Anmedelse: Hamlet Ghost Story, HamletScenen

Anmedelse: Hamlet Ghost Story, HamletScenen

Af Emilie Lykke Hartz

 

På Kronborg Slot kan man nu med hele familien opleve forestillingen Hamlet på en ny og spændene måde. HamletScenen har i samarbejde med RokokoStudios skabt en ganske unik fortolkning af Shakespeares Hamlet. Da målgruppen er børnefamilier, varer forestillingen kun 30 minutter, men efter at opleve børnenes reaktioner kunne det sagtens have varet længere. Det var skønt at se en så stor børneflok være som klistret fast til stolen og underholdt fra start til slut. RokokoStudios har udviklet deres helt eget motion capture-system, som gør, at denne særlig udviklede smartsuit giver skuespilleren lov til at gøre figuren på skærmen levende.

 

008_Ghost

 

Helt forfriskende er det at kunne se og forstå en Shakespeare-forestilling uden at skulle have kendskab til stykket. Her får man ikke kun en genial og anderledes oplevelse, men bliver også gentagende gange brugt som publikum. Vi er alle inviteret med til mindehøjtidelighed for Hamlets far. Hver især får vi en blomst, som vi ligger ved monumentet. Ydermere ser vi os selv gentagende gange i det store spejl som er sat foran os.

 

014_Ghost

 

Skuespilleren, Jesper Groth, er så overbevisende og gennemført i hans spillestil. Han tilbyder ikke kun humor til de små i familien, men også resten af publikum. Den ene mand formår at styrte rundt blandt publikum, inddrage os i hans beslutninger igennem stykket og leger med vores blikretninger, som aldrig har jeg oplevet det før; alt dette uden ord.

 

Jeg er selv meget overrasket over denne Hamlet-version, provokeret over de manglende ord – på den fede måde. Aldrig havde jeg troet at jeg skulle nyde en ordløs børneforestilling uden William Shakespeare smukke ord, som oftest gør halvdelen af forestillingen. Jeg kan kun opfordre til dette sjove og charmerende brud på dukketeater, som vi kender det. Nogle mener, at vi skal følge med tiden og teknologien, og det må man i sandhed sige, at HamletScenen har formået.

 

 

 

 

HamletScenen

Kronborg Slot

 

Spiller indtil: 31. juli 2016

 

Spilledato: 24. juni 2016

Fotos: Kim Agersten

 

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side:

http://www.hamletscenen.dk/dk-forside/ og

http://www.hamletscenen.dk/dk-forside/om-os/hamlet-ghost-story/

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *