Anmeldelse: Vi er verden, Sort/Hvid

Af Rose Himmelstrup Hansen
Du læser om forestillingen. Du ved ikke, om den varer to eller tre timer. Du ved, den ændrer sig fra dag til dag. Du har med andre ord ikke en særlig god fornemmelse af, hvad du skal ind og se. Men du kan godt glæde dig. Tue Biering har her instrueret en utrolig morsom, alvorlig og hyper aktuel skildring af os mennesker i den moderne verden.
Vi ankommer til teatret, et stykke tid før forestillingen begynder. Jeg smutter en tur på toilettet, og derude læser jeg på en stor seddel, at det er muligt at benytte toilettet under forestillingen. Okay, så hvad betyder det? Jo, det betyder, at forestillingen ikke er en forestilling i klassisk forstand.
Da klokken bliver 20.00 bliver vi bedt om at gå ind i salen. Her er en scene og publikumspladser – så her får vi altså fornemmelsen af teater. Scenen er hvid – eller det ligner, at væggene er malet meget groft i forskellige nuancer af hvid. Det skal der vise sig at være en grund til.
Rummet er til for at blive brugt, så der tegnes på væggene, sprøjtes med maling og hver aften, når publikum er gået hjem, males hele scenen over med hvid. Så vi starter altså med at sidde og se på en hvid scene uden noget, da lyset slukker. Det er slukket længe, og pludselig tænder et sindssygt skarpt lys. Der sker ikke noget i meget lang tid. Så falder en mikrofon ned på scenen med en meget, meget høj lyd.
Denne begyndelse intensiverer nysgerrigheden og koncentrationen blandt publikum, der pludselig sidder utrolig stille. Der saves i væggen og efter lidt tid kommer en finger til syne. Langsomt rives en del af den højre væg ned og derigennem kravler tre skuespillere, Nicolai Dahl Hamilton, Peter Flyvholm og Nanna Cecilie Bang, ind på scenen. Forestillingen er som sagt forskellig fra dag til dag, og det er derfor aldrig sikkert, om Nanna Cecilie Bang f.eks. er med på scenen igen den næste dag.
Men hvad gør de så, skuespillerne? De får på et hav af forskellige måder omtalt menneskets væren i verden. De snakker flygtningekrise, had til andre mennesker, kulturelle forskelle og racisme, alt imens sociale mediers opdateringer får lov at forstyrre samtalerne. Midt i en god monolog kan det jo være utrolig vigtigt at tjekke, hvem der har lagt et nyt billede på instagram, huske at tage en selfie eller sætte en produktion af kjoler over i spillet ”Hay Day”.
Og efter cirka to timer og fyrre minutter får de tre skuespillere banket den venstre væg ned og kravler ud – eller ind i morgendagens forestilling. Og har du først købt billet til en aften, så kan du ganske gratis se udviklingen nogle aftener senere. På hjemmesiden og i programmet kan du se hvordan.
Men en fantastisk simpel, men utrolig virkningsfuld scenografi af Marie Rosendahl Chemnitz, tre skønne skuespilpræstationer, et meget spændende tema og en ufattelig interessant proces, formår Tue Biering altså her at lave et værk, der virkelig er gennemført.
Aftenen gik utrolig hurtigt og hele den gymnasieklasse, der sad med i salen samme aften, var mere stille og koncentrerede, end en gymnasieklasse nogensinde har været det før. Særligt da alle skuespillerne smed tøjet…
Teater Sort/Hvid, Staldgade 38, 1699 København V
Spilleperiode: 29. april-20. maj 2017
Set den 11. maj 2017
Foto: Rumle Skafte
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
http://www.sort-hvid.dk/projekt/vi-er-verden/
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod