Anmeldelse: Sange om mor, Teater Får303 (gæstespil fra Teater Kamikaze)
Af Christian Skovgaard Hansen
Se den, hvis du vil opleve nærværende og samfundsrelevant scenekunst, hvor man med få virkemidler og en enkel scenografi får tankerne sat i gang – også efter forestillingen.
Forestillingen ”Sange om mor” er et gæstespil af Teater Kamikaze, og det præsenteres som ”[e]n musikalsk tour de force om en farverig opvækst med barndommen som kampplads.” Titlen ”Sange om mor” er måske ikke helt retvisende, da der i stedet er tale om ”Fortællinger om mor” med musikken og sangene som (velfungerende) bindeled.
”Sange om mor” er Peter Frank Khouris ”autofiktive fortælling” – som teatret kalder – om opvæksten, om mor og den manglende far og om hele samfundet på det tidspunkt. Forestillingen er derfor også et nærværende og personligt tidsbillede på en drengs opvækst i 1970’erne og 1980’erne.
I 1971 fødes en dreng på Rigshospitalet. Drengen er alene med sin mor, da faderen er væk. Drengen har derfor kun sin mor, som han altid er alene med. Turen går fra Nørrebro over Kløvermarken på Amager til ”æskerne” i Måløv. Moderen er ung og alene, men hun har drengen. Drengen er altid med moderen, og de to er sammen gennem livet. Moderen introducerer derfor drengen til stort set alt.
Tiden går umærkeligt fremad. Vi hører om moderen, livet, hverdagen og om alle ændringerne heri. Livet starter som en stille tosomhed, hvor drengen kommer med til alt det, som moderen gør. Drengen introduceres derfor tidligt til McCloud i fjernsynet lørdag aften, hvor drengen sidder foran fjernsynet med pistolerne klar og et lille tegnet overskæg. Drengen er også en cowboy i New Yorks gader.
Vi hører om drengens univers og med tiden også om fraværet af drengens flyvske og boheme-mor. Vi hører om moderens mænd, herunder særligt grønlænderen Lot, som nærmest tager drengen fra moderen, og som gør, at hverdagen forandres. Vi hører om, da moderen og drengen flytter til ”æskerne” i Måløv – betonblokkene i forstæderne, som er lavet så folk i baggårdene i København kan få en ”rigtig” bolig og plads. Vi hører om, at Lot herefter forsvinder, da der alligevel bliver for langt til Christiania. Vi hører om, da drengen skal i skole og om voldens sprog og balladen i skolen. ”Du skal ikke finde dig i en skid. Slå tilbage, slå igen”, siger moderen. Vi hører om drengens drømme, moderens arbejde og livet i den 3 værelses-lejlighed i Måløv, hvor drengens eneste maskuline islæt er tegneseriernes superhelte. Vi følger drengen, indtil han bliver teenager i 1980’erne, hvor han bliver 17 år med eget værelse og egne ritualer.
Men en dag forandres det hele. De sidste år går ikke så godt, og pludselig en dag kommer moderen ikke hjem til lejligheden. Drengen venter og venter – men moderen kommer ikke hjem. Kæden er hoppet af, toget er kørt og moderen er flyttet ud. Drengen er stor nu, og han skal til at klare sig selv. Moderen går, moderen er væk, og spørgsmålet er, om moderen nogensinde overhovedet kommer hjem.
Teatrets beskrivelse: ” En dreng som kun har sin mor, og som altid venter… Venter på sin mor. På stationer. På fritidshjemmet. I opgange. Hos fremmede. Hos familie. Altid ventende. Venter på at finde sin egen vej igennem livet. ”Sange om mor” er en tur igennem en dreng og hans mors liv sammen. Tiderne skifter omkring dem og tiderne skiller dem ad. Nu behøver han ikke vente længere.” sammenfatter forestillingen fint.
Scenografisk er forestillingen enkelt opbygget, hvor rummet er holdt helt i sort. Eneste rekvisitter er i store træk to gynger i rummet, ”vinduet” med det sorte rullegardin og Peter Frank Khouris cowboyhat. Den enkle scenografi fungerer fint, og den fungerer fint i samspil med fortællingen, således det overordnede fokus holdes på selve fortællingen.
Forestillingen har en god lydside. Musikken spilles live af guitarist Anders Birk, og den suppleres af en række virkningsfulde og flotte lydspots. De sårbare sange om fritiden og fremtiden passer godt til stykket, og de giver en varm og nærværende stemning, og de er med til at binde forestillingen og drengens fortælling flot sammen. Anders Birk leverer samtidig den bagvedliggende ”stemme”, som flot komplementerer fortællingen om drengen.
Teater Får302, Toldbodgade 6-8, 1253 København K
Gæstespil af Teater Kamikaze
Spiller indtil 11. april 2015
Spilledato: 17. marts 2015
Fotos: Thomas Cato
Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side: http://www.faar302.dk/side.asp?side=1&id=422