Anmeldelse: Underkastelse, Betty Nansen Teatret

By: admin
On: 19. marts 2018

Af Kathrine Fremming

I monologen Underkastelse er der fokus på hvordan islam redder Vesten i år 2022 i Paris. Litteraturprofessoren og hovedkarakteren François spillet af Lars Brygmann er en mandschauvinistisk ateist, der står over for en eksistentiel krise og bliver udfordret, da Frankrig får sin første muslimske præsident. Samfundets struktur og kultur er omvæltet og François må tage sin vestlige værdier til revision.

Monologen er udarbejdet ud fra Michel Houellebecqs roman af samme navn. Forestillingen er – udover skuespilleren – skabt af kvinder. Selvom forestillingen rummer alt andet end respekt for kvinder, fortjener kvinderne bag denne forestilling min respekt. Underkastelse er et yderst godt håndværk.

Det er ingen tvivl om, at forestillingen er æstetisk smuk i Nathalie Mellbyes scenografi. Det store hvide kors, der bliver hejst ned fra scenen, bliver den konstante reminder om kristendommens tilstedeværelse i Francois’ sind, samtidig med den bliver brugt som rekvisit og scenografi i andre sammenhænge som defineres af Lars’ omgang med korset.

Derudover forekommer et tavst ”pigekor”, som i den utrolig minimale scenografi bliver en del af samme. Pigernes synkroniske bevægelser er æstetisk smukke og provokerende i og med, at pigeflokken bliver ekstremt seksualiseret og bliver et symbol på den vestlige pornoindustri. Pigerne tildækkes, når det franske samfund bliver muslimsk, og først når François vælger kristendommen fra forsvinder de helt fra scenebilledet, som et symbol på det mandsdominerede samfund.

Lars Brygmann gør sig i den usympatiske François. En karakter, der var yderst underspillet. Jeg kunne undre mig over valget omkring, at karakteren ikke rummede nogle skismaer. Karakteren var helgarderet usympatisk – og den ramte mig ikke. En dybest set kedelig mand, som mødte nogle universelle og almengyldige problematikker i sit liv, men som ikke viste snerten af en revne i sit spil, hvilket blev uinteressant for mig. Lars Brygmann skelnede mellem flere karakterer, som blev fuldstændig stereotypiseret, og jeg undrede mig over, om grunden til karakterens underspillen i virkeligheden var for at indikere rolleskiftene.

Der skabes samtidig et paradoks i François som den store, stærke dominante mand og Lars Brygmann, som udseendemæssigt ikke er der – og dét er interessant. Jeg synes forestillingen kunne have leget mere med paradokser og skismaerne i karaktererne, der blev skelnet mellem, da karaktererne blev uidentificérbar og usympatisk, hvilket resulterede i en kedsomhed midt i æstetisk smukke og symbolske omgivelser.

I en globaliseret verden og et samfund i dagens Danmark, der i høj grad lever side om side med andre religioner – deriblandt islam, er forestillingen ekstremt tankevækkende og interessant. Som kvinde, især, er det ekstremt kontroversiel og provokerende at usynliggøre og objektivisere kvinder på sådan en måde. Men det er et åbenlyst valg at skildre, hvordan et moderne samfund stadigvæk kan trækkes ned i mandschauvinistiske værdier, som skildres som en grundessens i dyreriget – også hos menneskene.

Jeg gik fra teatret og var irriteret over karakteren François og måden at fremstille ham på, men var paradoksalt nok interesseret i fortællingen. En smuk forestilling med fokus på religion, køn og almengyldige menneskelige problematikker.

Grundlæggende er det en forestilling, der sætter spørgsmålstegn til religion og globaliseringen, som er en stor del af vores samfund i dag. Romanen fungerer udmærket som teaterforestilling, men om den fungerer som monolog – det kan jeg tvivle mere på. Man ville simpelthen kunne gøre meget mere ud af François’ karakter, hvis han havde skuespillere, der kunne bringe mere ud af ham.

Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, 1820 Frederiksberg C

Spilleperiode: 17. marts-7. april 2018

Set den 17. marts 2018

Foto: Emilia Therese

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.bettynansen.dk/da/oplev/forestillinger/underkastelse/

Medvirkende: Lars Brygmann

Iscenesættelse og dramatisering: Anja Behrens

Dramaturg: Karen-Maria Bille

Scenografi: Nathalie Mellbye

Komponist: Ida Jacobsen

Varighed: Ca. 1 time og 30 minutter uden pause