Anmeldelse: New York City Ballet – Program A, Tivoli (New York City Ballet)
Af Christian Skovgaard Hansen
New York City Ballet er igen tilbage i Tivoli, som de hermed gæster for 11. gang siden 1978. Denne gang gæster de Tivolis Koncertsal med to forskellige programmer: Program A med “Serenade”, “Pulcinella Variations” og “Stravinsky Violin Concerto” og Program B med “Fancy Free”, “Allegro Brilliante”, “This Bitter Earth” og “Rubies”. På denne første spilleaften danses Program A.
“Serenade” er den første originale ballet, som koreograferet af kompagniets stifter George Balanchine i 1935 koreograferede til musik af Tjajkovskij. Balanchine viser os her både dansernes fine sceneteknikker, og han inkorporerede små, uventede dagligdagsbegivenheder fra tiden i prøvelokalet. Det er en magisk med den behagelige og bløde lyseblå baggrund, som blidt komplementerer dansernes enkle kostumer, og dansens legende lethed. Dét er en klassiker, som er grundessensen af New York City Ballet.
Balletten starter enkelt med den samlede stille gruppe af ballarinaer, inden den efterhånden bliver mere og mere varieret og kompleks, og koreografiens dansetrin afløser smukt hinanden. Kærligheden står i kø, og samtidig formidles dens sværhed og mystik, når menneskehedens større forhold behandles. Han og hende mødes i en veltilrettelagt elegance. Den stemning komplementeres fornemt af Tjajskovskijs musik, hvor dens op- og nedgange følger menneskehedens udvikling.
Programmets anden dans er “Pulcinella Variations”, som er koreograferet af Justin Peck i 2017 til Stravinskys musik. Det er fint, at man også lader en af New York City Ballets nye generation af koreografer få plads på scenen.
Det er et mere lystigt værk med fire herrer og fem kvinder, ligesom kostumerne her har fået nogen flere farver og former. Hvad farverigheden skal gøre godt for, er ikke helt til at sige, og det føltes lidt som om, at den samlede pakke af musik, koreografi og kostumer ikke helt passede sammen.
Men dansen i sig selv er legende og opmærksom, når der skiftes kærligt og muntert mellem de forskellige trin, der indfanger os. Mens en af kvinderne danser sin solo, stikker tre mandehoveder frem fra sidetæppet, hvilket hun kurtiserer tilbage med et koket glimt. Forskellighederne står i kø, og hver af danserne får deres øjeblikke, som giver en kraftig samenergi.
Aftenens sidste dans er “Stravinsky Violin Concerto”, som er koreograferet af Balanchine i 1972 til “Stravinsky Violin Concerto”, som blev komponeret i 1931. Yderdelene af nummeret er omhyggeligt sammenvævede symmetriske danse, som omkranser to af Balanchines fineste pas de deux’er. Danserne, otte herrer og otte kvinder, er stramt klædt på i hvidt og sort, og der er som sådan ingen handling i balletten. Dansens trin er klassiske og så alligevel ikke, når de får en lille drejning i forhold til, hvad man forventer. Det er et studie i smidighed, præcission og råstyrke.
Dirigenten Andrew Sill dirigerede Tivoli Copenhagen Phil, og de sørgede for, at den forskelligartede musik hele aftenen fik liv. Soloviolinisten Kurt Nikkanen ledsagede perfekt “Stravinsky Violin Concerto”.
New York City Ballet er både koreografier og dansere fornem kvalitet, som man kun kan imponeres over. Forestillingerne Tivoli markerer slutningen af New York City Ballets 75-års jubilæums-sæson. New York City Ballet kan opleves de næste par dage i Tivolis Koncertsal.
New York City Ballet
Tivoli, Koncertsalen, Vesterbrogade 3, 1620 København V
Spilleperiode: 14.-18. august 2024 (to forskellige programmer)
Set den 14. august 2024
Fotos: Erin Baiano
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://www.tivoli.dk/da/kultur-og-program/teater/2024/new-york-city-ballet-2024
Medvirkende: Dansere fra New York City Ballet
Koreografier: George Balanchine og Justin Peck
Orkester: Tivoli Copenhagen Phil
Soloviolinist: Kurt Nikkanen
Dirigent: Andrews Sill
Varighed: Ca. to timer inkl. to pauser
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod