Spotlight: Teater I Akt

Spotlight: Teater I Akt

Af Jonas Gudmand

 

I 2013 var der fire fyre, der rigtig gerne ville lave en teatergruppe sammen. De vidste ikke præcist, hvad de ville lave, men de vidste, at de gerne ville være en gruppe, der skulle lave flere stykker sammen. De kendte hinanden igennem Teaterhøjskolen Rødkilde, som er en højskole, der har udklækket mange skuespillertalenter. Det skulle vise sig, at de fire heller ikke veg tilbage med talentet. Og pludselig blev de kendte i teatermiljøet som dem, der lavede ’Ung Mands Byrde’.

 

Os fra Ungt Teaterblod har mødtes med Teater I Akt, der er aktuelle med forestillingen ’Det Vi Gør’ (læs vores anmeldelse her) på Teater Grob. Jeg er blevet inviteret ind på Teater Grob til en snak om dem for at blive klogere på Teater I Akt.

 

12891655_878695005590677_6961609011215175678_o

 

Da jeg møder op hilser jeg på de fire originale medlemmer af teatergruppen, der er Kasper Buus, Johannes Frieboe, Jeppe Alsgaard Pachaï og Hans Christian Schrøder, der alle deltager i interviewet. Derudover er Josephine Thorø Reumert Grau også med, som er blevet inviteret med i forestillingen som ekstern skuespiller. Jeg kommer på besøg dagen inden deres premiere, og på trods af det virker de helt rolige og nærværende.

 

Begyndelsen på Teater I Akt

Tilbage i 2013 ville de fire stiftere lave noget teater sammen. Derfor lavede de en brainstorm, hvor der blev tænkt højt blandt dem. De blev hurtigt enige om, at det bare skulle være de fire, der skulle være med i deres første stykke.

 

De fik formuleret, at det var et mål for dem at lave flere forestillinger sammen. De udfyldte nogle papirer og samme dag d. 13. november 2013 havde de anskaffet sig et CVR-nummer. I maj 2014 fik de ført deres tanker ud i livet med ’Ung Mands Byrde’.

 

DSC_5301

 

Ung Mands Byrde

Som de selv siger det, havde de ’super god tid’ til at lave ‘Ung Mands Byrde’ pga. det lange prøveforløb, der var nødvendigt pga. deres jobs eller skuespilleruddannelse. Scenerne blev improviseret frem, og der var ikke nogen fast form på dem i lang tid. De valgte hurtigt, at den skulle foregå hjemme i en af deres lejligheder. De kunne dog ikke finde ud af, om stykket skulle laves i en ultra realistisk scenografi, eller om det skulle være mere abstrakt rent scenografisk.

 

I processen kom Sargun Oshana og hjalp dem som instruktørkonsulent, og han besluttede bl.a. hurtigt, at de skulle gå efter det realistiske udtryk. Sargun har i øvrigt også været elev på Teaterhøjskolen Rødkilde, hvor han siden også blev underviser og instruktør.

 

DSC_5532

 

I deres aktuelle forestilling ’Det Vi Gør’ har de Lars Junggren som instruktørkonsulent, de også kender gennem Teaterhøjskolen Rødkilde, da Lars var instruktør på Jeppe og Johannes’ afgangsforestilling.

Alle veje fører tydeligvis forbi Rødkilde for Teater I Akt.

 

Teater I Akt og Teater Grob

Grunden til at de i dag spiller på Teater Grob er, at de fik et samarbejde med dem, efter at de var med i teaterfestivallen Vildskud. De deltog med ’Ung Mands Byrde’, og i festivallens jury sad Per Scheel-Krüger. Juryen var ikke enig med Per i, at Ung Mands Byrde skulle vinde 1. pladsen, så de blev i stedet nr. 2. Per sagde til resten af juryen, at hvis de ikke vandt, tog han dem med til Teater Grob. Sandt at sige var det det der skete.

 

Samarbejdet med Teater Grob gjorde, at de spillede deres forestilling femogtyve gange på to uger i den samme lejlighed. Undergrundsteatergrupper har en tendens til nærmest kun at få spillet for hinanden, fortæller de, men nu kunne de spille for helt nye typer publikum. Det var en stor oplevelse for dem at opleve de anderledes reaktioner, der kom med det nye publikum. Og det var da også meget sjovt, at Adrian Lloyd Hughes fra Smagsdommerne kom og så det. I den mere finurlige afdeling nævner de, at der var en kvinde, der havde købt en hel forestilling til hendes 40 års fødselsdag, hvor der kun var kvinder med som gæster.

 

Teater I Akt som gruppe

De fortæller, at de synes, at deres styrke er, at de er gode til at samarbejde. De er alle meget forskellige, men de giver plads til hinanden og formår ikke at ryge i totterne på hinanden. De har hver deres smag, men de er gode til at lytte. De siger, at de efterhånden har fået sig en stil at lave teater på, selv om HC siger, at han ikke har tænkt over, hvilken teaterstil de har. Kasper tror, at det er ret nemt at forstå deres teaterudtryk for mange. Samtidigt har de også valgt at gå meget ned i karakterarbejdet i deres forskellige produktioner.

 

12417989_840962276030617_8614632998791251247_n

 

Skuespillerne ved meget om karaktererne, som publikum aldrig finder ud af. Det føler de gavner og løfter deres forestillinger. De går op i, at de er et ensemble, hvor der ikke er hoved- og biroller eller gode og onde, og så skal alle helst være på scenen på samme tid, og alle skal have spændende karakterer. HC supplerer med, at de hver især får en anden type karakter, end de tidligere har spillet, når de starter en ny produktion op for at udfordre sig selv på den måde.

 

Det Vi Gør

Siden Ung Mands Byrde er det blevet til ’Glemte du ik noget?’, ’Faderen og Sønnen’ og ’Nosser’. Nu er tiden kommet til ’Det Vi Gør’, hvis forløb startede for et år siden.

 

De fortæller, at de var trætte af at spille noget om at være unge mænd. De ville lave noget, der stak dybere på en anden skala. Så med deres nye forestilling ’Det Vi Gør’ er fokus nu samfundet.

 

De lavede en pitch til et handlingsforløb, og sendte det videre til dramatikeren Brian Wind-Hansen. De fik sammen med ham siden brainet på emnerne radikalisme, intern gruppedynamik og politiske ideologier. Så Teater I Akt gav retningen på forestillingen, og så formulerede Brian det videre i et manuskript.

 

13241289_10154113268821341_6200564212267397498_n-2

 

Budskabet i forestillingen er, at historien gentager sig selv, hvis vi ikke kender den. De præsenterer nogle forskellige karakterer (hvor der ikke er hoved- og biroller) i et dystopisk samfund, hvor der er formuleret en smuk ideologi. Karaktererne indgår i en gruppedynamik, der slår ideologien i stykker, fordi alle handler ud fra egen vinding.

 

Af eksempler på at historien gentager sig selv i vores eget samfund, nævner de regeringens politik om at tage værdigenstande fra nyankomne flygtninge. Det kan minde om måden, man behandlede jøderne på under 2. Verdenskrig. De nævner også, at Donald Trump glemmer historien, når han foreslår, at muslimer i USA skal mærkes ligesom jøderne blev det i sin tid.

 

Selve forestillingen er lavet i et dystopisk parallelsamfund for ikke at skulle bruge konkrete eksempler fra vores samfund. De vil nemlig ikke lave et politisk stykke, hvor de peger fingre. Det skal i stedet laves, så publikum selv kan associere sig til aktuelle problemer. Det er det, som kunsten også skal kunne, fortæller de.

 

De nævner, at det ikke har været nem at lave denne store teaterproduktion. De har haft mere end 15 mennesker inde over projektet, og de har fået indsamlet 15.000 kr. via næsten 90 private sponsorer på kickstarter.

 

Da jeg spørg om, hvordan det kan være, at de har fået Josephine med om bord på dette projekt, smelter jeg, da de fortæller, at de havde behov for noget nyt ungt teaterblod. De ville gerne have en ung kvinde med for at ændre på dynamikken.

 

Fremtiden for Teater I Akt

De har ikke nogen konkrete fremtidsplaner udover at fortsætte på ubestemt tid. Det ultimative vil være, hvis de en dag kan få deres egen scene. De joker med 5årsplanen, men de er forskellige steder i deres liv, så de ser tiden an. Nogle af dem søger stadig ind på de statslige skuespillerskoler, men Jeppe siger, at han tvivler på, at det er nødvendigt at blive optaget på en af de skoler for at blive professionel skuespiller. HC siger, at de ikke længere føler, at det er et krav for dem at komme ind på en af skolerne, da det kan komme ud på et, hvis de kan lave noget godt teater som autodidakte skuespillere.

 

DSC_5253

 

Man skal ikke være bange for at være ambitiøs

Jeg spørger ind til, om de har nogle råd til unge, der gerne vil starte deres egen teatergruppe. De siger: “Find nogle du kan med både socialt og professionelt. Det skal ikke bare være ens venner. Man skal tænke over, om man kan kunstnerisk sammen, og om man vil det samme. Du kan spørge dig selv: hvad vil jeg selv med det, og hvad vil jeg med de andre. Når alt dette er på plads, handler det bare om at gøre det. Man skal turde spørge professionelle, om de vil hjælpe og turde spørge et professionelt teater, om man kan spille hos dem.”

 

Som HC siger: “Man skal ikke være bange for at være ambitiøs. Til at starte med er det en rigtig god idé at lave noget, der kommer fra ens eget liv. Man skal ikke lave noget, man tror andre gerne vil se. Det skal røre noget i dig, og det skal være en historie, du gerne vil fortælle.”

 

 

 

lg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

 

lg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

The end

Fotos: Teater i Akt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *