Anmeldelse: Mio, min mio, Odense Teater

Af Anne Lottrup Sørensen

Astrid Lindgren var god til at fortælle historier, og Odense Teater er gode til Astrid Lindgren. Mio, min Mio bliver bragt smukt til live i en scenografi, der ganske enkelt er spektakulær.

Odense Teater anbefaler forestillingen til børn fra 1. klasse og opefter. Min ledsager denne gang går netop i 1. klasse. Det var en fornøjelse at have ham med i teatret, og det er en særlig fordel også at have et barns besyv med. Han var tryllebundet.

Bo Vilhelm Olsen drager ud på sit livs rejse. Den 9-årige dreng er adopteret af forældre, der ikke vil ham. Med et gyldent æble i hånden kommer han til Landet I Det Fjerne, hvor hans rigtige far er konge. Bo bliver til Mio, og Mio har et vigtigt og skæbnebestemt job. Han skal besejre den onde Ridder Kato.

Historien kendte – og elskede – min 7-årige nevø i forvejen, så Odense Teater blev hjulpet godt på vej af hans entusiasme. Det var hans første tur i teatret, men vi nåede ikke at forlade ODEON, før han havde spurgt, om han måtte komme med igen. Hvis det ikke er et kompliment, ved jeg ikke, hvad er.

Mathias Sprogøe Fletting har leveret flere stærke præstationer på Odense Teaters skrå brædder, og som Mio er han fantastisk. Han spiller en 9-årig med indlevelse, den rette mængde naivitet, og uden at fremstå som en karikatur af et barn. Som enhver helt har han sit trofaste sidekick, JumJum. Jeppe Ellegaard Marling er 27 år, men som JumJum minder han mig om en af mine bedste barndomskammerater. Ivrig, blåøjet og trofast.

Musikken er afgørende for stemningen. Musiker Klaus Risager kan ses på scenen bag en glasvæg, og han styrer publikum, som en dirigent styrer sit orkester. Det, Risager spiller, er det, publikum føler. Akkompagneret af Lea Baastrup Rønnes stemme bliver det både smukt og sørgmodigt – og uhyggeligt, synes jeg. Min 7-årige nevø holder dog stærkt på, at han ikke blev bange. Overhovedet ikke…!

Ridder Kato bliver spillet af Malene Melsen. Min nevø undrede sig over, at en kvinde spillede den mandlige Kato, han kendte fra bogen. Efter at have tænkt længe over det, fik han en åbenbaring i bilen på vej hjem. ”Men er det egentlig ikke også mærkeligt, at de fleste personer i bogen er drenge? I virkeligheden er halvdelen jo piger. Tror du det derfor, det var en pige, der var Kato?”

Jeg vil ikke gisne om, hvorfor Odense Teater har valgt en kvinde til rollen som Kato, men jeg er begejstret over, at det giver børn stof til eftertanke. Malene Melsen er i øvrigt lige så uhyggelig, som hun er dygtig.

Forestillingens helt store styrke ligger i scenografien. Jeg har aldrig set så flot en horisont indendørs. Frede Guldbrandsen har skabt noget ganske spektakulært. Scenen syner af en dybde, der langt overskrider dens faktiske mål. I flere lag gemmer den på op- og nedstigninger, klatrevægge og huler, man kan gemme sig i. Legebarnet i mig havde lyst til at springe på scenen efter forestillingen, blot for at løbe, lege, hoppe og klatre. Det er den ideelle ramme til eventyr. Teknologien inddrages og bringer smukke aftenhimle, stjernenætter og galoperende heste helt tæt på. Projektionerne tager ikke fokus fra scenens fysiske opbygning, men understøtter den på raffineret vis.

Hvis du har små søskende, eller som jeg nevøer og niecer, er det bare med at komme afsted i teatret. Ikke dermed sagt, at stykket kræver et barn som indgangsbillet. Scenografien vil du ikke gå glip af, og nostalgiens glæde over at se et barndomsminde godt genfortalt, har sin helt egen charme.

Odense Teater

ODEON, Teatersalen, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C

Spilleperiode: 15. januar-13. marts 2019

Set den 15. januar 2019

Fotos: Emilia Therese

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.odenseteater.dk/forestillinger/mio-min-mio-2

Medvirkende: Mathias Sprogøe Fletting, Jeppe Ellegaard Marling, Malene Melsen, Claus Riis Østergaard, Søren Poppel, Magnus Andersen Hald, Anton Sager, Hanne Hedelund, Ole Boisen og Lea Baastrup Rønne

Bogforlæg: Astrid Lindgren

Oversættelse: Kina Bodenhoff

Dramatisering: Christina Wendelboe

Iscenesættelse: Frede Guldbrandsen

Scenografi og kostumer: Camilla Bjørnvad

Musiker og lydkulisse: Klaus Risager

Komponist og lydkulisse: Klaus Risager

Videodesign: Signe Krogh

Varighed: Ca. 1 time og 35 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Fest, Teater Får302 (gæstespil fra LiminalDK)

Af Jacobe Orry, gæsteanmelder “Fest” er en mere eller mindre non-verbal danseforestilling, som særligt ...

Anmeldelse: Carmen, Det Kongelige Teater

Af Henriette Devantier   Jeg føler mig så meget på udebane – og så ...

Anmeldelse: as I collapse, Dansehallerne (recoil performance group)

Af Rose Himmelstrup Hansen   Moderne dans kan tit være totalt forvirrende. Sådan, hvor ...

Anmeldelse: This is not Culturally Significant, Teater Katapult (Out of Spite Theatre)

Af Trine Kinch   Den anmelderroste forestilling This is not Culturally Significant gæster i ...

Anmeldelse: DANNER – en grevinde af folket, Det Flydende Teater

Af Anja E. H. Poulsen Fortryllet af Furesøens smukke omgivelser med grønne bakker, Mølleåens ...

Anmeldelse: TAM TAM 2015, Tivoli

Af Mia Søndergaard, gæsteanmelder Det var premiere, der var solskin, og der var virkelig ...