Anmeldelse: Markedet (er ikke noget sted), Det Kongelige Teater

Anmeldelse: Markedet (er ikke noget sted), Det Kongelige Teater

Af Mia Søndergaard, gæsteanmelder

What a show! ”Markedet (det er ikke noget sted)” er en højaktuel forestilling, og det vil den type forestilling nok altid være det med enkelte økonomirelaterede og historiske opdateringer. En forestilling om det marked, som vi omtaler hver dag i forskellige sammenhænge.

Skuespillerne fra Det Røde Rum gør det (endnu) engang til perfektion. Jeg har aldrig set en forestilling fra dem, som har skuffet mig, og denne gang er ikke en undtagelse.

3

Deres spil og timing er eminent, og de formår alle at opretholde de forskellige roller, de spiller og være tro overfor de mennesker i verden, de er medie for.

Publikumslyset bliver kun slukket en enkelt gang gennem hele stykket, og ellers sidder man i lys, så spillerne kan henvende sig og drage alle med ind i forestillingen, hvilket giver rigtig god mening, da stykkets handling vedrører os alle, vores hverdagsproblemer med f.eks. banken og vores indflydelse på det imaginære marked.

Forestillingen bliver spillet på Lille Scene i Skuespillerhuset, og salen er perfekt til teater, hvor spillerne skal have meget kontakt med publikum, som i ”Markedet (det er ikke noget sted).”

2

Forestillingens indhold kan være svært at hitte rundt i, og jeg skal indrømme at de var tæt på at tabe mig en enkelt gang, da det er “voksenproblemer”, der bliver taget fat i. Banklån, Grækenlands gældskrise, marxistiske teorier, børnearbejde i Kina og meget mere. Og der skal Det Kongelige Teater have en ekstra stjerne, fordi de udemærket er klar over, at de også får besøg af publikum som mig, og vi følger måske ikke lige såmeget med i bankernes rentestigninger og markedet, der hører til, så de har i programmet til forestillingen lavet en lille oversigt over ord og navne, der skal have forklaring, som f.eks.: “Carlos Slim Helú” og “teknisk insolvens”. En kæmpe service til sit publikum – til sådan én som mig – der ikke kender til den slags buzzwords, men gerne vil se forestillingen alligevel, og så ikke bliver tabt efter 10 min.

Der var en enkelt scene, jeg ikke forstod budskabet med. Asbjørn Krogh Nissen var medie for en Simon Lüders – som også var/er skuespiller (red.: kan ikke finde ham som elev på samme skole, som Asbjørn, hvilket ellers blev sagt) – og han brokkede sige over, at det ikke var ham, der var kommet med i forestillingen, men Asbjørn i stedet. Det kan være et billede på det snævre marked, der er for skuespillere, men det gik ikke klart igennem, og det forvirrer mig nu, at han så har været en fiktiv person.

1

Alt i alt er ”Markedet (det er ikke noget sted)” en forestilling, der rammer plet på rigtig mange måder! Den har alvor, aktualitet, historie, medfølelse, skyldfølelse og humor med hele vejen, og de formår at skildre personer, vi alle har en mening om. Tempoet er imponerende højt og intentionerne lige i øjet. Derudover er scenografien smukt udformet; enkelt og rummelig, så der er plads til spillernes store armbevægelser og impulser. En must see forestilling!

Bonusinfo:

”Markedet (det er ikke noget sted)” er 2. stykke i pentalogien Mediets Teater, som Elisa Kragerup og Nielsen har sat i værk, for at forsøge sig med en ny form for tekstbåret teater, hvor skuespillerne ikke har lært sig en rolle som er opfundet af en dramatiker, men bliver kastet ud i at lade andres stemmer tale igennem dem. Det første stykke varDe Europæiske Medier, som blev opført i 2012; også af Det Røde Rum.

Forestillingen er af Det Røde Rum, og spiller på Lille Scene i Skuespilhuset, Sankt Annæ Plads 36, 1250 København K.

Forestillingen spiller indtil 10. juni 2015

Spilledato: 20. maj 2015

Fotos: Miklos Szabo

Har du lyst til at købe billet? Se nærmere på forestillingens officielle hjemmeside: http://kglteater.dk/det-sker/forestillinger/sason-2014-2015/skuespil/markedet-(er-ikke-noget-sted)

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *