Anmeldelse: Love and Money, Bådteatret

Af Jonas Gudmand

 

Bådteatret er et intimt og småklaustrofobisk teater, på den gode måde, som skaber en særlig intens atmosfære. Fire skuespillere står op ad en væg med front mod os publikummer, og under forestillingen står de enten her eller er med på scenen lige foran.

 

Malte Joe Frid-Nielsen træder frem på scenen og starter den engelsksprogede forestilling ‘Love and Money’ med en gribende monolog, der allerede fra start lader eftertænksomheden boble i os. Det er hans person, der sætter ekstra spark i denne tekst, fordi han står der med så meget nærvær og nerve, mens han fortæller om en e-mail-korrespendance, han havde med en fransk kvinde.

 

Hun vil have den skinbarlige sandhed, hun får den til sidst – og ak om sandheden alligevel ikke er for overvældende. Man skal passe på med at bede om noget, for det kan jo være, man får det til overflod.

 

Sikke en forestilling det bliver, kan jeg mærke, og det fortsætter på et tårnhøjt niveau, da Sue Hansen-Styles og Bennet Thorpe træder frem for at fortælle om deres afdøde barn. De formår at gøre denne sørgelige historie tragikomisk, hvilket rammer os endnu hårdere. Bennet Thorpe udviser stor klasse som skuespiller, da han balancerer den komiske timing med den smertelige alvor.

 

I alt spilles der 7 forskellige scener, der ikke hænger sammen med hinanden, men spilles under titlens anslåede tema.

 

Desværre bliver resten af forestillingen en rodet oplevelse. Teksterne har ikke den samme pondus og kant mere. Jeg har fornemmelsen af, at det ville have klædt stykket, hvis der blevet skåret i nogle af teksterne. Situationerne kan blive lange i forhold til, hvad vi reelt får ud af dem som publikum. Et godt eksempel er den sidste scene, hvor Sira Stampe bruger lang tid på en banal slutpointe om, hvor vi kan finde mening i tilværelsen.

 

Netop Sira Stampe fik ikke hjertet under hendes scener, og det gjorde, at jeg mistede interessen for hendes sagte ord.

 

335croplarge

 

Det er ‘Why Not Theatre Company’, der står bag opsætningen, som den medvirkende Sue Hansen-Styles var med til at grundlægge, og som hun i dag er kunstnerisk leder på. Stor respekt for at de opfører engelsksproget teater i Danmark, der gør det danske teaterlandskab mere nuanceret. I denne forestilling  tror jeg, at det havde klædt forestillingen med en yngre kvinde end Sue, da nogle af situationerne have givet mere mening i mine øjne.

 

Som titlen ‘Love and Money’ antyder handler det om, hvilken indflydelse begge dele har på vores liv, og hvor meget vi gør for at få det. Stykket skaber nogle mindeværdige øjeblikke med dette tema in mente. F.eks. ser vi den groteske scene, hvor Maltes karakter gennemskuer, at Sues karakter har fortsat sin shopaholic-livsstil i en scene, der ellers starter med, at hun har set en mand blive stukket ned.

 

Det trækker gevaldigt op, at Malte Joe Frid-Nielsen og Bennett Thorpe spiller med, og de er virker som uopdaget stjernestøv. På den rette scene i det rette set-up tror jeg, at de kan banke sig ind i rigtig mange menneskers bevidsthed.

 

 

OBS! Spilles på engelsk.

 

Why Not Theatre Company

Bådteatret: Nyhavn 16, 1051 København K

 

Spiller indtil d. 29. april 2016; man-fredag kl. 20.00; lør kl. 17.00

 

Spilledato: 7. april 2016

 

Lyst til at købe billetter? Læs nærmere her:

http://www.baadteatret.dk/love-and-money/

 

 

 

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Mens vi venter på porno, FLÆS

Af Jacob Riegels, gæsteanmelder   Grin og latter varmer det lille rum, mens skuespillerne ...

Anmeldelse: Fyrtøjet, Aalborg Teater

Af Lærke Holst Thomsen Vi kender den alle sammen, så snart den bliver læst ...

Anmeldelse: Møller og Larsen, Det Kongelige Teater

Af Anne Sophie Thingsted   I Møller og Larsen tørner to egenrådige gamle mænd, ...

Anmeldelse: Fritz Hansen Folket, Mungo Park

Af Emilie Lykke Hartz   Mungo Park har altid været et af mine absolut ...

Anmeldelse: Sexpol, Teater Grob (Teater Stuk, Teater Grob og Aalborg Teater)

Af Emil Samaras Eriksen   Sexpol efterlod mig tilfredsstillet, nysgerrig på historien, samt eftertænksom ...