Anmeldelse: Medea & Antigone, Skuespillerakademiet

Af Christian Skovgaard Hansen
Forestillingen er for dig, der vil have en anderledes og spændende oplevelse, hvor du oplever de to græske tragedier på en helt ny måde, samtidig med at du har chancen for at opleve et kompetent hold unge skuespillere.
”Medea & Antigone” består – som titlen antyder – af de 2 gamle græske tragedier Medea og Antigone. Men forvent ikke en klassisk opsætning af de to tragedier!  Skuespillerakademiet kalder det selv 2 klovnetragedier: ”Mødet mellem Stage Clown og de græske tragedier”. Man har her taget 2 vidt forskellige genrer og ladet dem clashe sammen, og herefter kastet 10 skuespillere på hovedet ud i opgaven at sætte en forestilling op på ca. 3,5 dage.
Instruktøren Morten Hembo slutter sin velkomst i programmet med: ”Naivt, finurligt og til tider virkelig underligt”. Disse ord er en meget god sammenfatning af, hvad der sker i de to én akters-forestillinger.
Scenografisk udnyttes Forscenens sorte rum. Klovnene klædt helt i sort, hvide i ansigterne og med den karakteristiske røde næse navigerer i dette rum alene ved få rekvisitter. Alene de væsentligste rekvisitetter er til stede, men trods de få rekvisitetter er det nemt at følge tankerne bag. Handlingen følges nemlig i stor grad gennem klovnenes kropssprog, mimik og ”klovnesprog” komplementeret fantastisk og flot af forestillingens lys- og lydside.
De medvirkende er alle alumner fra Skuespillerakademiet.  Alle 10 skuespillere leverer en flot indsats, og man kan kun håbe, at man i fremtiden ser mere til disse unge talenter!
 
Idéen med at lade klovne fortælle de to tragedier er spændende og sjov, og den rammer langt hen ad vejen plet. På denne måde får man fortalt de to tragedier på en helt ny måde, som man ikke umiddelbart havde forestillet sig, da man satte sig til rette i stolen. En klovns naive og finurlige tilgang til alting giver en fed og til tider overraskende fremstilling. På denne måde får de to tragedier et komisk tvist, og klovnenes naivitet, kejtethed og lethed til både gråd og latter passer perfekt hertil.
Af de to én akters-forestillinger fungerer ”Medea” bedst. Jason har forladt Medea og deres to sønner til fordel for et nyt liv og en ny hustru; ”kvinden”. Trekantsdramaet og kampen mellem Medea, Jason og ”kvinden” fungerer perfekt, og dramaet skildres flot klovnene imellem ved brug af navneskiltene med de tre figurers navne på. Medeas hævn herfor følges nemt gennem forestillingen indtil slut, hvor den totale ødelæggelse sker.

”Antigone” starter flot, og magtkampen, brødrenes kamp og den nye konge skildres fint. Men når det kommer til Antigones urokkelighed og tragediens død og ulykke bliver forestillingen noget mere diffus, og den får ikke rigtig fat i hverken handlingen eller publikum.
 
Forestillingens force bliver desværre også dens svaghed.  I programmet gives der ligesom før hver forestilling en kort introduktion til, hvad forestillingen handler om. Men spillemåden gør også, at nogen af tragediernes nuancer forsvinder, så det dels kan være svært at følge med i tragedien, dels er der undladt en del af handlingen. Man sidder derfor både glad og godt underholdt tilbage, men samtidig sidder man også med en følelse af, at de to forestillinger ikke er blevet forløst totalt endnu.
Skuespillerakademiet, Forscenen, Shetlandsgade 3, 2300 København S
Spiller indtil 6. april 2015
Spilledato: 2. april 2015
Fotos: Thea Løvgreen
Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side: https://www.facebook.com/events/857462994327294/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *