Anmeldelse: Kunsten altid at få ret, Det Kongelige Teater

Af Jonas Lehmann Rasmussen

 

Har du nogensinde prøvet at diskutere med andre? Det kan være om alt lige fra Finansministeriet beregningsmetoder til om ”det er okay” at tage ud at drikke en øl med vennerne på Cuba, ja så er stykket her lige noget for dig. Vi har alle prøvet at stå i en diskussion, hvor vi halvvejs inde opdager, at vi har taget fejl, men vi nægter at give op. Det er det kontroversielle og ofte latterlige ved dette fænomen, som ’Kunsten altid at få ret’ beskæftiger sig med.

 

’Kunsten altid at få ret’ er en lille bog, som den tyske filosof Arthur Schopenhauer skrev i 1831. Bogens ydre er måske undseelig, men indholdet er til gengæld det stik modsatte. Læs den før din modstander – og som en service er hele bogen optrykt i forestillingens program.

 

 

Forestillingen er mesterligt iscenesat af Rune David Grue fra start til slut. Fra det øjeblik man går ind i salen, sidder skuespillerne og smiler til en fra scenen, og pludselig uden advarsel og med lyset stadig tændt i salen går stykket i gang. Hvis man regnede med en teaterforestilling, er man gået forkert – dette er et selvhjælpskursus i teaterform. Scenen er simpel. Alt er dækket i grønne madrasser, skuespillerne er i bare tæer, og symbolikken i, at retorik er en kampsport, er klar for enhver, og den fungerer!

 

Man bliver, som var man til et selvforsvarskursus, guidet igennem forskellige teknikker til at vinde et argument, men det er hurtigt klart, at teknikken ikke kun bruges til selvforsvar. Ideen om, at den gode sag eller det gode argument skal vinde, er smidt overbord – her vinder den gode retorikker, og samtaledemokratiet er pakket langt væk.

 

 

De tre skuespillere, spiller alle sig selv, og hvor Lila og Peter er garvede retorikere, er Asbjørn den nye ”amatør” – og det udnytter de to andre. Asbjørn ryger flere gange i gulvet både retorisk og bogstaveligt, og uanset hvor meget han prøver, har de andre endnu et es i ærmet. Men hvor ofte kan man håndtere at blive slået, når nu man har ret?

 

 

Budskabet i stykket er temmelig klart. Hvis man ikke har ret, kan man altid nærmest mobbe sig til at få det alligevel, og det er altid det ’usympatiske’ standpunkt, der vinder. Manden kan godt tage alene til Cuba i juleferien, kæresten må gerne flirte med andre på sms, Irak-krigen var en god idé, og der eksisterer ikke fattige i Danmark, er alle eksempler på de diskussioner der bliver vendt. Om man faktisk mener, at disse er de usympatiske holdninger at have, står for egen regning, men sådan er det i forestillingen.

 

Hele forestillingen er en fin kritik af den debatkultur, der eksisterer i Danmark, hvor det gælder om at få ret uanset prisen, og hvad gør man så, når man er trængt op i en krog, og ikke har flere argumenter? Hvad er konsekvensen af, man altid vil have ret? Det må du se stykket for at finde ud af.

 

 

Stykket tager kun lidt over en time, og selvom det er kort, så fungerer det. Man vil stadig have mere når man går, og man har lyst til at prøve kræfter med de nyttige tips (trods budskabet i stykket), men omvendt kan stykket heller ikke holde til at være meget længere. Det ville være fint til en date, hvis man nu ikke gider biografen – særligt hvis begge parter er en smule samfundsinteresseret.

 

Jeg er meget positivt overrasket over forestillingen, som fungerer på rigtig mange planer, og den er meget underholdende. Når det alligevel ikke får den sidste dråbe skyldes det alene, at man mangler nogle nuancer. Man bliver ganske enkelt ikke rørt eller påvirket, og derfor må den 6. dråbe udeblive. Ikke desto mindre må jeg sige at dette stykke er et must-see for alle, der kan lide at diskutere eller er samfundsinteresseret!

 

 

 

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Lille Scene

 

Spiller indtil: 11. juni 2016

 

Spilledato: 29. april 2016

Fotos: Miklos Szabo

 

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-2015-2016/skuespil/kunsten-altid-at-fa-ret/?id=338

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod