Teaterblik: Rabat på teaterbilletter? Jada!
NB! Redaktionel note!
Denne artikel er ikke længere opdateret.
Se nu vores side om rabatordninger på teaterbilletter her: https://ungtteaterblod.dk/billige-teaterbilletter/
13. oktober 2016
—
Af Christian Skovgaard Hansen
Synes du, at det er dyrt at gå i teatret? Hvis ja – kender du så de rabatmuligheder, som du har? Hvis ikke – så læs videre her!
Som ung under 25 år eller som studerende har du en række muligheder for at få rabat på teaterbilletterne. Det behøver ikke være hverken dyrt eller besværligt at købe teaterbilletter og at gå i teatret.
Betty Nansen Teatret, Folketeatret, Nørrebro Teater, Republique og Østre Gasværk Teater har dannet det fælles billetkontor BilletBillet. Billetkontoret ligger fysisk i Nørregade 24 i indre by og tæt på Nørreport, og kan ellers findes på www.billetbillet.dk. På disse 5 teatre kan man som ung under 25 år eller studerende altid få 100 kr. i rabat på billetten i prisgrupperne O, A, B og C – og er man to eller flere unge under 25 år eller studerende kan man købe ”BillyBilletter” i prisgrupperne B og C for kun 100 kr. pr. stk.
Du kan læse mere om BilletBillets rabatmuligheder på billetbillet.dk/Topmenu/Rabatter.aspx.
BilletBillet og Teaterbilletter.dk står bag TeaterRabat, som findes på www.teaterrabat.dk. På denne side kan du købe billetter til både de ovennævnte 5 teatre og en række andre teatret i hele Danmark, herunder blandt andet landsdelsscenerne på Aalborg Teater, Aarhus Teater og Odense Teater. På en række af de mindre københavnske scener er det her muligt at få ungdoms- eller studiebilletter helt ned til 55-65 kr./stykket.
Du kan læse mere om TeaterRabats rabatmuligheder på www.teaterrabat.dk/page/priceinfo.
Det Kongelige Teater giver unge under 25 år og studerende mulighed for at købe billetter til teatrets forestillinger til ½ pris.
Du kan læse mere om Det Kongelige Teaters rabatmuligheder på kglteater.dk/sarligt-for/ungeog kglteater.dk/sarligt-for/studerende.
Herudover findes der naturligvis også andre billetportaler, f.eks. Billetnet og Billetlugen, hvor der alt efter forestillingen og spillested også er mulighed for forskellige rabatordninger.
Summa summarum: Det behøver ikke være dyrt at gå i teatret! Ofte kan det endda være billigere end mange andre live kulturtilbud. Så grib chancen, find en spændende forestilling og smut i teatret!