Anmeldelse: Kinky Classics, Folkehuset Absalon (Betty Bitschlap)

Af Xenia Winther

Kinky Classics var lige, hvad jeg havde brug for, da jeg efter en lang og kold dag satte mig ind i Folkehuset Absalon for at se Betty Bitschlap og Ramez Mhaanna synge, spille og lave jokes. Jeg grinede og glemte i den time, det varede, at det var mørkt og koldt udenfor, og jeg skulle tidligt op på job næste dag. Showet var hverken tankevækkende eller noget, der satte sig i mig. Men det var heller ikke showets intention – intention var at vi skulle have det godt og grine – og det er virkelig lykkedes. 

Betty Bitschlap er en dansk dragqueen. Hun er uddannet fra Det Danske Musicalakademi. Hun er sjov og kærlig – og så kan hun synge. Hun har flere garderobeskift og overdådige dragter og kjoler. Ramez Mhaanna er pianist og uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han spiller vidunderligt på pianoet, og han er en flot mand i jakkesæt – som en rigtig pianist. Deres kemi er fantastisk og med kun de to på scenen hviler showet udelukkende på deres kemi og energi – og det fungerede rigtig godt. 

Showet er en slags cabaret. Ramez spiller piano og Betty synger, imellem sangene har de dialoger, som er sjove. Der er flere gange, hvor man kan høre, at replikkerne er replikker – og det er tydeligt, at de har klare aftaler i forhold til showet, men Betty og Ramez’ kemi til gengæld meget naturlig og gør op for det. Da showet er slut og publikum råber ”Ekstranummer! Ekstranummer!”, og de begge komme ud igen – en smule forvirret, bliver det tydeligt, at deres kemi og personligheder er helt igennem ægte. For det er tydeligt, at det kom bag på dem, og det står klart at de ikke har mere. Så her var der ingen replikker, men to mennesker, at sammen på scenen finder ud af, at spille et ekstranummer. Selv deres helt lavpraktiske dialog, om hvilken sang, de skulle synge var underholdende. 

Deres humor er meget ligetil, det er nemt at grine af – og alle kan forstå det. Samtidigt er humoren underfundig, og de har selvironi og tager ikke dem selv alt for seriøst, og når Betty snakker med publikum og reagere på os – bliver der en god og uformel stemning, og deres energi smitter af på publikum. 

Indimellem, når Betty skiftede tøj, spillede Ramez meget imponerende på pianoet, men på trods af hvor smukt det var, blev det for lang og en smule for kedeligt – det faldt en smule ved siden af, når showet ellers havde et hurtigt tempo. Det gjorde også, at efter hvert nummer på pianoet, skulle stemningen samles op igen. Selvom det ikke var svært, kunne jeg godt have været foruden det. 

Noget jeg ikke kunne være foruden var Kinky Classics i sin helhed– selvom musikken kunne blive lidt for lang. Det var et skønt og vigtigt boost til min kedelige novemberdag.

Kinky Classics var lige, hvad jeg havde brug for, da jeg efter en lang og kold dag satte mig ind i Folkehuset Absalon for at se Betty Bitschlap og Ramez Mhaanna synge, spille og lave jokes. Jeg grinede og glemte i den time, det varede, at det var mørkt og koldt udenfor, og jeg skulle tidligt op på job næste dag. Showet var hverken tankevækkende eller noget, der satte sig i mig. Men det var heller ikke showets intention – intention var at vi skulle have det godt og grine – og det er virkelig lykkedes. 

Folkehuset Absalon, Sønder Boulevard 73, 1720 København V

Spilleperiode: 30 november 2020

Set den 30. november 2020

Foto: Betty Bitschlap

Medvirkende: Betty Bitschlap og Ramez Mhaanna

Varighed: 60 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod