Anmeldelse: Kom Ko (teaterhørespil), AKT1

Af Caroline Schrøder

 

Publikum klapper og hujer. Det er nemt at føle, at man er til stede på Sigurdsgade i København. Men da jeg oplever Kom Ko for første gang, drøner jeg afsted på de jyske motorveje i en bus på vej til Sjælland. Jeg lytter til et teaterhørespil. Teater opført live og optaget, så det kan tages med på motorvejene, på en tur i skoven eller høres, mens man klarer opvasken.

Bag konceptet står AKT1, der allerede har 80 hørespil på deres hjemmeside. I en tid hvor podcasts vinder mere og mere frem, er det virkelig godt spottet af AKT1, at teateret sagtens kan overføres til dette medie og være en fremragende lytteoplevelse. Og som ivrig bruger af både teateret og podcast er jeg meget begejstret for sammensmeltningen af disse to oplevelsestyper. Desværre nåede jeg aldrig at blive rigtig begejstret for Kom Ko.

I komedieforestillingen Kom Ko følger man komikeren Janni, der skal finde tilbage på scenen efter en depression. Det gøres sammen med to kollegaer i gruppen Comedy Cover, hvis fornemmeste opgave er at plagierer de store komikeres vittigheder og som ifølge Jannis manager sagtens kan forkortes til Kom Ko.

Men det er lettere sagt end gjort, for komikerbranchen er blevet profitorienteret og politisk korrekt – ligesom samfundet omkring den. På den måde bliver ideen med hørespillet at give vores samfund nogle kritiske smæk, mens vi får os et grin over nutidens absurditeter. Et ganske fint og spændende udgangspunkt, der til dels skaber en undren over visse aspekter af vores moderne livstil, men som for mig aldrig lykkedes med at blive rigtigt sjovt.

I hørespillet fylder særligt de karakterer, som Janni møder i sit forsøg på at få gang i karrieren igen. Ens for dem alle er, at de i en ekstrem grad skal repræsentere alt det, der er galt med branchen: Jannis manager går ikke op i drømme, men i profit, og hendes komikerven må nøjes med at være opvarmning for en youtuber, ”der snakker om make-up og følelser”. Det er særligt i deres udtalelser, at absurditeterne vises og man hører latteren på Sigurdsgade. Men for mig efterlader det mest en undren over, om jeg misser noget.

Ofte synes jeg ikke, at vittighederne og karaktererne er sjove. Jeg tror, at det i høj grad skyldes måden, der tales på gennem hørespillet. Stemmerne overdrives og forvrænges, måske i et forsøg på at forstærke de ekstreme udtalelser, men for mig bliver det for meget. Karakterne bliver nærmest tegneserieagtige, og efterlader en fornemmelse af, at det er deres fjogethed, som vi skal grine af, og ikke af de kritiske kommentarer, som replikkerne indeholder.

Og det er ærgerligt ikke at kunne more sig over Kom Ko, for nogle af de samfundstendenser, som stykket peger på, er faktisk dejligt skøre og spændende at udforske. Selv jeg trækker på smilebåndet, da Jannis kollega foreslår at opsætte Svend Brinkmanns bøger som en teaterkoncert på Aveny-T. I de glimt har Annika Aakjærs manuskript faktisk potentiale for at være et ganske okay teaterhørespil, men oftest drukner momenterne i overdrevet skuespil.

Kom Ko var ikke den geniale blanding af teater og lyd som jeg havde håbet på, men den har heller ikke skræmt mig fra at skulle høre flere af AKT1’s hørespil fremover. Idéen er god, den skal bare sættes sammen med det gode teater.

 

AKT1

Opført live på Sigurdsgade 39 på Nørrebro i januar 2018

Fotos: Jon Bjarni Hjartarson

Medvirkende

Manuskript: Annika Aakjær

Instruktion: Niels Erling

Medvirkende: Signe Mannov, Nanna Cecilie Bang, Molly Egelind, Mads Riisom

Lydscenografi: Tomas W. Raae

Teknik: Morten Frank

Lyst til at lytte med? Følg linket her:

http://akt1.dk/sigurdsgade.html

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod