Anmeldelse: Helligtrekongersaften eller Hvad I Vil, Det Kongelige Teater

Af Laura Munk Christensen

 

“Samme ansigt, samme stemme, samme dragt… Men to personer?” udtaler Antonio med forvirret røst. Forvekslingerne er mange og forvirringen er total i Shakespeares ’Helligtrekongersaften eller Hvad I Vil’. Mænd er kvinder, forelskelser er falske, og Søren Sætter Lassen valser rundt i lang herrefrakke, gule strømper og strømpebånd.

Salen er fyldt med folk i alle aldre, fra unge teenagere til de allerældste med stok og rollator. Hele salen er med og griner og klapper, måske på forskellige tidspunkter, men dog stadig sammen. ’Helligtrekongersaften eller Hvad I Vil’ er en forestilling, der med sin (forholdsvis) simple historie, gakkede, til tider platte, humor og smukke, gamle ord kan appellere til et bredt spektrum af publikummere. Og man kommer ikke til at kede sig.

helligtrekongersaften-1943_a

Iscenesættelsen blev påbegyndt af Therese Willstedt og senere, på grund af sygdom, overtaget af Morten Kirkskov og Thomas Bendixen. Dette skift synes dog ikke at kunne mærkes i stykket, som holder den fjollede og stiliserede spillestil hele vejen igennem. Teksten er lagt i kyndige hænder hos oversætterne Niels Brunse og Edvard Lembcke, som har formået at fastholde de malende beskrivelser og Shakespeare’ske vidunderlige replikker, såsom “Vreden klæder ham så godt” (Olivia) og “Nogle er født til det høje, nogle opnår højhed og nogle får højheden forærende” (Malvolio). Dog vil jeg tilføje her, at nogle af monologerne, især Malvolios i slutningen af første akt, kan blive en anelse lange. De er ikke kedelige, men man når at miste koncentrationen undervejs, hvilket er synd.

Scenografien, lavet af Mårten K. Axelsson, henleder tankerne på Maja Ravns minimalistiske scener i samarbejde med Elisa Kragerup, f.eks. i ’Romeo og Julie’ eller ’Ødipus og Antigone’. Scenen består af et gulv, to vægge, elleve stole, en ballon, en kæmpestor bamse og et bord med nogle få rekvisitter. Dette muliggør flydende sceneskift, hvor der maksimalt skal rykkes et par stole. Resten er op til skuespillerne.

helligtrekongersaften-607_a

Til at færdiggøre behandlingen af stykket har vi et stjernehold af skuespillere. En blanding af unge talenter og gamle kendinge. Der er god kemi, og energien er høj i hver eneste scene. Alle spillerne får lov at vise deres stærke sider og leve rollerne fuldt ud. Tammi Øst som den ulykkelige Olivia, forelsket jomfru i nød, Danica Curcic som den fortvivlede og forvirrede kvinde forklædt som mand og Søren Sætter Lassen, som er fuldstændig uforglemmelig i sin fortolkning af Malvolio, den selvoptagede og narcissistiske hushovmester.

Særligt er humøret højt hos den dumme duo Hr. Tobias og dennes ven Andreas Blegnæb (Mads Rømer Brolin-Tani og Thomas Hwan), der håbløst prøver at lave sjov med alt og alle, ofte i selskab med den unge Maria (Sicilia Gadborg Høegh).

Musikken i denne udgave af ’Helligtrekongersaften eller Hvad I Vil’ er ikke nødvendigvis mindeværdig; i bussen hjem har jeg allerede glemt både melodi og tekst, men i øjeblikket er den stemningsskabende og virkningsfuld. Sangeren Esben Dalgaard er nærværende gennem hele stykket, både i musikken, og når skuespillerne flere gange bruger ham som sparringspartner, når de mangler en at dele deres tanker med. Dog kommer musikeren Hans Find Møller ikke i spil overhovedet, hvilket er lidt synd, når man har valgt at bruge sangeren.

Musikken er ikke kun et stemningselement, men er også medvirkende til at skabe nogle brud i spillets illusion. Disse brud er der mange af gennem hele forestillingen, ikke kun med musik, men bla. gennem et uforudset dansenummer, snak direkte til publikum og uplanlagt brug af rekvisitter, f.eks. en stol som fægtekårde.

helligtrekongersaften-847_a

Kort sagt, ’Helligtrekongersaften eller Hvad I Vil’ er en forestilling, der formår at tage et femhundrede år gammelt stykke, og gøre det både interessant og vedkommende. Vi kan ikke nødvendigvis relatere til det, men vi føler med den arme Olivia, den stakkels Orsino og den fortabte Viola. Vi griner højt med Hr. Tobias og Andreas Blegnæb og af Malvolio.

Den er ikke nødvendigvis mere nyskabende end så mange andre moderne fortolkninger, men den gør et bravt stykke arbejde og præsenterer et sjovt, tankevækkende og flot resultat.

 

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Store Scene, Sankt Annæ Plads 36, 1250 København K

Spilleperiode: 17. februar-1. april og 8.-9. juni 2017

Set den 17. februar 2017

Foto: Emilie Therese

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20162017/skuespil/helligtrekongersaften-eller-hvad-I-vil/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Anna Sophie Hedvig, Odense Teater

Af Anne Lottrup Sørensen   Kunne du slå et andet menneske ihjel? Kjeld Abells ...

Anmeldelse: Secrets, Why Not Theatre Company

Af Sidsel Stoustrup   ’Secrets’ foregår på engelsk og styres af monologer, så jeg ...

Anmeldelse: Dette er ikke Et Drømmespil, Malene Begtrup m.fl.

Af Jonathan Stahlschmidt   Jeg har før udtrykt min forundring ved anmelderfaget. Især som ...

Anmeldelse: Blinkende Lygter, Black Box Theatre

Af Sidsel Stoustrup   Forestillingen ligger sig tæt op af filmen Blinkende Lygter. Jeg ...