Anmeldelse: Lohengrin, Malmö Opera

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 30. oktober 2025

Af Christian Skovgaard Hansen

Brabant er kommet til Malmö. Malmö Opera har nemlig kastet sig over Richards Wagners store opera Lohengrin.

Elsa af Brabants lillebror forsvinder, og hun bliver anklaget af den onde Telramund for at have myrdet ham. Telramund er gift med Ortrud, der manipulerer med Telramund, og meler kun sin egen (magt)kage. Er det mon hende, der har myrdet ham – eller er der mørkere kræfter bag? Elsa beder en ridder, som hun har set i en drøm, om at være hendes forsvarer.

Mirakuløst kommer han, Lohengrin, hende til undsætning. De forelsker sig, og han har kun en betingelse for det. Hun må ikke spørge om hans navn eller om, hvor han kommer fra. Elsa indvilger i det, men hun kan alligevel ikke nære sig for at spørge ham. Hun bryder derfor løftet på grund af tvivl og nysgerrighed. Han må derfor forlade hende, inden vi møder hendes lillebror igen.

Det er en stor, eventyrlig fortælling om både drøm og virkelighed, om godt og ondt og om tro og tvivl. Disse temaer får instruktør Charlotte Engelkes egentlig ganske fint frem i iscenesættelsen. Særligt åbningsscenen, hvor Elsa leger med lillebroderen, inden det hele går galt, og afslutningsscenen, hvor lillebroderen vender tilbage, står stærkt.

Men sammen med Linus Fellboms scenografi, der flere steder næsten bliver tegneserieagtig, er vi alligevel ikke altid med. Den gennemgående hvide og kantede scenografi er enkel og med et moderne snit, og den kan let transformeres efterhånden, som handlingen skrider frem. Men som publikum er det svært altid at følge deres tanker. F.eks. kører forskellige figurer henover scenen gennem fortællingen, og de skaber – på sin vis smukke – skyggebilleder, men vi forstår ikke helt meningen med dem, og andre scener indeholder lidt vel rigelig spøgefuldheder, når kongen f.eks. nærmest hopper rundt på en kæmpemæssig hoppebold, og i de medvirkendes spøjse kostumer. Scenografien fylder meget i denne opsætning, og når vi ikke helt er med på den, efterlades vi lidt på perronen.

Til gengæld redder sangere og orkestret forestillingen hjem. Den svenske mezzosopran Martine Dike som Ortrud har en stor, markant stemme, og hendes portræt er tilpas beregnende og kold, men også ganske indladende. Den islandske baryton Ólafur Sigurdarsons Telramund er overbevisende, og man fornemmer mennesket bag alt det underkuede.

Den svenske tenor Joachim Bäckström giver smukt Lohengrin en nærværende og kraftfuld stemme, selvom han i enkelte passager bliver lidt svagere. Den svenske sopran Sabine Bisholts Elsa har en smuk stemme, og vi fornemmer hendes kvaler og tvivl, men visse steder er hendes stemme lidt for svag og diskret. Deres samspil er dog godt, og man forstår godt, hvorfor Elsa forelsker sig i ham. Operakoret giver forestillingen en god sangmæssig fylde.

Orkestret under ledelse af dirigent Patrik Ringborg spiller smukt og bevidst, og Wagners ledemotiver orkestreres tilpas stramt. Det opvejer fint, at musikken enkelte steder ikke helt når de tilpas voldsomme højder.

Forestillingen varer næsten 4,5 time (inkl. to pauser), men Lohengrin føles aldrig lang, når man hengiver sig til Wagners handling og den smukke musik. Så overlever man lettere de til tider lidt spøjse valg, som instruktør og scenografi har truffet. Publikum kan derfor trygt tage en tur over sundet og stadig få en stor operaoplevelse med hjem.

Malmö Opera, Storan, Östra Rönneholmsvägen 20, 211 47 Malmö

Spilleperiode: 26. oktober-14. december 2025

Set den 26. oktober 2025

Fotos: Jonas Persson

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.malmoopera.se/forestallningar/lohengrin

Musik og libretto: Richard Wagner

Dirigent: Patrik Ringborg

Instruktion: Charlotte Engelkes

Scenografi: Linus Fellbom

Kostumer: Anna Ardelius

Lysdesign: Linus Fellbom