Anmeldelse: Tarzan, Roskilde Katedralskole
Af Jonas Gudmand
Jeg er på Roskilde Katedralskole, hvor jeg skal se den 100 % elevstyrede opsætning af ‘Tarzan’. Undervejs får jeg kuldegysninger af den ægthed som bandet, det kæmpe kor og skuespillerne får fløjet udover scenekanten.
Duften af kyllingedeller fra dagens ret hænger tungt i luften i kantinen, da jeg træder ind ad dørene på Roskilde Katedralskole. Alle de forventningsfulde forældre og venner står klar rundt omkring i skolens indgang, inden vi får lov til at gå ind til scenen.
Jeg havde bestemt ikke de store forventninger til denne lille gymnasiemusical. Denne tanke skulle hurtigt komme til skamme, da trommerne lyder, og ‘Tarzan’ begynder.
Foran scenen bryder bandet ud med Phil Collins velkendte Tarzan-klassiker og på den anden side står koret. Musikken sætter rammerne for musicalen, og det er nogle meget talentfulde unge mennesker der står i spidsen for dette.
De synger på engelsk gennem hele musicalen, hvilket jeg aldrig kommer til at forstå – men sådan har de valgt det skal være, og så må det jo være sådan.
Fortællingen om Tarzan og sceneopsætningen er taget ud af Disneys udgave. Hvis man har set denne, vil man kende til mange af de samme replikker og roller. Der er sat få nye roller ind som bl.a. fortælleren Jane Porter, der fører os gennem parallelhistorierne mellem Professoren, Clayton, Williams og unge Jane overfor aberne og Tarzan.
Historierne træder tydeligt frem, men der er nogle til tider rodede sceneskift, og det kan komplicere en ellers ukompliceret historie. Og til tider havde jeg lyst til at ruske i nogle af skuespillerne for at få dem til at artikulere mere.
Men hvad der ikke var i artikulation var der i spillelyst og nærvær. Musicalen bliver simpelthen løftet af den store kvalitet, der findes i flere af skuespillerne.
Her kan jeg fremhæve Phillip Groth og Casper Øhlers som spiller de onde mænd, der vil ødelægge junglen, som komplimenterer hinanden strålende både musikalsk og i deres indbyrdes timing og kemi. De får humoren og alvoren til at skinne igennem.
Jeg er også imponeret over Darnell Howard Boddie, der spiller den onde abe Kerchak, der i hans version af Michael Jacksons earth-song virkelig rammer den melankolske stemning i sangen sammen med den flotte dans, der er med til at underbygge temaet.
Generelt er niveauet blandt de mange kvindelige dansere høj, og det er tydeligt at se, at de har arbejdet med både præcision og tematik.
Der er 110 elever, der har været med til at lave denne musical, og det må have været en stor opgave at få alle de små delelementer til at spille sammen.
Som tilskuer træder det tydeligt frem, at denne musical er bygget op omkring et unikt fællesskab mellem alt fra sceneteknikere til skuespillere. Man bliver revet med af historien, fordi der hele tiden er en ærlighed mellem skuespillerne, danserne og musikerne.
Man må sige at instruktørerne Joachim Kubel og Clara Steinvig har formået at lade sammenholdet skinne igennem og skabt en musical af høj kvalitet, i kraft af det er gymnasieelever som ikke er vant til at synge og spille teater.
De fem bloddråber er givet på baggrund af dette, og jeg var imponeret over kvaliteten af sådan en lille opsætning. Man må håbe på, at teater har en ligeså stor indflydelse på de andre gymnasier landet over, da man virkelig kan mærke, at det har stor betydning for eleverne, der er medvirkende.
Elevernes fællesskab bliver et rørende og smukt eksempel på, hvordan vi kan ønske, at det er noget, der findes i endnu højere grad i Danmark og verden generelt.
Spilleperioden er desværre ovre, men jeg sender mine varmeste anbefalinger til at tage ind og se, hvad Roskilde Katedralskole sætter op næste gang.
Roskilde Katedralskole, Holbækvej 59, 4000 Roskilde
Spilleperiode: 13. februar-16. februar 2017
Set den 14. februar 2017
Foto: Peter Bornæs
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod