Anmeldelse: Kinder K, Holland House

By: admin
On: 21. september 2017

Af Julius Gotthardt Møller

I ’Kinder K’ sammenvæves to dystre og knugende historier om medlidenhed, egoisme og liv. De to skuespillere glider ofte midt i replikskifte mellem et nutidigt ufrivilligt gravid par og to nybagte forældre i Tyskland anno 1939. Centralt for de to perioder er står et spørgsmål: For hvis skyld kan man tage livet af et barn?

Stykket blev første gang til i 2012, da debatten om fostervandsprøver og aborter som følge af kromosomfejl hos fosteret var på sit højeste. Manuskriptforfatter Jacob F. Schokking var på det tidspunkt i Berlin, og læste om ’Kinder K’. Kodenavnet for det drab, der skulle blive det første af mere end 70.000 ”medlidenhedsdrab” af handicappede, homoseksuelle og psykisk lidende under Nazi-regimet i Tyskland.

De to fængende og næsten ubærlige historier kommer bliver i stykket sat fuldstændig i fokus af både Josephine Parks og Niels Erlings intense præstationer og af den blege simple scenografi, der med gullige og grønlige farver gjorde det ud for alt mellem et tysk regionaltog fra slut trediverne, en bar i nutidens Danmark og alskens dagligstuer og soveværelser.

De lidt blege og gule farver bliver sporadisk afbrudt af knaldrøde og -blå spots, hvis stærke kontrast og intense farve næsten skar i øjnene, og sammen med den skurrende underlægningsmusik fremkaldte det ubehag, som handlingerne på scenen emmer af.

Her efter forestillingen kan det være svært at videreformidle det intime forhold, som jeg som tilskuer fik til de to forældrepar og deres situation, som ligger i skuespillernes hudløse og som nævnt følelsesmæssigt intense nærvær.

Særligt en scene har brændt sig ind på min nethinde. Den foregår i nutiden, og den kvindelige gravide hovedperson drikker sig fuld på en bar – hun har noget at fejre, fortæller hun bartenderen. Langsomt bliver deres til at starte med flirtende samtale til en nådesløs beskrivelse af, hvordan hun som barn i en blanding af desperation og grænseløs kærlighed, knuste en død hundehvalp. Hele fortællingen, siger hun efterfølgende til bartenderen, er måske ikke så meget Disney, som han havde håbet på, men en analogi. En analogi over abort og destruktionen af noget værdiløst, på samme måde som Kinder K blev dræbt af kærlighed til fædrelandet, og som nutidens hovedpersoner får en abort af egoistiske grunde.

Hvad der gør ’Kinder K’ til et så fantastisk stykke er ligheden mellem nutiden og datiden, det er den minimale scenografi med de kontrastfyldte lyssætninger, og så er det – måske over alt det andet – to fremragende skuespilpræstationer, der griber fat dybt i sjælen, klemmer til og efterlader én med en nagende smerte og sorg. Det er en følelse der ikke let lader sig formidle over skrift, men tag mig på ordet, tag ind og se ’Kinder K’.

Holland House

Spilleperiode:

Pakhus 11, København: 18.-21.september

Teatret Svalegangen, Århus: 26.-30. september

Kulturhus Kappelborg, Skagen: 2. oktober

Teatret Masken, Nykøbing Falster: 11. oktober

Viborg Teater, Viborg: 12. oktober

Teater Momentum, Odense: 24.-25. oktober

Vendsyssel Teater, Vendsyssel: 27. oktober

Set den 18. september 2017 (repremiere)

Foto: Thomas Petri

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: