Anmeldelse: Spoonface Steinberg, Teater Får302

Anmeldelse: Spoonface Steinberg, Teater Får302

Af Sidsel Stoustrup

 

’Spoonface Steinberg’ er en af de forestillinger, som man går mundlam ud fra. Den henvender sig til et bredt publikum og kan varmt anbefales herfra.

 

Forestillingen er opbygget med en meget simpel scenografi; et sort rum, et hvidt lærred og en plastikkasse. Men hvad den ikke har i scenografi, har den i skuespilleren Tine Gotthelf, som brager igennem på scenen med en gennemført kropssprog.

 

296

 

Forestillingen handler om pigen Spoonface Steinberg og hendes liv. Hun er diagnosticeret med autisme spektrum-syndromet, som gør, at hun ser verden anderledes end andre. Og det kommer især til udtryk i hendes fortælling om livet som cancer-patient.

 

’Spoonface Steinberg’ er en stærk historie, som ikke blot introducerer os til et anderledes syn på det at være normal og det at skulle dø, men som også sætter spørgsmålstegn ved den gemene forståelse af livet.

 

I sin simple scenografi henstiller forestillingen opmærksomheden på fortællingen, præsenteret af en meget nærværende Tine Gotthelf. Og kombinationen mellem selve historien og skuespilleren gør det til en intens forestilling. Derfor kræver det også sit at forblive fokuseret, men det er helt klart det værd. For ’Spoonface Steinberg’ sætter verden i perspektiv og sætter spørgsmålstegn ved vores eksistentialisme.

 

294

 

Det forestillingen fortæller er ikke blot en piges liv, men er også en diskussion af, om det ikke er de gode ting i livet, som vi skal fokusere på. Og det gør den rigtig godt ved at sætte personerne i hendes liv i et absurd lys. For hvorfor bekymre sig om døden, når vi i stedet kan glædes over de ting, som vi har? Og hvorfor skaber det tårer i øjnene hos rengøringsdamen, blot fordi Spoonface fortæller, at hun elsker hende?

 

’Spoonface Steinberg’ er en forestilling om de ting i livet, som virkelig betyder noget. Og hendes budskab er, at det er gnisterne imellem mennesker, som bringer mening i livet. Selvom det kan være et simpelt budskab, præsenteres det på en måde, at jeg sidder tilbage og reflekterer over min tilværelse.

 

 

 

Gæstespil

Teater Får302, Toldbodgade 6, 1253 København K

 

Spiller indtil 7. november 2015

 

Spilledato: 26. oktober 2015

Fotos: Emilia Therese 

 

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side:

http://www.faar302.dk/side.asp?side=1&id=545

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *