Anmeldelse: Kunst, Bellevue Teatret

Af Christian Skovgaard Hansen

Tre mænd. Et venskab. Og ikke mindst et maleri. Hvad er egentligt et kunstværk? Og hvad koster det? På samme kan man spørge: Hvad er et venskab? Og hvad koster det? Og kan man forstå et venskab, hvis man forstår kunst – og vice versa? Dét undersøger Yasmina Reza i komedien Kunst fra 1994.

De tre venner, Serge, Mark og Yvan, har været venner i mange, mange år. Men pludselig sker der noget, der sætter venskabet gevaldigt på prøve. Serge har købt et maleri af en anerkendt kunstner. Maleriet er 1,2 x 1,6 meter, og det har kostet ham 200.000 euro. Maleriet er hvidt – helt hvidt – eller i hvert fald næsten. For man kan – i hvert fald efter sigende – ane tre hvide streger på tværs af lærredet.

Serge mener, at han har købt et genialt mesterværk. Mark synes, at det er noget latterligt, dyrt lort, som han ikke forstår. De to ser det fra forskellige vinkler, og konflikten blusser op. Midt imellem de to står den mere forsigtige Yvan, der egentlig bare gerne vil have, at de alle tre bliver gode venner igen, så alt kan blive som før, alt imens hans egen tilværelse har en vis elendighed. Det absurde bliver næsten det nye normale, og det hele afhænger af øjet, der ser.

Maleriet udløser et væld af undertrykte konflikter, mere eller mindre spydige bemærkninger, gamle sandheder, tonen bliver måske lige grov nok. Hvor er venskabet nu? Og hvordan har det udviklet sig? Vennernes forhold bliver aldrig det samme igen – og dog.

Og hvad med maleriet, som udløser det hele? Ja, det ser vi aldrig. I hvert fald aldrig fra forsiden. Vi kan levende forestille os, hvordan det ser ud, men det er faktisk ikke det vigtige. For det handler jo egentlig ikke om maleriet! Det vigtige er derimod det hændelsesforløb og de følelser, som maleriet udløser.

Edward Lloyd Pierces scenografi er derfor også klogt holdt enkelt, så fokus er på karakterspillet, men den hvide baggrund giver dog associationer til det famøse maleri.

Kunst er nok en komedie, men den rummer – heldigvis – også noget mere dybt og alvorligt. Det kan godt være, at manuskriptet er fra 1994, men det rummer en masse universelle dynamikker om venskabet og de mekanismer, der driver, holder sammen på, men også som splitter venskabet, og ikke mindst om mennesket som menneske. For nok udvikler og forandrer vi os med tiden, men spørgsmålet er, om vores omgivelser og venskaber følger med. Ikke nødvendigvis. Det er dermed både en fortælling om de tre hovedpersoner selv, men i særdeleshed også om deres samlede venskab.

De tre venner spilles elegant af hhv. Mads Wille, Lars Ranthe og Jens Jacob Tychsen. De tre sørger for at holde en tilpas balance mellem komik og alvor, og de forstår menneskets dynamikker og udvikling, når dialogen både kan være sprængfarlig og siden nærmest sårbar.

De leverer præcise portrætter af de vennetyper, der er i enhver vennegruppe, og vi oplever deres forskelligheder – på godt og ondt. Der er plads til både dominans, kantethed, arrogance og voldsomhed – men gudskelov også til sårbarhed og følsomhed. De giver os på skarpeste vis forskellen den man er, når man er alene, og den man er, når man indgår i en vennegruppe.

Vi kender det alle sammen, og vi kan sagtens spejle os i de tre venner. Ligesom virkelighedens venskaber har de tre venner her vidt forskellige personligheder. Serge er intellektuel og veluddannet og til tider lettere arrogant og opblæst. Mark er dominerende og brovtende på overfladen, men man fornemmer en sårbarhed under facaden. Yvan, der har sine private kampe at kæmpe, er mere midtsøgende og mæglende.

Alle disse følelser får Simon K. Boberg glimrende frem i iscenesættelsen, og trods det store fokus på komikken, er det dramatikken og de universelle dynamikker som virkelig holder sammen på historien og sikrer den fremdrift. Så tilgiver man bedre, at Rezas tekst sine steder måske ikke står helt skarp, og at den sine steder bliver lidt vel lang i spyttet.

Kunst bliver derfor meget mere end en diskussion om kunst. For kunst kan også være kunsten at begå sig i et venskab. Særligt her bliver forestillingen nærværende, menneskelig og interessant, og det hele holdes sammen af de tre herrers mesterliges skuespil både hver for sig og som samlet trio. Så kan vi godt tilgive Rezas ikke altid helt skarpe tekst.

Bellevue Teatret, Strandvejen 451, 2930 Klampenborg

Spilleperiode: 3.-9. oktober og 1.-12. november 2025

Set den 3. oktober 2025

Fotos: Christina Hauschildt

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.bellevueteatret.dk/forestillinger/kunst

Medvirkende: Mads Wille, Lars Ranthe og Jens Jacob Tychsen

Manuskript: Yasmina Reza

Instruktion og oversættelse: Simon K. Boberg

Scenografi: Edward Lloyd Pierce

Varighed: Ca. 1 time og 35 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod