Anmeldelse: Monster, Det Kongelige Teater

Anmeldelse: Monster, Det Kongelige Teater

Af Sidsel Stoustrup

 

’Monster’ tager os med på en rejse til Florida, USA, hvor vi i mødet med Aileen Wuornos oplever, hvordan hun i søgen efter lidt lykke ender med at dræbe syv mænd for at lægge låg på de dæmoner, som hun kæmper med. Forestillingen er baseret på den sande historie om Aileen Wuornos og er derfor uegnet for børn under 15 år.

En dyb, brummende vibration går gennem salen og ind entréer forestillingens fire skuespillere. De tre sætter sig på stolene i baggrunden, mens Lise Baastrup fortsætter frem mod publikum. Hun er Aileen Wuornos, og nu skal vi høre hendes historie. Med sig har hun Marie Tourell Søderberg, Josephine Park og Jon Lange og således begynder halvanden times barsk historie om USA’s første kvindelige seriemorder.

Historiens præmis udgøres af, at Aileen lige skal bruge hendes sidste fem dollars, inden hun dræber sig selv. For hvis hun ikke brugte pengene, ville det sidste givne blowjob have været gratis – og den tanke kan hun ikke bære. Men inden pengene er brugt, får hun sit livs første kompliment af pigen Tyria, som fortæller hende, at hun er smuk. Dette kompliment starter Aileens liv på ny med målet om at gøre Tyria lykkelig. Men hendes vej til at nå målet inkluderer, at hun skal møde sine egne dæmoner, og de samlede omstændigheder gør, at hun ender med en dødsdom efterfulgt af henrettelse. Konklusionen kender vi alle, men rejser dertil gør fortællingen vigtig og interessant.

Scenen er sat med to dobbeltsenge, som ikke blot udgør de forskellige rum, som vores hovedperson går imellem, undervejs i stykket, men også bruges som rumdelere og slutteligt som fængselstremmer. I hjørnet står røgmaskinen og blæser røg op og sikrer, at salen konstant virker en smule dyster og tåget.

Røgen gør udsynet lidt sløret, og blandet med den rå og rene scenografi er jeg ikke tvivl om, at livet for Aileen Wuornos ikke er rart. Scenen ændrer sig ikke, om Aileen sidder i sin lejlighed eller er ude og trække på gaden. Og det underbygger min forståelse af, at Aileen bevæger sig rundt i verden i en depressiv tilstand, hvor det ene sted kan være lige så godt som det næste.

15419521_1178784978836456_4779318682762396198_o

Kun enkelte gange bliver vi præsenteret for en scene, hvor kun Tyria og dennes faster er tilstede. Her er scenen dog ikke ændret, og det, synes jeg, er synd. Den depressive tilværelse er Aileens alene og derfor kunne jeg godt have ønsket mig, at Tyrias livsmuligheder blev fremhævet som anderledes end Aileens.

Som en ø bagerst i rummet står Rosa Lux omgivet af lydudstyr. Løbende gennem forestillingen rammer hendes toner os og sætter en melankolsk stemning i rummet. Hendes cover-musik beriger min oplevelse, da hun med tonerne sætter punktum i historien og giver plads til, at jeg løbende reflekterer igennem forestillingen.

Enkelte steder når musikken også Aileen og Tyria, som synger med i et kor af frustration. Det bliver dybt, mørkt og utæmmet og tilføjer et bittert og råt billede til forestillingen om to mennesker, som ikke kan rumme ulykken længere.

For mig er ’Monster’ en vigtig fortælling om to liv og hvordan omstændighederne skaber livsmuligheder. Jeg synes, at fortællingen er dragende og vigtig i en moderne kontekst.

Jeg har dog svært ved at tages helt ind i forestillingens univers, hvilket primært skyldes valget af skuespillere. Utrolig nok er det lykkedes at gøre Lise Baastrup til en trækkertøs og Marie Tourell Søderberg til en ”tramp”. Men Josephine Park og Jon Lange, som har påtaget sig de omstændighedsskabende roller, er simpelthen for pæne. Selvom jeg går med på præmissen, lykkedes det mig ikke at se dem som 53-årige halvklamme mænd eller som kristne silikone-husmor fra Florida. Og det gør, at jeg konstant ryger ind og ud af forestillingens univers.

Stadig får forestillingen mig til at spørge: Findes monsteret, eller skaber vi hende ud af livets omstændigheder?

 

 

 

 

’Monster’ er et samarbejde mellem Eventministeriet og CPH PIX

Spilles på Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Sankt Annæ Plads 36, 1250 København K

Spilleperiode: 23. januar-4. februar 2017

Set den 23. januar 2017

Foto: Natascha Thiara Rydvald

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20162017/skuespil/monster/#galleri

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *