Teaterblik: Nytårskoncert i Operaen, Det Kongelige Teater

Af Christian Skovgaard Hansen

Traditionen tro spiller Det Kongelige Kapel også i år op til nytårskoncert på Operaens Store Scene. Koncerten med Kapellet er en fantastisk måde at tage afsked med det forgange år.

Som skrevet om ”Festkoncert – Det Kongelige Kapel 575 år” i efteråret er Kapellet i hopla, og de viser, at 575 år ikke er nogen alder. Dét gælder også stadig. Igen er det dejligt at få lov at se det store orkester med de mange forskellige instrumenter.

Kapellets 1. gæstedirigent Paolo Carignani står i spidsen for et yderst velspillende orkester, der er i lige så meget hopla som dirigenten selv.

Musikken består i år af uddrag af Richard Wagner (”Mestersangerne i Nürnberg”, ”Tannhäuser” og ”Lohengrin”), Richard Strauss (”Rosenkavaleren”), Giacomo Puccini (”Tosca”), Johan Strauss d.y. (”Frühlingsstimmen”) og ikke mindst Hans Christian Lumbyes ”Champagne Galop”. Det hele er en fryd for øregangene, og musikken kommer helt ud over scenekanten, og selv man måske ikke kender alle uddragene, må man overgive sig og leve sig ind i musikken.

Musikken akkompagneredes fornemt af solisterne Clara Cecilie Thomsen, Elisabeth Jansson, Jacob Skov Andersen, Jens Søndergaard og Ann Petersen – der er trådt til i stedet for Gisela Stille, der desværre var blevet syg – samt drengesolisten Alfred Viggo Gundestrp Tönshoff (denne aften – han deler sangen med Carl Philip Zielke Johannsen) fra Københavns Drengekor. Sammen med musikken får de det hele til at gå op i en højere fantastisk enhed.

Til at binde det hele sammen får vi teaterchefen Kasper Holten, der kækt og charmerende får bundet hele aftenen sammen og giver os sine kommentarer på året, der er gået, og på kunsten som helhed. Som aftenen skrider frem, har han også sit hyr med Finn – se nedenfor – men også de to, når til enighed.

Julen er godt nok slut, men der er alligevel gaver denne aften. Gaverne er noget forskelligartede, og selvom den ene gave måske nok ikke vækker så stor lykke til en start, så bliver den også klogere… Den største gave er fra Det Kongelige Kapels Venner, som med støtte fra en række generøse fonde har virkeliggjort, at teatret får 11 bronzekirkeklokker md en samlet vægt på 1,8 ton!

Den anden gave er den kunstige intelligens Finn, der som en blanding af en krystalkugle og de der nissesnelandskaber i en kugle, der kan rystes, har sin egen mening om kunsten. Vi kan jo sagtens spare og alt kan sættes på et formel i et regneark…  Som min ledsager til en af årets øvrige forestillinger meget sigende sagde, så burde ”AI” stå for ”alternativ intellegens”!

Og dog! Efterhånden som koncerten skrider frem, må selv Finn (med stemme af Jens Jørn Spottag) overgive sig! Citatet ” I kunsten kan livet kendes” står over Odense Teaters Store Scene, og det er meget sigende. Menneskets liv og glæde skabes nemlig af kunsten. Det bliver en fin og afbalanceret kommentar til dagens kulturpolitiske billede, hvor der nok gives nogle politiske svirp, men hvor der – heldigvis – aldrig vælges side.

Som vanligt sluttes aftenen med fællessangen ”Vær velkommen, Herrens år”. Det er en sjælden mulighed for som publikum at synge sammen med Det Kongelige Kapel.

Man kan kun forlade Operaen beruset af Kapellets smukke musik og solisternes ditto sang. Nytårskoncert i Operaen er en fantastisk tradition og en fantastisk afslutning på året, der er gået.

Du kan læse mere om koncerten her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20232024/koncert/nytarskoncert-i-operaen

Foto: Det Kongelige Teater

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod