Anmeldelse: GENERATOR (2018), Dansk Danseteater

Af Emil Samaras Eriksen

 

GENERATOR er et projekt, hvor tre unge koreografer får demonstreret deres talenter i forskellige små koreografier. Hvis man køber en billet til denne omgang moderne dans, får man altså tre forskellige stykker, som alle er unikke i deres udtryk og tempo. Men er det pengene værd, hvis man, som jeg, ikke er den mest nørdede eller erfarne inden for dans- og performancegenren? Det synes jeg helt bestemt – men lad mig uddybe!

Fra "KEJSER".
Fra “KEJSER”.

 

Når man træder ind i Takkelloftes foyer i Operaen, lægger man først mærke til høretelefoner der hænger fra loftet langs vinduerne, spredt rundt i hele rummet. Det er en ekstra bonus i den samlede oplevelse, før den rigtigt går i gang: En lydinstallation af lyddesigneren Mikkel Larsen, der med det samme fylder mig med ubehag og utryghed, da jeg tager høretelefonerne på. Det er heldigvis netop meningen – høretelefonerne suger lytteren ind i universer af angst, glæde og nysgerrighed, og skaber et rum, hvor man ønsker endnu mere indlevelse og oplevelse. Det får man gudskelov, når man træder videre ind i selve dansesalen.

Lyset dæmpes, og stilheden breder sig i lokalet. En gigantisk lysende firkant skinner og summer, og klargør scenen til det første stykke: ”Do you like it?” af koreografen og danseren Edhem Jesenkovic.

Fra ”Do you like it?”.
Fra ”Do you like it?”.

Tre vidt forskellige dansere går på scenen, og de udfolder et intenst dansestykke – uden synderlig handling, men med målet om, at illustrere et nærmest destruktivt fællesskab, hvor danserne konstant trækker i hinanden, metaforisk og bogstaveligt. Det hele drives af dansernes imponerende bevægelser, forskellige dansestile, og nærmest symbioseagtige bevægelser.

Især danseren Jessica Lyall imponerer her; hun er lille sammenlignet med sine to mandlige dansepartnere, hvilket skaber en mærkbar kontrast, og hendes dans er dramatiske og passer perfekt til stemningen. Kostumedesigneren Maria Folkman Ipsen har desuden givet danserne fine kostumer, der dog alligevel ikke fjerner fra stykkets simple look. ”Do you like it?” efterlader mig forpustet og eftertænksom i forhold til ethvert fællesskabs begrænsninger i forhold til individet. I like it.

”OUTPOST” er det næste stykke, koreograferet af Sebastian Kloborg, der er student fra Det Kongelige Teaters Balletskole. Stykket er opbygget med en gribende historie om en grænsevagt, hvis liv ændres, og kombinationen af lyd, skygger og danserne (som alle har syrede masker på), skaber en syret og totalt unik atmosfære. Det kan mest af alt beskrives, som om gamle 2. verdenskrig-film og god science fiction smeltes sammen i en betagende danseforestilling.

Fra "OUTPOST".
Fra “OUTPOST”.

Helt fra starten, hvor danseren Emily Nicolaou, som spiller den sensitive grænsevagt, skriver på sin usynlige skrivemaskine i perfekt rytme til skrivemaskinelydene fra himlen, føler man sig inddraget. Når Bryan Adams ”Please forgive me” spiller til sidst, mens de dygtige dansere bevæger sig i elegante og sørgelige formationer til musikken, er det ikke svært at føle, at man lige har været vidne til noget særligt. Mere skal ikke afsløres her, for stykket er i høj grad op til egen fortolkning – jeg kan blot varmt anbefale, at man får den oplevelse.

Oplevelsen slutter med ”KEJSER” af den brasilianske koreograf Alessandro Sousa Pereira, og her bades scenen i lys, mens danserne Joe George, Csonger Szabó og Luca Marazia danser en hektisk og følelsesladet dans. Målet er at belyse magt og den menneskelige frygt for at tabe sin magt og status, hvilket er en spændende tematik.

Fra "KEJSER".
Fra “KEJSER”.

Danserne er dygtige, men desværre ikke altid helt synkrone i forhold til Win Mertins’ stemningsfulde musik, og generelt efterlader stykket et rum for udvikling – temaet er interessant, men hverken dansernes udtryk eller kostumer efterlader et specielt indtryk, i modsætning til de forrige forestillinger. Jeg er dog sikker på, at en mere danseinteresseret end jeg, stadig ville få en del af ud af denne sidste omgang. Lyset og stemningen er dog stadig præcis og rammende.

Overordnet set går jeg forpustet og glad ud af salen – og det er en oplevelse, som jeg også ønsker for andre. Alle tre stykker imponerede på hver deres måde, og især ”OUTPOST” er et must-see for mig. Selv hvis man ikke er den mest erfarne i moderne danse, bør man tage en tur til Operaen. Der er vilde bevægelser, skrivemaskiner, skarpt lys, spændende og fantastisk dans og en god oplevelse i vente.

 

Dansk Danseteater

Det Kongelige Teater, Operaen, Takkelloftet, Ekvipagemestervej 10, 1438 Kbh. K

Spilleperiode: 24. maj-2. juni 2018

Set den 24. maj 2018

Fotos: Søren Meisner

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.danskdanseteater.dk/forestillinger/generator-2018

Medvirkende: Dansk Danseteatere Dansere

Koreografer: Alessandro Sousa Pereira, Sebastian Kloborg, Edhem Jesenkovic

Spilletid: Ca. 1 time og 50 min. inklusiv pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Samfundsfags-gymnasieelev, årgang 15'-18'. 20 år gammel, interesseret i retorik, filosofi, politik og mærkelig kunst. Er fan af teater, drama og alle andre former for (lokal)kultur.

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Nassim, Teater Grob (Bush Theatre & Nassim Soleimanpour Productions)

Af Christian Skovgaard Hansen   Nassim Soleimanpours nyeste forestilling Nassim er ikke en traditionel ...

Anmeldelse: Zappa, Teater Vestvolden

Af Emilie Lykke Hartz   Denne forestilling er rettet mod den yngre generation; dog ...

Anmeldelse: Cabaret, Det Kongelige Teater

Af Jonas Gudmand Du har nu en unik mulighed for at opleve en magisk ...

Anmeldelse: John Lennon er død, Teater V

Af Emil Møller Christensen   ”Exit” står der med rød neon over elevatordøren i ...

Anmeldelse: Lilleskoven, Odense Teater

Af Mette Herschend   Publikum ledes ind i det rum, hvor Værkstedets lille scene ...

Anmeldelse: Kong Lear, Teater Nordkraft

Af Sofie Trige Mørke farver. Røg. Flotte, men dunkle kostumer. Hvide og grålige ansigter. ...