Anmeldelse: Kvinden ved 1000 grader, Aveny-T (gæstespil)

Af Jonas Gudmand

 

Magien i dette stykke opstår, fordi det er lavet på en måde, der lader teksten står knivskarpt og usentimentalt hen. Det havde ellers været nemt at overdrive de store følelser og voldsomme hændelser, der bliver berettet om i monologen på 80 minutter. Solbjørg Højfeldt hæver ikke stemmen på noget tidspunkt. Til gengæld formår hun at hæve vores øjenbryn, når hun fortæller om, hvad hendes karakter har været igennem af smertelige ting gennem sit liv.

 

Der er nærmest den samme enorme storhed over det, som da Karen-Lise Mynster spillede ‘Det Der eR’ på Husets Teater, der også var en monolog.

 

Personinstruktionen af Solbjørg Højfeldt har Therese Wildstedt stået for, og de har i fællesskab fået skabt en unik fortællestil, hvor det er nerven og nærværet, der er fremtrædende i fortællingen. Jeg tror, at det er det, der kaldes kunst.

 

 

Birgitte Mellentin er skaberen af en smuk og virkningsfuld scenografi, der giver et indtryk af en lang tunnel, der munder ud i en stadig snævrere vinkel. I den mest snævre passage starter kvinden sin monolog, og det er også her hun slutter den. Når det visuelle udtryk supplerer universitet i forestillingsrummet så præcist, er det med stor henrykkelse, at man kan læne sig tilbage og tage hele paletten med af teaterliv, der sker for øjnene af en.

 

Teksten er lavet over islandske Hallgrimúr Helgasons skønlitterære bog af samme navn, der rummer voldsomt stærke billeder og en fortælling, vi ikke kan undgå at blive ramt af. På et tidspunkt tænkte jeg, at det godt nok var en uheldig kvinde, vi havde med at gøre. Samtidigt slog hendes ord mig, da hun tidligere i forestillingen havde sagt, at hun ikke kunne fordrage dem, der talte om uheld.

 

 

Det kan godt være, at det er en naturlig del af livet, men denne kvindes historie overgår de fleste lidelseshistorier. Det smukke ved fortællingen er dog, at hun på en forunderlige måde virker afklaret, og at hun udviser en styrke og et overskud, der troedes uhørt, nu hvor denne karakter har oplevet skrækkelige ting lige siden, hun var en lille pige og frem til hun kom på plejehjem.

 

Når forestillingen er slut, så tror jeg godt, vi alle forstår ganske udmærket, hvorfor kvinden skal bruge de 1000 grader. Og så alligevel ikke – for hun virker jo til at have accepteret hændelserne i sit liv. Og sådan er forestillingen et godt eksempel på livet: uforståeligt nuanceret.

 

 

 

Gæstespil

Aveny-T, Frederiksberg Alle 102, 1820 Frederiksberg C

 

Spiller ind til d. 28. april 2016

Herefter spiller den på Teater Nordkraft i Aalborg og på Aarhus Teater til efteråret

 

Spilledato: 14. april 2016

Fotos: Bjarne Stæhr 

 

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
http://www.aveny-t.dk/forestillinger/item/kvinden-ved-1000-grader

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod