Anmeldelse: Mor og Far sidder i Grøften, Tivoli

Af Emilie Lykke Hartz

 

I anledningen af Tivolis 175 års jubilæum har fire af Danmarks sjoveste skuespillere skabt en lille perle, ved navn Mor og Far sidder i Grøften.

Forestillingen er en række sketches, som løfter sløret for Tivolis historie på godt og ondt. Tivolis underdirektør Nikolaj Koppel skriver i programmet: ”Sidste år tog vi fat i et af Danmarks sjoveste mennesker, Peter Frödin, og spurgte om han havde lyst til at sammensætte et dream team til et show, der kunne være med til at fejre Tivolis 175 års jubilæum… Både Peter og alle på hans A-liste sagde ja.”

Tivoli-MOR og FRA SIDDER I GRØFTEN 5_2018-28283

De fire skuespillere er ingen ringere end Anders W. Berthelsen, Mia Lyhne, Peter Frödin og Kirsten Lehfeldt, som mødtes i et sommerhus omkring et helt blankt stykke papir, hvor de har finkæmmet hele Tivolis historie igennem 175 år, gravet det bedste frem og servere det nu i Tivolis Glassal.

Hvad ved vi egentlig om Tivoli? Udover det åbenlyse – en forlystelsespark der dufter af candyfloss og spanskrør, de overraskende grin når det gyldne tårn lader dig falde frit og smukke lys i haven ved skumring, vi kender alle de tusinde sommerfugle som fylder kroppen i det vi træder ind igennem Tivolis smukke indgang. Ja, altså før vi har set Mor og Far sidder i Grøften, som minder os om skyggesiden af vores nationale stolthed Tivoli.

Første akt bliver sat i gang af åbningsnummeret ”Vi skal hygge os”, og det må man sige vi gjorde. Jeg er solgt fra, da Mia Lyhne træder ind på scenen, vel og mærke den forkerte side med et ”Ja, jeg står herovre”, alt imens hendes kollegaer venter hende ved modsatte side af scenen. Mia med hendes tørre humor, som vi kender fra blandt andet tv-serien ”Klovn”, har en så monoton stemme og vidunderlig komisk timing, at man kun kan elske hende.

Tivoli-MOR og FRA SIDDER I GRØFTEN 5_2018-28281

Der er absolut ingen finger at sætte på første akt. Hele ”A-listen” har en kropslig og helt igennem fremragende komisk timing. Peter Frödin, også kendt fra ”Det brune punktum”, er yderst kropslig i sit spil, som han troværdigt transformere sig fra ballet danser til et forsvundet barn. Det er befriende at se fire mennesker stå på en scene og have lyst til at arbejde sammen. Publikum grinte konstant, ofte så meget, at skuespillerne selv måtte kæmpe med at holde masken.

Jeg har fuld forståelse for Frödins valg af Kirsten Lehfeldt, en kvinde, som har banet vejen for mange kvinder i at være sjov. Kirsten tør om nogen at være grim og ved præcis, hvordan hun skal servere hendes punchlines. Hendes karakter arbejde for ballonsælgeren tager os tilbage til tv-showet ”Kongeriget” og minder os alle om, hvorfor hun er uundværlig i komik.

Tivoli-MOR og FRA SIDDER I GRØFTEN 5_2018-28287

For at være ærlig havde jeg ikke mine store forventninger til Anders W. Berthelsen, også kendt fra ”Klassefesten”, og nu æder jeg mine ord. Jeg kan ikke slippe det indre billede af Berthelsen i bar overkrop med skriften ”HAPS” hen over maven, i sin sketch som kannibalen fra Lolland. Denne kannibal skulle eftersigende have stået i et telt og fortalt kannibaljokes. Teltet stod engang, hvor Det Gyldne Tårn i dag er placeret; om det er fakta eller det pure opspind fra de fire skuespillere er ikke til at sige, men vi æder det råt alligevel.

Forestillingen er ikke kun sjov, men informativ. I 1880 udstiller Tivoli fremmede folkeslag som Afrika og Grønland, og vi hører om de mange børn, som er forsvundet i haven, om Grøftens fortid og nutid, samt hvad der gemmer sig bag den låste dør i H.C. Andersen-slottet. Det hele er næsten fakta, resten er fantasi fra de fire skuespillere.

Tivoli-MOR og FRA SIDDER I GRØFTEN 5_2018-28289

Jeg vil dog sige, at anden akt ikke helt kunne måle sig med første. Nogle af sketchene blev kørt så langt ud, at publikum blev tabt; et eksempel er Frödins fortolkning af en gøgler, der vrøvlede, som var så akavet og lang, at Glassalen blev fyldt med en underlig stemning. Tekstarbejdet er i sig selv er velskrevet, men udførelsen halter i enkelte scener.

Der skal dog ikke være nogen tvivl om at det stadig er en skide sjov forestilling, som har en masse vidunderlige elementer: Dygtige skuespillere, live band midt på scenen under ledelse af kapelmester Jeppe Kaas og scenografien og rekvisitter af Karin Betz. Indpakningen fejler i hvert fald ikke noget, derfor er det også lettere at se de små skønhedsfejl. De lidt for lange og ikke helt så sjove sketches skal dog ikke trække så langt ned, at man ikke kan se det samlede flotte billede.

Hele holdet bag har uden tvivl formået at mase hele Tivoli ind i Glassalen – og krydret med en ordentlig portion humor.

 

Tivoli, Glassalen, Vesterbrogade 3. 1630 København V

Spilleperiode: 23. maj-1. juli og igen 19.-22. juli 2018

Set den 23. maj 2018

Fotos: Miklos Szabo

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.tivoli.dk/da/kultur+og+program/teater/2018/mor+og+far+sidder+i+groeften

Medvirkende: Peter Frödin, Mia Lyhne, Anders W. Berthelsen og Kirsten Lehfeldt

Kapelmester: Jeppe Kaas

Redaktør: Line Knutzon

Instruktion: Niclas Bendixen

Scenograf: Karin Betz

Lysdesign: Mikael Sylvest

Lyddesign: Malte Oscar

Varighed: Ca. 2 timer og 15 minutter inkl. pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Den uendelige historie, Aarhus Teater

Af Lise Barslev   Aarhus Teater præsenterer Den uendelige historie som året familieforestilling. Det ...

Anmeldelse: To, Aarhus Teater (Opgang2 Turnéteater)

Af Anne Sophie Parsons En stille og spejlblank sø. To unge mænd står og ...

Anmeldelse: Hodja fra Pjort, Folketeatret

Af Jonas Gudmand   ‘Hodja fra Pjort’ er en magisk fortælling, som alle må ...