Anmeldelse: Terkel – The motherfårking musical, Clemens, Langkjær Entertainment og Live Nation

Af Line Rolighed

Anders Matthesens benhårde skolegårdsmiljø er rykket ind i Tivolis koncertsal med alt, hvad der hører til. Duksedrengen Silas åbner ballet på ægte Silas-manér ved at insistere på at informere publikum om reglerne som det første. Ja, og herefter bliver alle reglerne så overtrådt!

Terkel – The motherfårking musical er ikke for sarte sjæle, for her er der ingen kære mor – eller far for den sags skyld, når der gøres grin med både autoriteterne, minoriteterne og alt ind imellem. Alt det man ikke må sige, det bliver ”motherfårking” sagt, humoren er grov og grænseoverskridende, virkeligheden nådesløs, og politisk korrekthed skal man lede længe efter.

Manuskriptet til musicalen er baseret på Anders Matthesens animationsfilmsucces ”Terkel i knibe” fra 2004. Filmen vil for de fleste født omkring 90’erne have været en naturlig del af deres barndoms fundament, og de vil med begejstring kunne synge med på ”Hva’ med dig selv”, ”Tag og fuck af” og ”Arne er for cool”. For Terkel er kult for specielt den aldersgruppe, og ligeledes er Jason med jernrøret, duksedrengen Silas, Fede-Dorit og duoen Sten og Saki. 

Ruben Søltoft er en fremragende nervøs teenage-Terkel med togskinner, klynke lyde, og akavede moves, og Martin Brygmann er som skabt til rollen som den fjogede musiklærer Arne Nougatgren, som dukker op i tide og utide i forskellige forklædninger, men altid med det kendetegnede pagehår og ”sådan kan det gå”-attitude.

Særligt overraskede også komikerne Adam og Noah positivt som Sten og Saki, mens Simon Nøiers og Lea Thim Harder samtidig bør fremhæves for deres roller som Silas og Fede-Dorit. Simon Nøiers for at ramme karakteren Silas spot on, og Lea Thim Harder for sin vokal og charme.

Rollelisten er generelt interessant, fordi flere af de store roller besættes af personer, som ikke normalt bevæger sig i musicalgenren, men i stedet virker til at være castet på baggrund af deres egne karakterer i underholdningsbranchen. Da jeg så castet, havde jeg derfor også frygtet, at for eksempel Adam og Noah ville være fastlåste i de karakterer, man kender dem fra, men det er derimod blevet udnyttet som en styrke, da det jo netop er karikaturer, de skal formidle. I andre tilfælde bliver fremstillingen dog lidt for meget en karikatur, som i tilfældet med Thomas Bo Larsens Steward Stardust-karakten, men det er måske en smagssag.

Fordi mange kender animationsfilmen så godt, må det alt andet lige have været en særlig udfordring at transformere originalen til sceneformat. Det har dog ikke virket til at skræmme producenterne bag forestillingen, der har valgt at holde fast i filmens univers med alt, hvad der hører til af bandeord og ekstreme tæsk. Samtidig er der blevet tilføjet ekstra overraskelser, og de har formået at udnytte teatrets mulighed for at skrue op for indtrykkene med et dygtigt hold af dansere, live-musik og heftigt lys og lyd.

Der er blåt hår, gummisko og kæmpe, multifarvede rygsække alle vegne i skolegården, puder i bukserne, vandpistoler, ild i gulvet og stunt-lydeffekter i overflod, når for eksempel lillesøster Rita får slag, Terkel bliver skåret midt over, Dorit falder ned fra loftet og Sakis tunge bliver flået ud.

Det lyder måske lidt voldsomt, og det er det sådan set også, men det er netop en del af oplevelsen. Det er meningen, at det skal være alt, alt for meget. Derfor er den upassende humor heller ikke blevet tonet ned – tværtimod. Heller ikke selvom musicalen er blevet opdateret til det politiske billede anno 2019, hvor idealet om politisk korrekthed er allestedsværende.

Nogle vil helt sikkert blive forargede og mene, at det er usmageligt at grine af den tykke pige Dorits selvmord, racismejokes og børn der er onde mod hinanden, men den grove humor er ikke uden charme og varme, og overdrivelsen i sprog og tone gør netop, at der skabes et univers, der er let at adskille fra virkeligheden.

Min meget positive vurdering af forestillingen er muligvis farvet af, at jeg selv er én af dem, der er vokset op med Anders Matthesens Terkel. De elementer, der fungerede bedst, var derfor også, efter min mening, der hvor adaptationen holdt sig tro mod originalen. For eksempel er mange af replikkerne direkte overført – og det er klogt, for i virkeligheden ligger en stor del af humoren netop i sproget.

Terkel – The motherfårking musical byder dog også på flere overraskende opdateringer i form af nye replikker og nye sange, hvoraf særligt ”Militjær” og ”Det var da godt…” er ”funky”. Forestillingen er desuden blevet tilpasset den yngste målgruppe med referencer til Fortnite, Netflix, bloggerliv og mobil-politik i skolen, og der er ligeledes blevet tilføjet referencer af mere samfundssatirisk og sommetider sjofel karakter rettet mod det mere voksne publikum.

Generelt fungerer opdateringerne fint, dog kan modifikationen af originalhistoriens afslutning godt ærgrer mig. At Terkels univers stadig kan noget skyldes netop, at der er en vis grad af genkendelighed i karaktererne og i karikaturerne på de fraværende forældre, de uansvarlige autoriteter, skolegårdens magt-hierarki, og barndommens helt store dramaer omkring mareridt, lejrture og kærestebreve, og den genkendelig har jeg svært ved at finde til sidst – uden at jeg dog vil afsløre for meget.

Det ændrer dog ikke på, at Terkel – The motherfårking musical scorer højt på underholdningsværdi, og kan man klare mosten, er der gode grin til både børn og voksne fans af Terkel-universet.

Terkel – The motherfårking musical er på alle måder upassende, alt for meget og enormt befriende. Producenterne lover blødende børn og rytmik på scenen – og dét, og meget mere, får man rent faktisk! Så ”kom Anton hvis du tørklæde”, som Terkel selv ville sige det. Der er rigeligt med gas, hvis man kan tage det.

Clemens, Langkjær Entertainment og Live Nation

Tivolis Koncertsal, Vesterbrogade 3, 1630 København V

Spilleperiode: 14. februar-31. marts 2019 i København

Herefter turné til Holstebro (11.-18. april), Aalborg (24.-28. april), Århus (30. april-12. maj), Odense (14.-18. maj) og Vejle (22.-26. maj).

Set den 14. februar 2019

Fotos: Miklos Szabo

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.terkelthemusical.dk/

Medvirkende: Ruben Søltoft, Clemens, Martin Brygmann, Lea Thiim Harder, Adam og Noah, Thomas Bo Larsen, Simon Nøiers , Jakob Randrup med flere

Baseret på Anders Matthesens tegnefilm ”Terkel i Knibe”

Instruktion: Nikolaj Cederholm

Manuskript: Clemens

Musik og sange: Anders Matthesen, Clemens, Bossy Bo og Volmers Wonderful World med flere

Kapelmester: Jens Hellemann

Koreografi: Anja Gaardbo

Scenograf: Kim Witzel

Kostumedesign: Line Bech

Lysdesign: Jeppe Lawaetz

Lyddesign: Frank Grønbæk

Varighed: Ca. 2 timer og 20 minutter inklusive pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Jeanne D’Arc, Republique

Af Kathrine Fremming   Forestillingen om Jeanne D’Arc (ca. 1412-1431) bygger på den franske ...

Anmeldelse (bog): Katarina og Henrik Lange: Dante på en time

Af Christian Skovgaard Hansen Svenskerne Katarina og Henrik Lange har skrevet flere ”forfattere på ...

Anmeldelse: Græsted Revyen 2019, Græsted Kro (Græsted Revyen)

Af Daniel Lassen René Richardt står endnu engang i spidsen for Græsted Revyen, som ...

Anmeldelse: Ganløse Revyen 2019, Ganløse Kro (Ganløse Revyen)

Af Daniel Lassen Ganløse kro slår dørene op til Ganløse revyen 2019 med Liselotte ...

Anmeldelse: Syng dansk, Bellevue Teatret

Af Jonas Lehmann Rasmussen   ’Spil Dansk Dagen’ er den sidste torsdag i oktober, ...