Anmeldelse: Kammerballetten 2021, Det Kongelige Teater (Kammerballetten)

Anmeldelse: Kammerballetten 2021, Det Kongelige Teater (Kammerballetten)

Af Henriette Devantier

Kammerballetten har efterhånden vundet indpas i teaterprogrammet. Endnu engang præsenterer Kammerballetten og TRIO VITRUVI skøn musik og nykoreograferet ballet i samarbejde med en række dansere og koreografer. Forestillingen foregår på Operaens ​Takkelloftet, der byder på en intim og intens oplevelse mellem dansere, musikere og publikum.

Med Kammerballetten får publikum lov at opleve små, afrundede stykker, der er koreograferet til formatet og til Takkelloftets lille scene. På programmet finder man både musik af Mendelssohn, Bach, Schubert, Beethoven, Rachmaninov og af Kammerballettens arrangør Alexander McKenzie. Nøgleordet bag denne forestilling må uden tvivl være ”intim”. Takkelloftets små forhold og forestillingens tilgang danner rammen, og skaber en unik og rå atmosfære, som bringer publikum helt tæt på kunsten.

Der hersker ingen tvivl om, at Kammerballetten har nået et niveau, der batter. Det fremgår tydeligt af det tekniske niveau, og når man ser på listen over koreografer. Højdepunkerne for mig var Tobias Praetorius’ trio ”Oenothera”, Sebastian Kloborgs duet ”In bright gloom”, Paul Lightfoots ”Selvportræt” og den eminente musiktrio TRIO VITRUVI bestående af pianist Alexander McKenzie, violinist Niklas Walentin og cellist Jacob la Cour.

”Oenothera” blev danset af Astrid Elbo, Stephanie Chen Gundorph og Ida Praetorius. Ved første øjekast mindede den mig om en nyfortolket ”Serenade” koreograferet af George Balanchine i sit udtryk. ”Oenothera” havde alle de rigtige elementer – den var spontan, musikalsk og intuitiv. Tobias Praetorius har ramt noget særligt kvindeligt og umiddelbart i sin koreografi, og dette gav ”Oenothera” noget helt specielt.

Aftenens andet højdepunkt var den altid kreative Sebastian Kloborgs nye værk ”In Bright Gloom” danset af Ulrik Birkkjær og Liam Redhead. Kloborgs trinsprog er så flydende og gennemtænkt, og så formår han at tage fusen på publikum. Stykket er spækket med dejlig dans og en masse overraskelser. Ulrik Birkkjær og Liam Redhead har en kemi sammen, der kan mærkes, og på fineste vis overleverede de fortællingen om to menneskers samspil, fremgang og tilbagegang.

Forestillingens sidste programpunkt var ”Selvportræt” koreograferet af den anerkendte koreograf Paul Lightfoot. Her kom hans evner i den grad til udfoldelse. ”Selvportræt” er efter min mening moderne dans, når det er bedst. Stykket blev danset af Sebastian Haynes, Maria Kochetkova og Toon Lobach, som er tre meget forskellige dansere, men det blev netop deres styrke her. Det er svært at sige, hvad og hvor stykket blev et selvportræt, men Lightfoot formår at projektere ægte, håndgribelige følelser, som vi alle kender.

Udover de tre omtalte stykker bød forestillingen på ”Andante con molto tranquillo” af den erfarne Adam Lüders og ”Inwardout” af upcoming koreograf Cesar Faria Fernandes, der bestemt er godt på vej. Første akt afsluttedes af Paxton Ricketts’ ”Geister”, der var koreograferet til Sebastian Haynes i samspil med musiktrioen.

Kammerballetten som helhed var en eksplosion uden lige med et alsidigt, avanceret og til tider flyvsk program. Forestillingens høje niveau kræver også noget af sit publikum. Man vil møde et højt abstraktionsniveau, og man efterlades med mange indtryk, der skal fordøjes.

Aftenens dans blev akkompagneret af TRIO VITRUVI, som bidrog til den intime stemning. TRIO VITRUVI bringer den vante orkestergrav op i øjenhøjde med publikum. Alexander McKenzie, Niklas Walentin og Jacob la Cour er hvinende dygtige, og mestrer i den grad hver deres instrument, så de når ud over scenekanten. Det er tydeligt, at musikken er mere end bare akkompagnement til dansen. Dansernes smukke afhængighed af musikken stod klart frem denne aften på den fineste måde. Musikken og dansen gik hånd i hånd hele forestillingen igennem.

Kammerballetten er en kunstnerisk mundfuld – men hvilken en. Forestilling leverer åbenlys og direkte dans og musik, der rækker ud dér, hvor de større, traditionelle balletter ikke når ud. Den intime og spontane atmosfære, som følger med forestillingen, er unik og kan forstås og mærkes af alle.  

Kammerballetten (TRIO VITRUVI)

Det Kongelige Teater, Operaen, Takkelloftet, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K

Spilleperiode: 13.-21. august 2021

Set den 13. august 2021

Fotos: Tom McKenzie

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.kammerballetten.com/

Medvirkende:

Dansere: Amy Watson, Benjamin Buza, Ryan Tomash, Astrid Elbo, Ida Praetorius, Stephanie Chen Gundorph, Sebastian Haynes, Liam Readhed, Ulrik Birkkjær, Maria Kochetkova og Toon Lobach

TRIO VITRUVI: Alexander McKenzie, Nicklas Walentin og Jacob la Cour

Koreografi: Adam Lüders, Paul Lightfoot, Paxton Ricketts, Sebastian Kloborg, Tobias Praetorius og Cesar Faria Fernandes
Varighed:
1 time og 40 minutter inkl. en pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

One thought on “Anmeldelse: Kammerballetten 2021, Det Kongelige Teater (Kammerballetten)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *