Anmeldelse: Lyst, Østerbro Teater, Republique

By: Ea Melissa Christiansen
On: 10. maj 2018

Af Ea Melissa Christiansen

Det kvindelige kønsorgan har været et kæmpe tabubelagt, men samtidigt stort diskutionsemne i al den tid, hvor vi har eksisteret. Men hvad er det helt præcist, som tricker i os, når vi hører ordet ”kusse”, ”vulva”, ”vagina”, ”tissekone”, ”mis”, ”fisse”, ”skede” etc.? Kært kønsorgan har mange navne, eller skulle jeg hellere skrive ”skræmmende”?

Forestillingen Lyst er den sidste i serien omkring de syv dødssynder, som er blevet gengivet på forskelligt vis på Republique henover de sidste teatersæsoner. Denne er bygget op over Liv Strömquists humoristiske tegneserie ved navn ”Kundskabens Frugt”.

Lyst fremføres i kapitler, mens skuespiller Özlem Saglanmark render rundt som ”dagens vært” og deler facts om kvindens kønsorgan samt tabuer og traumer, som har været pålagt kvinder op igennem tiden. Der ses løbende animationstegninger i baggrunden, hvorpå den første er af et dansende smilende æble med støvler på. Af og til kommer der parodier af mandlige kussebeundrere/kussehadere, hvor vi hører Özlem Saglanmark med stemmeforvrængning, når hun snakker ind i en håndholdt mikrofon. Hun laver mange forskellige stemmer og fylder scenepladsen godt ud, på trods af at hun er alene, men dog sammen med DJ Rita Blue, som står bag sin mixerpult.

Stemningen er munter, stemningen er sat.

Videodesignet er et fint hjælpemiddel, som både bruges til visning af korte videoer, såvel som en slags Powerpoint fremvisning med portrætter af de mange mænd, som præsenteres løbende. Alle animationerne er primitive tegneserieanimationer er lavet af Frans Wej Petersen, og går hånd i hånd med forestillingens ånd, med sit fine og ungdommeligt humoristiske præg. Det fungerer super fint.

Og at DJ Rita Blue både fremgår som en synlig DJ, men samtidig også som en del af scenerne, fungerer også fint. Lyst indeholder både en kæmpe håndfuld publikumskontakt, en kæmpe mundfuld facts og en masse opbyggende musik, som forestillingen klart bæres op af, hvis det skal beholde sin muntre tone.

Dog med undtagelse af en klichéfyldt og kort omgang malplaceret Titanic-fever, som ingen mening havde i det hele store billede. Til gengæld lod det til, at komme i god hånd hos den store mængde skoleelever, som sad iblandt publikum. Oh well…

Forestillingen er oplysende, seriøs og humoristisk, og jeg kunne nærmest mærke publikums blussende kinder, varme salen op. For ikke at nævne de konstante ”Thi hi – fnis”.

Det er også underholdende, for ikke at sige forargende, når vi hører, hvordan en gruppe mænd, for nogle for hundrede af år siden, ”opdagede” kvindens ekstra brystvorte mellem benene (aka klitoris), og derfor dødsdømte dem som værende hekse, da den tydeligvis var en skjult ekstra brystvorte, som dæmonerne kunne sutte på… Eller når Özlem Saglanmark laver en parodi på en svensk sang fra 1994; ”Ind ud og ind og ud, mig med mit sværd og dig med dit sår”, og ændrer det til ”birkestam/hanekam”.

Jeg forstår desuden ikke, hvorfor Özlem Saglanmarks hår skulle være så iøjefaldende, med høj hestehale med kæmpe pastelfarvede hårelastikker, når frisuren ingen kontekst havde til forestillingen. Hun hverken brugte hårelastikkerne, eller håret, som tog næsten al fokus, når hun vandrede rundt på scenen, i sit ellers også farverige spraglede tøj. Var det for at rette opmærksomheden mere på hende? I så fald, virkede det ikke. Jeg kiggede tit mere på hendes hår end på hende. Eller på DJ Rita Blue, som var helt til stede i både musikken og forestillingen.

Når ja, og hvorfor tage en slange med ind på scenen, (ja, en vaskeægte slange! Det er da totalt blæret!), når den kun bruges i få minutter? Og brugen af skyggespil var meget fin, men det druknede i mængden. Der var generelt sygt mange gode idéer, men for mange af dem, og forestillingens bliver derfor overambitiøs og overfladisk.

Jeg savnede at komme mere i dybden, frem for at få vist hvor klitoris og ydre– samt indre kønslæber etc. Jeg savnede at se Özlem Saglanmark fra sin grimme side og ikke kun fra en ”samfundsrigtig side, hvor vi nævner menstruation, mens vi prikker til provokationen, men aldrig rigtig tager hul på den”. Der manglede noget dyrisk kvinde-power, som kunne vælte os omkuld, og dén kunne sagtens stå solidt fast med humoren, uden at dén tog overhånd. Desværre tog den overhånd her.

Denne forestilling er rettet mod unge, som gerne vil oplyses om kvindekroppen. Den er for folk, som gerne vil lære lidt om menneskets kvindesyn op igennem tiden, på en tv-shows-”Høhø vi griner badum-tji”-humoristisk måde. Eller for dig, som allerede ved en masse omkring kvindekroppen, men vil prøve at sidde i et rum fyldt med publikum, som konstant rødmer, og tænke ”Hvor er det dejligt, at jeg har overstået min seksualundervisning og sagtens kan sige … FISSE uden at fnise!”.

Østerbro Teater, Republique, Lille Scene (Revolver), Østerfælled Torv 34, 2100 København Ø

Spilleperiode: 7.-12. maj 2018

Set den 9. maj 2018

Foto: Østerbro Teater

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.osterbroteater.dk/forestilling/lyst/

Medvirkende: Özlem Saglanmark og DJ Rita Blue

Efter tegneserie af: Liv Strömquist

Bearbejdelse: Mia Lipschitz og Sanna Albjørk

Dramaturg: Sanna Albjørk

Scenograf: Rasmus Rahbek

Videodesign: Frans Petersen