Anmeldelse: Takt og tone, Rialto:Teatret

Af Sidsel Stoustrup

 

Rialto:Teatret tager dig rundt om do’s and don’ts anno 2016 i forestillingen ’Takt og Tone’. Det er underholdende teater, men forestillingen mangler desværre flere steder en dybere mening.

 

Jeg må ærligt erkende, at selvom Emma Gads Takt og Tone står i bogreolen, har jeg aldrig fået læst siderne. Derfor var det også med stor glæde, at jeg i aftes for alvor skulle introduceres til hendes bud på god etikette. Hvad der hurtigt gik op for mig var, at Rialto:Teatrets forestilling ikke handler om Emma Gad, men snarere om os og hvordan vi begår os i nutidens Danmark.

 

’Takt og tone’ er et kalejdoskopisk teaterstykke. I løbet af forestillingen gennemgår vi derfor mange forskellige møder og interaktionsformer. Vi når både at gennemgå forskellige former for Kram, Daten, Brylluppet og hvordan man forholder sig til en person i sorg. Og vi når også Gaden, Tinder, Pinlige fotos, og sjovt nok bliver mennesket som Gorilla også introduceret.

 

Desværre sker der alt for meget i denne forestilling. Der er så mange skift og så mange møder, at der ikke bliver tid til at fortælle, hvad meningen er. For det spændende ved Emma Gads Takt og Tone er ikke hvordan man skal agere, men hvorfor vi agerer, som vi gør. Og der kommer forestillingen til kort.

 

 

Det er et underholdende stykke teater, og især i starten er møderne knivskarpe. Men jo mere vi nærmer os stykkets ende, jo mere hastes der igennem hvert møde, og så mister vi meningen med mødet. Desværre betyder det også, at Emma Gad ikke kommer til sin ret. For selvom vi lærer at skåle korrekt med glasset ved tredje knappehul, så er det ikke nok til at føle hende iblandt os.

 

Til gengæld er der stærke skuespilpræstationer fra stykkets to skuespillere Maria Rich og Peter Zandersen. De formår at fastholde energien under hele stykket og skaber samtidig en fed dialog med publikum. De spiller til os og med os i et stort samspil – og det er lækkert!

 

 

‘Takt og Tone’ er minimalistisk teater, men det scenografien ikke er, skaber skuespillerne sammen og med publikum. Desværre går det lidt for hurtigt, og det er ærgerligt.

 

Intet er dog vigtigere end dette: ”Kun én hovedregel for alt menneskeligt samkvem bliver aldrig forældet. Det er den at handle mod sine medmennesker ud fra et godt hjerte” (Emma Gad).

 

 

 

Nørrebro Teater, Rialto:Teatret, Smallegade 2, 2000 Frederiksberg

 

Spiller indtil 5. marts 2016

 

Spilledato: 5. februar 2016

Fotos: Henrik Ohsten Rasmussen

 

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://nbt.dk/forestillinger/takt-og-tone

 

 

 

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

 

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod