Anmeldelse: Trubaduren, Det Kongelige Teater (co-produktion med Teatro Real i Madrid og Opéra Monte Carlo)
Af Christian Skovgaard Hansen
Giuseppe Verdis opera Trubaduren spiller netop nu i en nyopsætning i en samproduktion mellem Det Kongelige Teater og Teatro Real i Madrid og Opéra Monte Carlo. Operaen er en smuk, men samtidig mørk og dyster fortælling om kærlighed, begær, hævn og retfærdighed. Det er en kærlighedshistorie – men uden happy ending!
Det kan være svært at følge med i handlingen til en start. Instruktør Francisco Negrín har skåret Verdis opera ind til benet. Det er med at holde tungen lige i munden, men efterhånden som forestillingen skrider frem, bliver det lettere og lettere at holde styr på fortællingen. Jeg kan have min tvivl om, hvorvidt man egentlig kan gøre det mere simpelt uden, at handlingen mister sin mystik eller bliver for overfladisk. Det kan dog tilrådes kort at læse op på handlingen hjemmefra eller at investere i forestillingens program og læse dets par sider om handlingen.
Groft sagt er det en rå og dyster fortælling om (u)lykkelig kærlighed, om begær og ikke mindst om hævn for fortidens handlinger. En greve dømmer en sigøjnerkvinde til døden på bålet. Kvindens datter vil hævne sig ved at smide grevens søn ind i flammerne, men begår en skæbnesvanger fejl. Godt en generation senere hjemsøges de to slægter fortsat af had og hævntørst, hvilket ender i ulykke og ødelæggelse, da kærlighedens veje ikke tager hensyn til livets tidligere gerninger. Sigøjnerkvindens søn, trubaduren, ligger navn til forestillingen.
Som teatret formulerer det, så er det eviggyldige spørgsmål: ” Hvordan får vi plads til livet og kærligheden, så længe vi lader fortidens spøgelser styre os?” nu i fokus. Svaret er ikke helt enkelt, og mon vi nogensinde egentligt får et klart svar på det. Jeg kan hav min tvivl! Det er ikke alene det klassiske trekantsdrama, som her er i fokus, men også både fortiden, årsagerne og de universelle emner i livet, som – måske – kan danne grundlag for kærligheden.
Manrico, trubaduren (Diego Cavazzin), Il Conte di Luna, greve (David Kempster) og kvinden i midten, Leonora (Gisela Stille), har alle tre nogle fantastiske og stærke stemmer. Sigøjnerkvinden (denne aften: Susanne Resmark) har også en mørk og voluminøs stemme, hvorfor det er lidt synd, at hun – i hvert fald denne aften – til gengæld virker lidt stiv i skuespillet og fremtoningen. Tilsat musikken fra Det Kongelige Kapel under dirigent Eun Sun Kim er det kræs for ørene. Verdis musik er dramatisk og intens.
Handlingens gru vækkes skræmmende godt til live gennem det brændte barn, som hjemsøger handlingen som fortidens genfærd. Det Kongelige Operakor er samtidig på scenen i flere omgange. Deres stemmer er flotte, og de giver volumen til selve handlingen. Til gengæld kunne vi langt større omfang godt have ”nøjes” med deres stemmer, for når de mange mennesker samtidig er med på scenen, hvilket det hele noget mere diffust, hvilket forstyrrer det samlede visuelle billede.
Lige så godt, som det auditive i forestillingen fungerer, lige så meget trækker de forestillingens visuelle udtryk ned. Louis Désirés scenografi og Bruno Poets lysdesign er gråt i gråt, og det bliver noget ensformigt for øjet på sigt. Det grå rum brydes kun brudvist af bålets flammer, fangetårnet og de lysende bjælker. Sidstnævnte har denne skribent dog noget svært ved at se det dybere formål med. Ensformigheden gør desværre også, at øjet ikke altid rigtig fanger noget, hvorfor det visuelle fokus ikke altid kan holdes på den egentlige handling og de egentlige personer i denne.
Når du har fået styr på handlingen i Trubaduren, kan du roligt sætte dig til rette og nyde Det Kongelige Kapels musik og ikke mindst sangernes store stemmer – og så abstrahere lidt fra det visuelle; måske med undtagelsen af overteksterne, hvis du ikke er så stærk ud i det italienske, som operaen synges på.
Co-produktion med Teatro Real i Madrid og Opéra Monte Carlo
Det Kongelige Teater, Operaen, Store Scene, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K
Spilleperiode: 22. september-20. november 2018
Set den 27. september 2018
Fotos: Camilla Winther
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20182019/opera/trubaduren/
Medvirkende: David Kempster, Gisela Stille, Susanne Resmark (/Randi Stene), Diego Cavazzin, Kyungil Ko, Amanda Larsson, Mathias Monrad Møller og Fredrik Bjellsäter samt Det Kongelige Operakor og Det Kongelige Kapel
Instruktør: Francisco Negrín
Dirigent: Eun Sun Kim
Dirigent: Gregor Bühl
Scenografi og kostumer: Louis Désiré
Lysdesign: Bruno Poet
Korsyngemester: Steven Moore
Varighed: Ca. 2 timer og 35 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod