Anmeldelse: Koncert for Lou, Republique (Musikteater SaltoMortale)

Af Julius Gotthardt Møller

 

Lou Andreas-Salomé var psykoanalytiker, erotiker og liberalist. Hun kendte både Nietzsche og Freud, og nu har Suzanne Brøgger skrevet ’Koncert for Lou’ om hendes liv og tanker. Mens jeg ventede i foyeren’ skrev jeg følgende, tiltænkt som intro til anmeldelsen her: ”Jeg møder spændt op. En feministisk musikforestilling om polyamorøse forhold omkring forrige århundredeskift. Det lyder for vildt til ikke at være godt.” Det var vildt eksperimenterende, men ikke vildt godt.

Forestillingsbilleder-udvalg-1-9-5-of-9

Hovedsageligt skyldtes den skuffende oplevelse, at stykket både vil fortælle historien om Lou og hendes tanker, og samtidig kører rundt i gentagelser og karikeret symbolik. Det starter med en monolog, der bedst kan beskrives som en psykoanalyse af kærlighed og krig, fremført af skuespiller Line Bie Rosenstjerne. På scenen står to flygler, et hvidt og et sort; på det sorte spiller pianist Charlotte Thaning og ved det hvide sidder Line og klimtre lidt sporadisk. Monologen afbrydes enkelte gange af sangerinde Cille Buch, der gentager enkelte linjer i kraftfuld sang.

Ved monologens ende slukker scenelyset, og publikum klapper automatisk. Scenelyset tænder igen, og jeg forbereder mig på en række essayistisk monologer om erotik og Lous liv. Det sker ikke, og stykkets forløber minder nu om en biografi. Vi introduceres til Lous bekendtskaber og hendes idéer i en lang række af monologer, nogle rettet mod publikum, nogle mod pianisten, og andre igen mod Cille Buch. Sidstnævnte spiller dog også en lang række roller, hvis replikker synges frem for siges.

Forestillingsbilleder-udvalg-1-9-2-of-9

Det er i denne blanding af biografiske monologer, sang og ideologiske udbrud, at jeg står af. Som sagt peger stykket i alle retninger. Det er ikke fordi, at Charlotte Thaning ikke spiller godt klaver, tværtimod lyder det godt selv når hun som en by-stander reagerer på og inddrages i stykket. Cille Buchs stemme er også fremragende. Særligt i en scene går hun ud bag scenen og formår stadig at få publikum til at spidse øre for at høre hendes sang gennem vægge og døre.

Resultatet er, at stemningen er relativt monoton igennem hele stykket. Og når Line Bie Rosenstjerne enkelte gange lægger sin poserende og smilende facon på hylden, for at løbe rundt om scenen eller gå op blandt publikum virker det påklistret og akavet. Selv når Cille Buch står med armene smurt ind i blod og truer med at begå selvmord, eller når Line Bie Rosenstjerne tørrer blod væk fra underlivet i, hvad der enten er en abort eller menstruation, så stiger stykkets puls ikke.

Forestillingsbilleder-sidste-1-of-1

Til stykkets forsvar blev det heller ikke præsenteret som et teaterstykke, men som en musikforestilling (ikke at forveksle med musical). Og musikken var som nævnt også god, det virkede bare som, at fokus var blevet lagt på formen – kostumer, musik, flygler, og teaterblod – frem for at fortælle den historie der lever op til Lou Andreas-Salomés imponerende liv.

Jeg mødte spændt og nysgerrig op til forestillingen, men ingen af mine forventninger blev indfriet. Tilbage sad jeg til gengæld med en følelse af, at Suzanne Brøgger har hevet Lou ud af en historiebog, for at kunne sætte sine egne tanker op som et teaterstykke.

 

Gæstespil af Musikteater SaltoMortale

Republique, Lille Scene, Østerfælled Torv 34, 2100 København Ø

Spilleperiode: 1. marts-11. marts 2017

Set den 2. marts 2017

Foto: Nikolai Østergaard

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://republique.dk/dk/forestillinger/koncert-for-lou/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Verden er vores krop, SC3NE, Nationalmuseet

Af Maria Lisberg-Jonasson, gæsteanmelder   “En menneskelig tidsrejse, fra civilisationens fødsel til fremtidens drømmeagtige ...

Anmeldelse: Cabaret, Det Kongelige Teater

Af Jonas Gudmand Du har nu en unik mulighed for at opleve en magisk ...

Anmeldelse: A Musical X-Mas ll, Fredericia Teater

Af Sanne Halkjær Hebsgaard   Da jeg træder ind i Fredericia Teaters Lille Sal, ...

Anmeldelse: Selvmordets Anatomi, Teater Republique

Af Emil Samaras Eriksen Overskriften til Selvmordets Anatomi gav mig selvfølgelig nogle forventninger om ...

Anmeldelse: Julehjertet, Eventyrteatret

Af Henriette Devantier   Køen er lang til Glassalen, da jeg forventningsfuld ankommer til ...

Anmeldelse: Glemmer du, Venter På Far (Aveny-T)

Af Jacobe Orry   ’Glemmer du – de sange der samlede Danmark’ af Venter ...