Anmeldelse: Revylution – en anarkistisk revy, Anarkist Beer and Food Lab (Revylution, Odense Sommerrevy)
Af Daniel Lassen
Det kan vist næppe komme som en overraskelse for nogen, at Odense Sommerrevy, ligesom næsten alle landets andre revyer, har været nødsaget til at aflyse i år. Dette har imidlertid ikke taget modet fra Odense Sommerrevys bagmand, Lars Arvad, som nu hovedkulds har kastet sig ud i at lave en ny anarkistisk revy på Anarkisten Beer and Food Lab i hjertet af Odense.
Med sig på scenen har han Odense Sommerrevys faste kapelmester, Morten Wedendal, Cirkusrevyens faste mand, Henrik Lykkegaard, og revyhimlens nye stjernehåb, Sara Gadborg. Og når man så samtidig slår sig sammen med flere af landets absolut bedste revyforfattere, så kan det jo næste ikke gå galt.
Og lad mig slå fast med det samme: Det går bestemt heller ikke galt! Tværtimod præsenterer Lars Arvad her et revyhold, der på alle tænkelige måder er i topform. Revyen, som spiller 1 time og 10 min. uden pause, er en gennemmusikalsk, vanvittig morsom og knaldhamrende satirisk oplevelse. Tiden flyver af sted i godt selskab!
Et af aftens sjoveste indslag får vi fra Henrik Lykkegaard, der som nordjysk visesanger synger om sin hjemby, som alle nu er flyttet væk fra, fordi ingen gider høre på ham mere. I det hele taget må Henrik Lykkegaard efterhånden siges at være et af landets absolut mest alsidige og bedste revykort, man kan have på hånden. Ikke i ét nummer rammer han ved siden af, og så står han ovenikøbet også selv for at skrive mange af revyens sjoveste numre.
Sara Gadborg, som jo desværre ikke fik sin sommerrevydebut i Rottefælden i år pga. Corona, får til gengæld lov til her at vise, hvad hun kan. Hun er skøn, musikalsk og har en spilleglæde, der kan mærkes helt ned til bagerste række. Hun får lov til at levere flere skønne sangindslag denne aften, bl.a. en morsom kærlighedssang til de nye tre mænd i hendes liv; nemlig Søren Brostrøm, Kåre Mølbak og (tv-)lægen Peter Qvortrup Geisling. En skøn og smuk lille hyldest til Bent Fabricius Bjerre giver hun os også. Mens hun virkelig viser sin alsidighed i sangstemme, når hun – også! – kaster sig ind i meget vittig country sang.
Revyens instruktør, bagmand og tredje skuespiller, Lars Arvad, leverer også gode præstationer gennem forestillingen. Især brillerer han, da han spiller en bedemand, som kommer med dårlige slogans for at sælge mere. Nummeret er skrevet af en af landets skarpeste revyforfatter Carl-Erik Sørensen, som bidrager med tre skønne tekster denne aften. I det hele taget virker Lars Arvad yderst veloplagt, og han har fået godt stof at arbejde med.
Men også sammen alle tre fungerer det perfekt. Vi får f.eks. dem alle at se i både åbningen, hvor vi sat forskellene på før og nu undr Corona’en på plads, og i finalen, hvor forestillingens sponsorer nævnes og ”takkes”. Et par hyldende morsomme videoindslag, hvori de alle tre også er fantastiske, bliver det også det også til. Det er også tydeligt at det ikke er det ydre revyen går op i, derfor har de også en minimal scenograf, og næsten ingen kostumeskift i løbet af revyen. Fokus er på numrene. I det hele taget er der faktisk ikke nogen af de 18 numre, der er dårlige; selvfølgelig er der altid noget der er bedre end andet, men alt bliver leveret med tårnhøj professionelle og er sat så godt sammen, at selv de mindre gode numre, bliver gode.
Lars Arvad og co. har altså i den grad fået skabt en fantastisk revyforestilling, der uden snyd kan kalde sig for årets skrappeste og sjoveste revy. Og hvis man lægger en gennemmusikalsk kapelmester, et dejligt måltid inden revyen samt en sjov øl-smagning oveni, så kan aftenen da vist ikke blive meget bedre! Så SKYND jer til Odense!
Revylution, Odense Sommerrevy
Anarkist Beer and Food Lab, Albanigade 20, 5000 Odense C
Spilleperiode: 23. september-10. oktober 2020
Set den 23. september 2020
Fotos: Revylution
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Sara Gadborg, Henrik Lykkegaard og Lars Arvad
Instruktør: Lars Arvad
Kapelmester: Morten Wedendal
Tekst og musik af: Vase/Fuglsang, Morten Wedendal, Carl-Erik Sørensen, Jacob Morild, Klaus Rifbjerg, Bent Fabricius Bjerre, Henrik Lykkegaard, Jacob Weble og Søren Anker Madsen
Varighed: Ca. 1 time og 10 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod