mathilde og baronen er en fysisk dimension til at føle på.

I anden enakter, ”Følelsernes forvirring”, transporteres vi til Tysklands 1920’erne: Scenen åbner brat med direkte spotlys på den unge universitetsstuderende Roland, der eftertænksomt fortæller om en skelsættende begivenhed i sit liv. Det følgende stykke skal også vise sig at kredse præcist om dette. Roland mister fodfæste i sine følelser, da han begynder at assistere sin engelskprofessor og relationen kompliceres yderligere, da professorens kone, Charlie, gør sin entré.

Frederik Mansø viser Rolands følelsesregister til fin effekt, når rådvildheden sætter ind, mens Kjartan Hansens professor er en tøvende figur, der trækker sig tilbage, så snart han aner sin egen tiltrækning til sin studerende. Nanna Bøttcher har i denne del fået rollen som Rolands ubehagelige udlejer, der spilles til perfekt komisk effekt igennem bl.a. enerverende stemmeføring og Ane Stensgaard Juul er igen stærk i sin portrættering af konen Charlie, der både formår at vise en kvinde, der fremstår stærk, men som er kontrastfyldt ensom.

Iscenesættelse af Sullivan Lloyd Norddrum har valgt at fremstille en mere mærkbar-dunkel stemning, båret af lys og mørke, og dramatiseringen af Josephine Eusebius understøtter dette på klassisk vis i kærlighedens forbudte udtryk. Skuespillernes skiftende roller ender også med at fungere i sidste ende, da de to enakter munder ud i forskellige udtryk og stemninger, som understreges overbevisende i både Bøttchers, Mansøs, Hansen og Juuls præstationer fra det ene aktspil til det andet.

Lysdesign og lyddesign i begge enakter, henholdsvis af Kasper Daugberg og Kim Engelbredt, præsenterer changerende stemninger i enten samspillet mellem lys og mørke eller mere afprøvende euforiske dele, hvor karakterernes følelsesliv signaleres igennem små lyd- og lydmæssige indspark.

Kærlighedens forrykte former er en spændende præsentation af de nyeste dramatikerstuderendes arbejde og tilbyder muligheden for at opleve to opsætninger af samme forfatter, men med forskellige teatralske udtryk og stemninger til sammenligning, som interessant modsætningspar.

Aarhus Teater, Stiklingen, Teatergaden, 8000 Århus C

Spilleperiode: 6.-28. november 2020

Set den 6. november 2020

Fotos: Rumle Skafte

Lyst til at se forestillingen? Læs nærmere her: https://www.aarhusteater.dk/det-sker/forestillinger/2020-21/kaerlighedens-forrykte-former/

Medvirkende: Nanna Bøttcher, Frederik Mansø, Kjartan Hansen og Ane Stensgaard Juul

Af: Stefan Zweig

Dramatiseret af: Johanne Petrine Reynberg og Josephine Eusebius

Iscenesættelse: Anna Katrín Einarsdóttir og Sullivan Lloyd Nordrum

Scenografi: David Gehrt

Lysdesign: Kasper Daugberg

Lyddesign: Kim Engelbredt