Anmeldelse: Den politiske kandestøber, Folketeatret

Af Jonathan Stahlschmidt

 

“Man kæmper for en pølsesag og ender selv i hakkemaskinen!”

Sådan siger Henrik Koefoeds karakter Herman von Bremen, inden han kaster den orange paryk af sig og må indse, at en karriere i politik ikke var alt han ønskede sig alligevel. Men inden den pølseprydede borgmesterkæde kastes bort i fortvivlelse, når kandestøberen Herman og det øvrige af Gramborgs indbyggere at få hvirvlet os ind i et sandt tivoli af politisk satire. Og man sidder så behageligt omtumlet til sidst og har følt sig godt underholdt hele vejen.

Der er meldt rent drømmecast for Søren Iversens instruktørhænder. Den meget elastiske Henrik Koefoed, der både er højt på strå, langt ude at skide og rent til grin som titelrolle. Kandestøberens brovtende hustru Geske, bliver med den uforlignelige Mette Horn til både et komisk værktøj og en elskelig karakter. Torben Zeller, Søren Hauch-Fausbøll og Lisbeth Gajhede gør det lige godt som komisk trio, såvel som hver for sig i opgør og rænkesmederier.

Og Kristian Holm Joensen giver i særdeleshed anledning til at trække på smilebåndet til man revner af grin. Der er noget sælsomt over hans karakter som kammertjeneren Heinrich. Det ene øjeblik som en anden Nis Puk i Shakespeares ’En skærsommernats drøm’, der står og afgiver enetaler om drilske planer, det næste byder han publikum på sine egne overvejelser om torskerogn. Og lader endda de heldige på første række smage.

Og torskerogn er ikke det eneste på menuen. Man må være forberedt på en del valgflæsk og pølsesnak. For slet ikke at tale om de kløgtige referencer til nutidens politiske landskab. For selvom det er Holberg med kammermusik og barok-kostumer, er der også kommet en del ny pudder i parykken. Dette er takket være Thor Bjørn Krebs’ kyndige omskrivning af det originale værk, hvormed han får selv de helt unge i publikum med på spøgen. Vi hører både om Joachim Kuglestøder, Søren Pindehugger og Stein Stråmand. Koefoeds kandestøber får også lov at mumle sig igennem Løkkes ”dem der afleverer meget og tjener mindre”-miser.

Mange nyskrevne forestillinger gør for tiden, i håb om at opnå aktualitet, efter min mening en fejl i at tvinge én specifik allestedsnærværende politisk figur ind i deres forestillings replikker. Uden reel sammenhæng til handling, karakterer eller tema, skal han bare komme på tale. Næsten som at datostempel – her er noget nyt. At den politiske kandestøber blev skrevet i 1722, står ikke i vejen for at man kunne have gjort et langt større nummer ud af ligheden mellem en forretningsmand med rundsave på albuerne, der ikke er bleg for at erklære sig selv langt mere egnet end de siddende rådsmænd, og derfor begynder en politisk karriere baseret på sin egen indbildte opfattelse, at han ved langt bedre end dem – og så Henrik Koefoeds Herman von Bremen.

Men Folketeatret nøjes med et subtilt orange tema ved indsættelsestalen i slutningen af første akt. Og en lille morale. Måske skal vi overlade politik til dem, der både vil og kan, selvom de ikke alle har helt rent mel i posen – urent mel er nogle gange bedre end pølsesnak og valgflæsk.

 

 

 

Folketeatret, Nørregade 39, 1165 Københan K

Spilleperiode: 28. januar-11. marts 2017

Herefter på turné rundt i landet i perioden 18. marts-17. maj 2017

Set den 8. februar 2017

Foto: Gudmund Thai

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.folketeatret.dk/shows/den-politiske-kandestoeber/?scrollTo= og http://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/den-politiske-kandestoeber/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod