Anmeldelse: Hang On, Fidget Feet Aerial Dance Theatre

Af Julius Gotthardt Møller

 

I programteksten spørges der, om danserne i ’Hang On’ finder hinanden og hænger i, eller om alt bliver tabt på gulvet. Et spørgsmål man selvfølgelig må se stykket for at få svaret på. Det er nemlig spændingen mellem at stå på den rå og koldt oplyste teaterscene og svæve i den trapez, der hænger enligt ned fra loftet, som bærer stykkets historie.

Ved stykkets start er salens lys stadig tændt, da musiker Jym Dale træder ind på scenen. Han er i aften Dansekapellets kapelmester. Iklædt hvidt jakkesæt med sølvgråt slips, slår han et let beat an, som han løbende iblander synth-lyde og alskens percussion. Her skal der desuden gives et meget stort kompliment for den eminent komponerede musik, og den dynamik mellem dansere og musiker som live-musik altid tilfører et stykke. Lyset dæmpes langsomt i salen, og de to dansere Lee Clayden og Chantel McCormick (der også er koreograf) løber på skift ned på scenen. Med grå slidte jakkesæt ser de hinanden an, og kaster stjålne blikke på trapezen, der hænger i spotlight midt på scenen.

Herefter følger en fantastisk kamp mellem kønnene om trapezen. Intensiteten i kampen stiger i takt med musikkens tempo, og Lee og Chantel skiftes til at have overmagten. Kampens peak indledes med nogle vilde skub til trapezen, og de to dansere gynger hurtigt hen over scenen. Musikkens voldsomme beats disintegreres langsomt, og til sidst sidder Chantel tilbage på trapezen. Hendes grå jakke er væk, og hendes hvide skjorte er gået op i halsen. Rundt om hende går Lee, uden jakke og slips, med et stykke kridt og tegner en cirkel på det slidte scenegulv. Svingende i trapezen forsøger hun at slippe ud, men kan ikke nå ud over stregen på gulvet.

 

Hvad der følger, er en solodans, der understreger aerial i kompagniets navn. Klatrende rundt i trapezen, mens den langsomt hæves og sænkes af Lee, kæmper Chantel mod sin indespærring. Til sidst finder Lee medlidenhed med hende, sænker hende ned igen og visker et lille stykke af cirklen ud. Han kommer ind til hende, hjælper hende ned og bytter plads med hende. Nu er han fanget alene på trapezen, og hun styrer højden.

At ’Hang On’ er en kærlighedshistorie, viser sig efter de to danseres respektive pinsler alene på trapezen. I et intermezzo – der musikalsk markeres med et skift fra hårde beats til bløde melodier – sidder de to dansere sammen i udkanten af scenen. Mellem dem står en træskål med kalkpulver, som de putter på deres svedglinsende kroppe. Samtidig tager de deres bukser af og sidder tilbage næsten nøgne med kalkpulveret på deres arme, hænder, ben og overkroppe. Nu kan de gribe fat i hinanden.

Hvor de to dansere i den første halvdel af stykket var modsætninger og i konflikt, bliver de i den anden halvdel til ét. Under dansen rører de konstant ved hinanden. Nogle gange er det kun med en hånd eller en fod, men kontakten er der. Enkelte gange slipper de, men kun i et kort øjeblik for så igen at blive samlet op på trapezen. Det er også her i anden akt, at det akrobatiske aspekt når nye højder. De to dansere, hiver, bærer og gynger hinanden i en evig flirt. Når de er lige ved at falde til ro, kiggende hinanden i øjnene, sænker den ene sig ned, eller svinger sig et andet sted hen.

Om de finder sammen til sidst eller ikke formår at hænge i, skal man som sagt se stykket for at finde ud af – men det er også klart det hele værd.

Trailer fra forestillingen kan ses her.

 

Gæstespil af Fidget Feet Aerial Dance Theatre

Dansekapellet, Bispebjerg Torv 1, 2400 København NV 

Spilleperiode: 14.-16. februar 2017

Set den 14. februar 2017

Foto: Fidget Feet Aerial Dance Theatre

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://dansekapellet.kk.dk/event/hang og http://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/hang-on/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod