Anmeldelse: Hokus Pokus, Zangenbergs Teater

Anmeldelse: Hokus Pokus, Zangenbergs Teater

Af Julie Vad B. Madsen

 

Er du til trylleri, dans og grin, så tag med når Nanna viser sin far, at hun godt selv kan trylle og ikke længere behøver at være hans assistent. Zangenbergs Teater tager fat i udsagnene ””Det bedste for dig er ikke nødvendigvis det bedste for mig!” og ”Jeg er voksen, så jeg bestemmer” i ‘Hokus Pokus’, og de viser, hvordan Abdullah Hansen bestemt mener at vide, hvad der er bedst for hans datter, Nanna. Han mener på ingen måde, at hun er klar til at lave sit eget tryllenummer; det er jo ham, der har tryllet i 40 år, men engang imellem må man lade børnene blive voksne og vise, hvad de kan. Denne konklusion kommer Abdullah dog ikke nemt frem til.

274 [1600x1200]

Vi sidder med som live publikum, når Abdullah laver sit trylle show og skuespiller Henrik Zangenberg interagerer med børnene. når de kommer med kommentar til hans tryllerier eller prøver at gætte. hvordan han gør, hvilket man må have stor respekt for og samtidig ikke kan lade værd med at grine af. Der er flere steder i stykket. hvor man må trække på smilebåndet og grine sammen med resten af publikum. Dette lægger dog mest i starten af stykket.

273 [1600x1200]

Så snart Nanna forsvinder under et illusionsnummer, og Abdullah må følge hende til en anden verden. er der længere mellem grinene. Det meste af tiden i denne verden bliver brugt på enten, at Abdullah lede efter Nanna eller, at hun danser hen over scenen. Der er dermed et langt stykke tid, hvor der ikke sker meget og man bare sidder og venter. Dette, synes jeg personligt, er ærgerligt, da det deler stykket op i to dele. En sjov med masser af lys og musik og en ventende med dæmpet belysning og meget lidt dialog. Dette fandt jeg også kom til udtryk, da forestillingen var færdig, hvor jeg hørte forældre spørge deres børn, om de ikke bare synes, at det var sjovt, mens børnene selv ikke havde mange kommentar.

Man glemmer det sjove i al ventetiden på, at Abdullah finder Nanna i den anden verden. Samtidig er den magiske verden, som programmet lægger op til, meget simpel og dyster. I forhold til første halvdel af stykket er der ikke meget magi, hvilket man halvt sidder og forventer, at der skal komme og dermed føler, at man mangler.

270 [1600x1200]

Teatermagien skal dog roses meget. Den var meget overbevisende udført af både Henrik Zangenberg og Henriette Katrine Lund. Martin Ingleby, som er konsulent for magi, har gjort et godt stykke arbejde med alle tryllenumrene. Især efter det sidste nummer må man sidde måbende tilbage. Dette trylleri i stykket kan ikke andet end give børn lyst til selv at komme hjem og prøve kræfter med flere numre.

Det er en forestilling, som henvender sig til børn i alderen 4-10 årige, man vil derfor få mest ud af stykket, hvis man har et barn at se det med. Så hvis I mangler noget at bruge vinterferien på, så tag jeres børn eller mindre søskende med ind og se ’Hokus Pokus’ på Zangenbergs Teater. Teateret emmer af familiehygge, og væggene og garderoben inviterer øjnene til at gå på eventyr og sætter den perfekte teaterstemning.

 

Zangenbergs Teater, Pilestræde 55A, 1112 København K

Spilleperiode: 7. februar-26. marts 2017

Set den 9. februar 2017

Foto: Zangenberg Teater

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.zangenbergsteater.dk/?side=2&id=416  og http://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/hokus-pokus-2/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *