Anmeldelse: Revyen i Helsingør 2021, Industriforeningens Teatersal (Revyen i Helsingør)
Af Christian Skovgaard Hansen
Efter i 2019 at have spillet på Restaurant Strejf er Helsingørs revy nu rykket ind i større rammer i Industriforeningens Teatersal, som fungerer upåklageligt.
Efter en lidt bleg intro – som dog også byder på et par sjove indslag og ikke mindst også på et par overraskelser! – kommer revyen op i tempo. Revyen er en smule sidetung, så anden akt er der, hvor revyen virkelig løfter sig op og bliver rap, satirisk og ikke mindst musikalsk.
Flere af numrene flyder ind i hinanden, hvilket på den ene side giver revyen tempo, men det også, at eftertænksomheden og det, som det givne nummer egentlig vil sige os, kan fortabes. Som publikum kan det derfor også til tider være svært at bevare overblikket. Mads M. Nielsens iscenesættelse er derfor her lidt ujævn, men samlet er Revyen i Helsingør bestemt i god form.
Hele holdet, bestående af Simon Nøiers, Le Münster-Swendsen, Dan Schlosser og Sune Svanekier, gør det glimrende – både sammen og hver for sig. Udover den alle stedsnærværende Corona tager de elegant årets temaer – lige fra hjælpepakker over krænkelser, #metoo og årets kulturliv (eller manglen på samme…) til det politiske landskab. Og skyldes den manglende pandaparring måske, at vi har en ”pandami”?
Dan Schlosser er skarp som den undskyldende mand, som forsøger at sige undskyld korrekt, men som mest af alt roder sig længere og længere ind i nye krænkelser, som der skal undskyldes for. Det er er en sjov og klart udført idé, om end den måske får liv for mange gange.
Le Münster-Swendsen giver sit eget bud på en takketale – for en – meget! – lille birolle i filmen ”Druk” – og hun er både skræmmende og komisk som kvinden, der nu tilbyder privatpodning, men som de dårligste slogans, i nummeret om mosters hurtige hånd. Dét er lige før, at man ikke tør blive testet igen, hvis man skulle støde ind i en sådan en poder.
Den teknologiske udvikling, hvor den uvidende ofte råber højest, men ved mindst, får en kommentar i Sune Svanekiers version af Hr. Schwann, som har arvet, fra tv-serien ”Matador”. Skal vi stole på alt, som vi ser på nettet? Og gør det noget, når man bliver svindlet på nettet, når det jo alligevel bare er ”matadorpenge”? Anderledes klog er han i nummeret ”Jeg er træt”, hvor han brokker sig over alt lige fra klimaet, Corona’en og politiken som den klassiske brokkerøv, som brokker sig, men som ikke selv gør noget for at ændre på det hele.
Simon Nøiers er alsidig. Han er frustreret og absurd som manden, der nu skal bevise til tilknytning til Danmark, men han er bedst i den politiske kommentar til Venstre-formanden Jakob Ellemann-Jensen over melodien til “Hvis jeg var en rig mand” fra ”Spillemand på en tagryg”. Ikke blot er det en knivskarp og velspillet parodi på Ellemann-Jensen; teksten udstiller også fornemt hans statsministerdrømme, hvor det netop er nødvendigt at kunne balancere mellem tradition og nye tider, mellem venner og fjender.
Udover diverse lydeffekter klarer revyen sig med kapelmester og pianist Cathrine Frølund som musiker, hvilket hun klarer med bravur. Hun viser dog også, at hun er meget mere end et lille appendiks til skuespillerne på selve scenen. I starten af anden akt overrasker hun med et knivskarpt nummer, som samtidig også har et vidunderligt glimt i øjet. Hun revser både de fire skuespillere, men også den under Corona’en allestedsnærværende Philip Faber, som hun med håb og ikke mindst misundelse drømmer om at erstatte. Hverdagen, hvor hun underviser de mere eller mindre umusikalske unger, får også et fur. Cathrine Frølund viser sig fornemt som meget mere end bare det musikalske supplement!
Vi får lidt lokalkolorit i afslutningsnummeret ”Forelsket i Helsingør”, men det ville bestemt ikke have gjort noget med et endnu større lokal islæt. Årets Revyen i Helsingør er dog stadig en charmerende og skarp revy, som også viser publikum, at revy ikke kun er en støvet forestilling for ældre publikummer.
Menuen inden revyen går i fisk – bogstaveligt talt! Den er velsmagende, og det er ikke muligt en finger at sætte på det kulinariske indslag, som byens Restaurant Strejf leverer. Med en god revy og en ligeså god menu, er et kun at anbefale en tur til Helsingør i løbet af juni. Afsted!
Revyen i Helsingør
Industriforeningens Teatersal, Stengade 51, 3000 Helsingør
Spilleperiode: 3.-26. juni 2021
Set den 5. juni 2021
Fotos: Mads M. Nielsen
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Simon Nøiers, Le Münster-Swendsen, Dan Schlosser og Sune Svanekier
Kapelmester: Catrine Ullerup Frølund
Tekster: Simon Nøiers, Dan Schlosser, Jantzen/Aagaard, Thomas Høg, Sune Svanekier, Mads M. Nielsen, Lasse Schmidt, Jens Korse, Le Münster-Swendsen, Kristian Jensen og Lars le Dous
Instruktør: Mads M. Nielsen
Producent: Claus Reenberg
Restauratør: Strejf v/Jakob Christensen
Varighed: Ca. 2 timer og 15 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod