Anmeldelse: Peter Grimes, Det Kongelige Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
Operaen Peter Grimes er den britiske komponist Benjamin Brittens gennembrudsværk fra 1945. Librettoen er skrevet af Montagu Slater efter et digt fra samlingen ” The Borough” af den engelske forfatter George Crabbe. Det er en moderne operaklassiker, som nu har fundet vej til Det Kongelige Teater igen.
Hovedpersonen i Peter Grimes er den lidt indesluttede, mutte fisker af samme navn, og handlingen foregår i 1800-tallet i et lille stormomsust fiskerleje på den engelske kyst. Peter Grimes’ lærling er død af tørst under en uheldig tur på havet. Spørgsmålet er, om det er et hændeligt uheld, eller om der lægger andet bag. Er det Grimes’ skyld? Det er det måske, men han er ikke ondsindet; han kan blot ikke se, at han kunne have handlet anderledes. Flere af indbyggerne i den lille by tvivler på Grimes’ uskyld, men han frifindes alligevel for mord trods store protester fra landsbyboerne under retssagen.
Peter Grimes er anderledes og en outsider. Landsbyens øvrige beboere er snæversynede og ensidige, så de både dømmer og fordømmer ham, og de vil egentlig helst være fri for ham. Han har få støtter i landsbyen. Den ene af dem er hans udkårne skolelærerinden Ellen Orford, men som han ikke tør nærme sig, før han har rigdom og status. Hun hjælper ham dog til at få en ny lærling, der kommer direkte fra fattiggården. Uden at afsløre for meget får dette forhold dog heller ikke en lykkelig udgang, og det ender med Grimes’ endelig fald, som nærmest går upåvirket hen hos de øvrige landsbyboere.
Vi skulle egentlig have oplevet en produktion af operaen fra den polske nationalopera, Teatr Wielki, men på grund af pandemien har dette ikke kunnet lade sig gøre til rette tid. Det Kongelige Teater har i stedet valgt at genopsætte David Radoks iscenesættelse fra 1993 med Kim Amberla som genopsætningsinstruktør. Og det gør bestemt ikke noget!
Selvom Radoks iscensættelse har næsten 30 år på bagen, forekommer den alligevel både relevant og nutidig, og operaens tematikker er stadig – hvis ikke mere! – relevante i dag. Denne opsætning føles på ingen måde gammeldags. Snæversynethed, udstødelse, uretfærdighed, rygter og hadefuld, hævngerrig stemning er også elementer i en moderne shitstorm, og man kan undervejs ikke undgå at tænke over, hvem der egentlig forårsager den skæbnesvangre slutning.
Det Kongelige Operakor er til denne opsætning ekstra stort, og når de alle er på scenen har man rigtig følelsen af, at de taler med én stor, grum stemme, så det føles som om, at det er Grimes mod resten af landsbyen. Koret har en tilpas volumen, og modsætningsforholdene i landsbyen er tydelige.
Det hele foregår i den gennemførte både rå og maritim scenografi af Tazeena Firth, som også har stået for de tidstypiske kostumer. Sammen med Kimmo Ruskelas lysdesign er vi virkelighedstro hensat til en lille fiskerby, hvor uvejrets mørke skær og fiskefartøjernes vågende master fra havet trækker stormen med ind – en storm, som fortsætter ind i landsbyen, på byens værtshus og ud i Peter Grimes’ hytte. Følelsen af at være ved kysten i et lille fiskersamfund er derfor komplet, og den visuelle indpakning er helt i top.
Det samme kan heldigvis også siges om både musikken og sangerne. Det Kongelige Kapel under ledelse af Stuart Stratford spiller både smukt og faretruende på samme tid. Brittens musik er fyldig, og den har både sine rørende og mørkere momenter, som kapellet denne aften perfekt lod strømme fra orkestergraven.
Niels Jørgen Riis synger titelpartiet som Peter Grimes. Han synger fantastisk, og han formår at skildre alle Grimes’ dobbeltheder og svære følelser. Riis viser os, at Grimes nok har sine mangler, men han er bestemt stadig et reelt menneske. Heroverfor er Sine Bundgaard uskyldig, klar og kærlig – og måske lidt naiv – som Ellen Orford, mens der er slagkraft og fylde i Hanne Fischers måske ikke helt så uskyldsrene værtshusholderske ”Auntie”.
Peter Grimes er nok en mørk opera, men den rummer samtidig en fængslende fortælling om den lille mand, der egentlig vil det bedste, men som alligevel ender som den udstødte, som ingen savner. Vi kommer hele følelsesregistret igennem i både handlingen, men også i Brittens musik i dette drama, som både æstetisk visuelt og auditivt perfekt præsenteres for os. Operaen er måske ikke førstevalget, og det er ikke ligefrem til en glad aften i teatret – men und dig selv at opleve den alligevel. Men skynd dig, den spiller kun kort tid.
Det Kongelige Teater, Operaen, Store Scene, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K
Spilleperiode: 13. maj-1. juni 2023
Set den 13. maj 2023
Fotos: Camilla Winther
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20222023/opera/peter-grimes
Medvirkende: Niels Jørgen Riis, Sine Bundgaard, Jens Søndergaard, Hanne Fischer,
Fflur Wyn, Fanny Soyer, Gert Henning-Jensen, Morten Staugaard, Susan Bickley, Tomi Punkeri, Jens Christian Tvilum, Kyungil Ko m.fl. samt Det Kongelige Operakor
Dirigent: Stuart Stratford
Assisterende dirigent: Robert Houssart
Orkester: Det Kongelige Kapel
Komponist: Benjamin Britten
Instruktør: David Radok
Genopsætningsinstruktør: Kim Amberla
Scenograf: Tazeena Firth
Kostumedesign: Tazeena Firth
Lysdesign: Kimmo Ruskela
Varighed: Ca. 3 timer og 10 minutter inkl. to pauser
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod