Anmeldelse: Koks i kulissen, Det Kongelige Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
Forestillingen er for dig, der vil opleve en hylende morsom farce med en flot besætning, og en forestilling, hvor timing og øjeblikket er altafgørende.
Skuespillere, der spillere skuespillere (og en enkelt instruktør og lidt teknisk personale…). Så enkelt kan forestillingen ”Koks i kulissen” sammenfattes.
Gennem forestillingen følger vi Teater Maximus, som kæmper en brav kamp for at få deres forestilling ”Klædt af til skindet” klar til premieren og den efterfølgende turné. Instruktøren Finn Abel Dyrgård (spillet af Anders W. Bertelsen) har sine problemer med at holde styr på sine skuespillere Dorit Eskeholm (Birthe Neumann), Lennart F. Haleman (hvor Lars Brygmann har erstattet Carsten Bjørnlund), Olivia Ollerup (Kathrine Greis-Rosenthal), Helene H. Hvidkilde (Lene Maria Christensen), Mogens Hilmar-Rygård (Jens Jørn Spottag) og Ulrik St. Blicher (Peter Plaugborg). Som om denne bunke skuespillere ikke også var nok, har instruktøren samtidig problemer med produktionslederen Tim Ruth Nielsen (Simon Sears) og forestillingslederen Poppy Jensen (Lila Nobel).
I første akt følger vi forestillingen på scenen, mens vi i anden akt følger forestillingen bag scenen først en af de første forestillinger og derefter en af de sidste forestillinger på turnéen – forestillingen i Hjørring, hvor pensionistforeningen er på besøg. Anden akt er derfor en gentagelse af første akt, men forestillingen ses nu fra den anden side. Farcens hovedemner er derfor om livets kaos og dets mere eller mindre absurde situationer, som der ikke altid er en god løsning på.Forestillingen er bygget op over husets døre og forviklingens kunst. Dørene og den allestedsnærværende tallerken sardiner arbejder på ingen måde sammen med skuespillerne. Udfordringen er, at forestillingens fart og særligt timing er afgørende. Situationerne eskaleres, bremses og skifter retning i et væk. Alle skuespillerne mestrer denne præcision, og Lars Brygmann har fint overtaget Carsten Bjørnlunds rolle. Brygmann formår at lade desperationen og fortvivlelsen komme frem, og leverer fint alle forestillingens slag, styrt og sammenbrud i forestillingens slutning.
Særligt forestillingens anden akt står skarpt – og særligt under forestillingen i Hjørring. Her ser vi et hold skuespillere, som skal spille farcen ”Klædt af til skindet” igen, men hvor de er ved at få op i limningen. Vi er vidne til holdets interne problemer og magtkampe, til Mogens drikkeri, til instruktøren Finns (mere eller mindre mislykkede) tilnærmelser overfor Olivia og meget mere. Her er vi vidne til en række af forestillingens vanvittige påfund, f.eks. Finns kamp med kaktussen, som rammer ham stort set alle steder, kampen mellem forestillingens alpha-hanner Lennart og Ulrik, som begge vil være stjernen, og udfordringen med at gemme whiskyflasken, så den lettere alkoholiserede Mogens ikke får fat i den. Det hele ramler sammen til slut, hvor Nikolaj Cederholms iscenesættelse udnytter hele det groteske i forestillingen og lader det gå helt galt til sidst, hvor alt, hvad der kan gå galt, går alt, og hele scenen falder fra hinanden.
Gennem hele forestillingen er der falde på halen-komik, der giver mindelser til John Cleeses skøre badehotel i Fawlty Towers. Men forestillingen kan i løbet af anden akt lidt vel lang. Der kunne sagtens være skåret lidt af den godt 2½ timer lange forestilling. Det ændrer dog ikke ved helhedsbilledet af en morsom og godt spillet forestilling, hvor latteren fylder salen. Forestillingen lever bestemt op til sin titel – der erkoks i kulissen.
Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Store Scene, Sankt Annæ Plads 36, 1250 København
Spiller indtil 9. april 2015
Spilledato: 14. marts 2015
Fotos: Michael Caddy Søndergaard
Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side: