Anmeldelse: Guys and Dolls, Det Ny Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
Med Broadway-musicalen Guys and Dolls fra 1950 indtager New York nu Det Ny Teater. Musicalen har musik og sangtekster af Frank Loesser og manuskript af Jo Sweling og Abe Burrow baseret på Damon Runyons fortællinger.
I 1930’ernes New York lever terningespillere, natklubfolk og missionærer sammen side om side, mens politiet prøver at tage livet af de gamblende terningespillere. Her forsøger spillefuglen Nathan Detroit desperat at finde et nyt sted til sine ganske lyssky terningespil. Han har godt nok lovet sin forlovede på fjortende år, natklubsangerinden Adelaide, at opgive hasardspillet, men det kræver, at han vinder et væddemål indgået med storspilleren og storcharmøren Sky Masterson. Detroiet har derfor både gamblerne, politiet og hans forlovede hængende over hovedet. Det ender med et væddemål om, hvorvidt Masterson kan lokke den dydige og missionske pige Sarah Brown med til Havanna.
Dét afstedkommer naturligvis en lang række forviklinger, krumspring og ikke mindst overraskelser og uventet kærlighed, og hele persongalleriet tvinges hver især til at tage deres liv op til revision, når posen rystes, inden det hele – naturligvis – ender godt.
Sidste forår spillede musicalen på Nørregade Teatret i Maribo med oversættelse af Frank Rubæk og Steffen Gliese (læs vores anmeldelse af den her), og i 2022 opsatte Teatret Gorgerne også musicalen med oversættelse af Thomas Bay og Mads Æbleøe-Nielsen. Det Ny Teater har ikke valgt nogen af disse oversættelser. De har i stedet valgt Hans Christian Ægidius’ ældre oversættelse fra 1996. Ægidius’ oversættelse har da en vis raphed og charme sine steder, men den kommer alligevel til at være (for) gammeldags. Det gør desværre, at ordene ikke altid ligger helt naturligt i munden, og at dialogen ofte virker lidt støvet.
Henrich Topp Christensens iscenesættelse hjælper desværre ikke på det, og hans iscenesættelse stikker lidt i for mange retninger, ligesom ikke alle valg pynter på musicalen. Hans iscenesættelse hjælper heller ikke på musicalens lettere bedagede kvindesyn, ligesom hans tilføjelse af en steppende Jesus virker ganske malplaceret, selvom stuntet i sig selv er ganske morsomt.
Der er dog også gode ting ved opsætningen. Simon Wells scenografi er skøn, imponerende og ret så analog, men alligevel dynamisk og foranderlig. Det er rart, at vi her ikke får hjælp af virtuelle videovægge og den slags. Sammen med Helle Damgaards fine og tidstypiske kostumer sidder det visuelle udtryk lige i øjet. Musikken leveres fornemt af live orkestret under ledelse af Jesper Frank Christensen.
Rollebesætningen i de fire hovedroller er også grundlæggende god. Isabel Schwartzbach spiller Sarah Brown, Nicolai Jandorf spiller Sky Masterson, Karoline Brygmann spiller Miss Adelaide og Kim Hammelsvang spiller Nathan Detroit. Schwartzbach synger smukt og storartet, og hun er både kær, når hun får lidt for mange farverige drinks i Havanna, og hun har ben i næsen, når sandheden går op for hende. Nicolai Jandorf er en ganske charmerende og næsten skødesløs som Sky Masterson, mens sangstemme er overraskende lunken, næsten svag.
Karoline Brygmann er komisk og showparat som Miss Adelaide, men man savner de lidt dybere følelser, når det manglende giftemål og ditto børn smerter hende. Kim Hammelsvangs Nathan Detroit er tilpas fandenivoldsk, desperat og febrilsk presset, men han er for en gangs skyld ikke helt så træfsikker, da rollen i de mere milde og kærlige scener bliver lidt for kunstig. Det skyldes formentlig ikke kun Hammelsvangs skuespil, men nok nærmere Topp Christensens iscenesættelse. Men de fire er mest gode hver for sig, da deres forhold ikke rigtig forekommer troværdige.
Kasper Leisners løjtnant Brannigan prøver – forgæves – med sit barske ydre at stoppe gamblerne. Ann Hjort gør god figur både som skrap general hos Frelsens Hær og mere spraglet og vovet som natklubværtinden på Hot Box. Allerbedst er dog Preben Kristensen som majoren hos Frelsens Hær. Han har gennemskuet hele historien, og hans sang til Sarah Brown er kærligt og hjertevarmt.
Denne version af Guys and Dolls har derfor sine mangler. Den er dog alligevel smuk og velspillet på Det Ny Teater, så det stadig er turen værd ind i teatermørket, for teatrets store musicalmaskine er stadig levende og velsmurt. Men skulle Det Ny Teater igen finde på at kaste sig over musicalen, ville det være at foretrække, at man valgte en nyere og skarpere oversættelse og lod iscenesættelsen være mere tro mod forlægget.
Det Ny Teater, Gammel Kongevej 29, 1610 København V
Spilleperiode: 17. september-29. november 2026
Set den 17. september 2026
Fotos: Camilla Winther
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Isabel Schwartzbach, Kim Hammelsvang, Nicolai Jandorf, Karoline Brygmann, Preben Kristensen, Søren Bech-Madsen, Ann Hjort, Nis Pedersen, Simon Nøiers, Kasper Leisner, Lauge Demant, James Leece, Frederik Espenhain, Jacob Prüser, Marie Gersholm Baktoft, Josephine Feit, Linnea Stenbeck, Fannie Johansson, Julia Åkesson, Cassandra Bækkel, Nils Boyer, Benjamin Windborg, Mikkel Hoé, Mark Lenskjær Fries, Cecilie Hedin Klagenberg og Rebecca Gusdal
Manuskript: Jo Swerling og Abe Burrows
Musik og sangtekster: Frank Loesser
Oversættelse: Hans Christian Ægidius
Iscenesættelse: Heinrich Topp Christensen
Scenografi: Simon Wells
Koreografi: Heather Douglas
Kostumedesign: Helle Damgaard
Lysdesign: Malte Hauge
Musikalsk indstudering: Michael Webborn
Kapelmester: Jesper Frank Christensen
Varighed: Ca. 2 timer og 40 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod