Anmeldelse: Space Princess, Teater Grob (Grow)

Af Julius Gotthardt Møller

 

’Space Princess’ er et dystopisk sci-fi-stykke, der på lidt over en time forsøger at kritisere alle aspekter af vores samfund. Helt basalt følger vi kæresteparret Leika og Adam, der lever et forfærdeligt liv på Jorden. De sulter, og bliver nødt til at sælge dele af sig selv til videnskaben for at få ris og vand. De får dog muligheden for at tage til Mars, hvor de kan få tre måltider mad om dagen, og kvinderne igen kan få børn. Adam består dog ikke prøven, så Leika tager afsted og efterlader Adam alene tilbage.

Resten af stykket bygger videre på den kontrast, der er mellem Mars og Jorden, og ekstrapolerer den til en diskussion, om hvad kærlighed og det at være menneske er. På Jorden er de to hovedpersoner iklædt støvet-gråt og dårligt siddende tøj, der står i kontrast til Leikas flagrende kridhvide kåbe og tilhørende blålige sørgemaske, som hun iklæder sig på Mars.

Scenografien, der er Emma Gram Heegaard og Esben Kaldahl, fra Kunstakademiets Designskole, er også med til at skabe denne skarpe opdeling mellem det grå jordiske liv og så det utopiske liv på Mars. På scenens herreside er et metalskur udelukkende bestående af mere eller mindre slidte metalrør. Skurets bagvæg fungerer desuden som en lille scene, hvor to musikere fire gange i løbet af stykket dukker op, for at markere et skift i forestillingen. Musikken, af Victor Egebo og Frederik Kjemdrup, er en art atmosfærisk synth-pop, der er understreger den futuristiske stemning. Resten af scenen er fyldt ud af orange pool-nudler; meget effektivt kobler det uvelkomne tilværelse på en fremmed planet med det kunstige og overfladiske liv, som Leika oplever på planeten.

Det ærgerlige er, at selve skuespillet desværre ikke når op på samme højder som både musikken og scenografien. Især i stykkets første akt, hvor Theresa Lange Olesen og Nanna Eide, der spiller henholdsvis Adam og Laika, står ansigt til ansigt er den nærhed, som situationen lægger op til, fraværende. De lange kunstpauser i dialogen, der nok er tiltænkt at understrege den rådvildhed, som de to føler, kommer i stedet til at virke som forglemmelser fra skuespillernes side.

Dette ændrer sig i de næste to dele af stykket, hvor Adam og Laika er adskilt, og mange replikkerne er monologer. Her får de talt sig varme, og det bliver lettere at fornemme den intensitet, der ligger i teksten.

Det er også her, at manuskriptforfatterens (Jonas Reppel) baggrund inden for poesien i højere grad kommer til sin ret, da monologerne får en næsten prædikende karakter med gentagelser budskab flettet ind i hinanden.

Alt i alt er ’Space Princess’ et lovende bud på en nutidig sci-fi. Stykket bærer dog i høj grad bærer præg af at være en amatørproduktion, og det er ikke al kritikken, der af vores samfund, der rammer lige klart ind, når stykket har nået sin afslutning.

 

En Grow-produktion

Teater Grob, Nørrebrogade 37, 2200 København N

Spilleperiode: 21. maj og 27.-28. maj 2017

Set den 21. maj 2017

Foto: Grow

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/space-princess/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod