Anmeldelse: Pres, Aarhus Teater (Opgang2)

Anmeldelse: Pres, Aarhus Teater (Opgang2)

Af Christian Skovgaard Hansen

Århusianske Opgang2 producerer professionelt ungdomsteater, som ikke mindst skal nå ud til det unge, teateruvante publikum, og deres temaer er oftest nogen, som de unge kan relatere sig til. Det før lykkedes ganske godt. Men deres nyeste forestilling Pres er desværre ikke en af deres mest vellykkede forestillinger.

Der er mange interessante historier i forestillingen, og der er bestemt også tilløb til noget dybere i dem, men den hurtigt skiftende spilleform gør, at hverken historierne eller deres temaer rigtig når at rodfæste sig, endsige at give os andet end en kort berøring, som hvis vi ser en flygtig video på et af de sociale medier.

Pia Marcussen har både skrevet manuskriptet og iscenesat forestilling. Sidstnævnte er hun sluppet bedst fra. Manuskriptets historier i sig selv fejler som sådan ikke noget, selvom nogen af historierne måske er lidt vel søgte. Men den form, som hun har valgt at præsentere dem i, gør desværre ikke noget godt for fremstillingen af historierne.

I løbet af den lille time, som forestillingen varer, kommer vi igennem otte små historier, af varierende længde, bestående af scener fra ungdomslivet. Vi møder blandt andet venneparret, der er ved at glide fra hinanden, tvillingeparrets ene halvdel, som måske er kommet ud på et skråplan, junkien, knægten, der har sit eget fællesskab i computerspillet, og den unge pige, der bare gerne vil have den perfekte fødselsdag, hvilket ikke helt lykkedes, når virkeligheden banker på.

Nogen af historierne har noget dybere på hjerte, mens andre af dem glider lidt vel let af igen. Fælles for historierne er desværre, at de andre bliver rigtig vedkommende for mig, og det virker heller ikke til, at det yngre publikum, som er den primære målgruppe, som jeg denne aften så forestillingen sammen med, bliver fanget af forestillingen.

Historierne er bedst, når ikke alt fortælles, men hvor vi selv også skal tænke lidt over, hvad det egentlig er, der ligger bag. Dét sker nærmest kun i historien om tvillingeparret, hvor Nicks søster Sara nærmest er ”forsvundet” – men hvorhen og hvorfor, og skyldes det mon stofferne, eller det bare noget, som folk snakker om…? Historien om den 14 årige Anna, der bare ønsker sig den perfekte fødselsdag, men som må sande, at virkeligheden er grusom, er ikke dum, men den bliver trukket lidt for langt. Vi har fattet pointen.

En del af problemet med forestillingen er formentlig også måden, som historierne afløser hinanden som perler på en snor. Historierne kommer bare flyvende, men de når aldrig rigtig at bundfælde sig. De rammer os nærmest som pistolskud, men de står desværre også lidt intetsigende tilbage. Ville de sige os noget? Og i så fald hvad?

Forestillingens titel er egentlig ganske velvalgt. Ungdommen mærker et pres, men om det er større eller mindre end tidligere, skal jeg ikke kunne sige. Men der er ingen tvivl om, at ungdomslivet ikke er let, og at de unge presses – på godt og ondt – fra omverdenen, fra forældre, fra skolen, fra vennerne og fra livet som sådan, og at der stilles krav til dem. På den måde er forestillingen ganske højaktuel.

De tre unge skuespillere, Rasmus Arved Monrad, Yas Wadi og Karoline Toksvig Gammelgaard, gør det til gengæld ganske godt. Det er særligt deres fortjeneste, at Pres alligevel har noget at byde på. Uanset hvilken rolle de har, spiller de dem troværdigt, og vi mærker, at der er noget på spil for hver af deres karakterer. Ungdomslivet er ikke nødvendigvis let, og der er ikke altid noget let kur på at blive ældre og på vej mod at blive voksen.

Temaerne i historien er mange, og de er ganske relevante for både de unge, men også deres voksne, både deres lærere og forældre. Historierne kan i hvert fald sætte nogle tanker og samtaler i gang. Men Pres bliver desværre aldrig rigtig den stærke ungdomsforestilling, som den kunne være blevet, og den lever ikke helt op til den i øvrigt sigende titel.

Opgang2

Aarhus Teater, Stiklingen, Teatergaden, 8000 Århus C

Spilleperiode: 11.-23. januar 2025

Set den 13. januar 2025

Fotos: Ditte Chemnitz

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://opgang2.dk/Turn%C3%A9teater/Forestillinger/Pres.aspx

og

https://www.aarhusteater.dk/opgang2

Manuskript og instruktion: Pia Marcussen

Medvirkende: Rasmus Arved Monrad, Yas Wadi og Karoline Toksvig Gammelgaard

Scenograf: Ingeline Lautrup Holsteen Jessen

Dramaturg: Lise Ørskov

Lyddesign: Marcus Aurelius Hjelmborg

Lysdesign: Martin Lungholm

Tematrack “Wonderhunt”: HIRAKI

Grafisk design: Jon Gotlev
Varighed: Ca. 55 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *