Anmeldelse: Kong Arthur, Det Kongelige Teater – Ulvedalene
Af Christian Skovgaard Hansen
Hvis du tager en tur i Ulvedalene i Dyrehaven for at opleve Det Kongelige Teaters ’Kong Arthur’, skal du ikke forvente en klassisk opsætning af forestillingen eller en klassisk fortælling af legenden. Du vil i stedet opleve en på samme tid anderledes, men også seværdig forestilling.
’Kong Arthur’ bygger på sagnet om kongen af samme navn. Kong Arthur blev konge over Britannien og dets befrier, da han tog sværdet, Excalibur, ud af stenen og dræbte dragen, Belvarg. Han gifter sig med den underskønne Guinnevere og samler ridderne om Det Runde Bord. Alt tegner godt i Camelot, men riddernes søgen efter den hellige gral gør, at ridderne efterhånden er over alle bjerge, Guinnevere bliver forelsket i Sir Lancelot, og mørke kræfter truer landet anført af Arthurs magthungrende søster, Morgana og hans uægte søn Mordred. Og alt dette er bare begyndelsen – på enden… Ondskaben kommer – og har vi mon selv været med til at lade den vokse?
Jokum Rohde er dramatiker, og dramatiseringen af legenden er det, som står svagest ved forestillingen. I første akt har handlingen lidt svært ved ordentligt at komme i omdrejninger, men når det først er sket, kører den egentlig meget godt. Problemet med teksten er blot, at den nærmest bliver for pjattet og lidt for useriøs visse steder.
Den fantasifulde og til tider nærmest fandenivoldske og actionpræget iscenesættelse af Heinrich Christensen fungerer til gengæld rigtig godt. Palle Steen Christensens scenografi er imponerende, og det er fantastisk om han får udnyttet de flotte og stemningsfyldte omgivelser i Ulvedalene til fulde. Idéen med de tre runde scenedele af forskellig størrelse er spændende og anderledes, men det fungerer forbavsende godt. Mon inspirationen er kommet af riddernes runde bord…? Ida Marie Ellekildes flotte og farverige kostumedesign er ligeså imponerende. Den ramme, som synet ser, fejler bestemt ikke noget, og den passer godt til både Ulvedalene og til legenden. Som den eneste anke er de små motorcykler – som de onde. Jeg kan godt – tror jeg da – se tanken bag brugen af dem, men både min ledsager og jeg synes, at de virker en kende malplacerede i forestillingen.
Lysdesignet og musikken fortjener også et positivt ord med på vejen. Det er modigt at sætte ’Kong Arthur’ ind i en nærmest rocket kontekst. Komponist Kenneth Thordal, der også har stået for sangteksterne, gør flot, og det rockede musik passer faktisk glimrende til fortællingen.
Sammen med ”rammen” og musikken er det særligt skuespillerne, der holder sammen på forestillingen. Nicolas Bro har pondus og styrke til at spille Kong Arthur, og Marie Louise Wille er en skarp, ilter og ikke mindst handlekraftig dronning Guinnevere. Ole Lemmeke står for komikken som Merlin, der til en start blot er en lidt småirriterende skuespiller, der spiller…. Merlin! På den onde side kommer de bedste præstationer dog frem. Tammi Øst er den onde heks Morgana, som spreder uhyggen, og man har ladet hende boltre sig og tårne sig op, som ondskaben vokser. Bedst er dog Esben Smed som den gyselige Mordred, som både har et hæsligt ydre, men ikke mindst også indre. Sidst er det også værd at fremhæve Xenia Lach-Nielsen som Søens Dame. Til slut vokser hun op af søen og leverer den afsluttende sang. Hun har en fantastisk stemme, som næsten giver en kuldegysninger – og det er ikke alene fordi, at klokken er mange, og det er ved at være småkøligt og mørkt i Ulvedalene!
Der er noget særligt ved teater under åben himmel, og Ulvedalene udgør en perfekt og ikke mindst unik ramme for teater. Efter pausen når mørket falder på, kommer Ulvedalene og forestillingen rigtig til sin ret. Ulvedalene er stor, og ’Kong Arthur’ er en af de forestillingen, hvor det ikke gør noget at komme lidt op i højden, så man har det fulde view – men kom dog heller ikke så højt op, så du går glip af skuespillet.
Teatret anbefaler selv, at forestillingen er egnet for børn over 7 år. Set i forhold til fortællingen og iscenesættelsen af denne og ikke mindst det relativt sene spilletidspunkt (forestillingen starter kl. 20.30 varer godt 2 timer og 30 minutter), er det formentlig mere realistisk at sætte grænsen lidt højere. For et ungt publikum er Det Kongelige Teaters ’Kong Arthur’ en god introduktion til legenden om titelpersonen, og man vil bestemt få en farverig og festlig aften. Men vil man have en mere reel, seriøs og dramatisk fortælling af legenden skal man søge andetsteds.
Det Kongelige Teater
Spiller i: Ulvedalene, Dyrehaven, Klampenborg
Spiller indtil den 2. juli 2016
Spilledato: 25. maj 2016
Fotos: Miklos Szabo
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://kglteater.dk/det-sker/sason-2015-2016/skuespil/kong-arthur/
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod