Anmeldelse: 1001 nat, Teater Republique
Af Sebastian F. Westh Nielsen
Scenen fremstår som et orientalsk palads med sine lyse og mystiske rum i 1001 nat. I alle rum er der en mørk seng, halvdunkel belysning og ensformigheden skaber et labyrintisk indtryk. Rummet, der danner rammen om fortællingen, vikler sig ind og ud af hinanden, idet de tre fortællerinder smyger sig ind og ud af scenen og fortællepositionen. Men det er ikke uskyldige eventyr og moralske fortællinger, man kan læne sig tilbage og nyde, i stedet centrerer fortællingerne sig om kvindevold.
Den oldgamle samling af fortællinger, som er oversat af Ellen Wulff og dramatiseret af Karen-Maria Bille, er blevet til et skuespil, der langsomt og i små bidder giver os rammefortællingen om Shahrazād og kong Shahriyar.
Kongen blev bedraget af sin første kone og gifter sig nu med en ny kvinde hver nat, for så at få hende slået ihjel morgenen derpå. Sådan fortsætter det, indtil Shahrazād med sine fortællinger formår at tryllebinde kongen, så han må lade hende leve for at høre fortællingerne til ende. Disse fortællinger er egentlig dem, der fylder mest i stykket og her har Bille udvalgt en perlerække af fortællinger, især med fokus på stærke kvindelige karakterer. Selvom mange af dem ender grumt for kvinderne, udfordrer nogle af disse gamle fortællinger også både heteronormativitet og patriarkatet.
Stina Ekblad, Mille Hoffmeyer Lehfeldt og Stephanie Nguyens dynamiske leg med at fortælle og deres skiftende kostumer udvisker på sin vis det individuelle og giver fortællingerne status, som en karakter af fælles kvindelige erfaringer. Godt nok er mange af fortællingerne udtryk for en oldgammel seksualmoral og et patriarkalsk kvindesyn, og især er kvinden som begærsvæsen uden selvkontrol et gennemgående motiv for fortællingerne. Men, den der egentlig ender med at ligge under for sit begær, bliver dog netop Kong Shahriyar, for hvem det seksuelle og narrative begær efter en slutning på freudiansk vis bliver tæt koblet og underkaster ham Shahrazāds magt, som den stærke kvindelige fortæller.
Shahrazād bliver dog aldrig en frigjort kvindelige fortæller, da truslen om vold konstant lurer, hvilket skaber et underliggende magthierarki, da fortællingen bliver skabt med truslen om mandens vold som præmis hvilket retter fortællingen imod den mandlige lytter. Stykkets opbygning spiller også på denne idé, idet den første halvdels fortællinger er mere kringlede, og her interagerer de tre skuespillere ikke sammen, men spiller i højere grad spiller med sig selv.
Det ændrer sig da kong Shahriyar, spillet af Casper Crump, i stykkets anden halvdel indtager scenen og fortællingerne rettes imod ham. Her får Shahrazāds fortællinger nu lykkeligere slutninger og en tydeligere og måske mere mandlig spændingskurve. Selvom en mandlig karakter måske kan føles overflødig i et stykke om den kvindelige fortæller, og med enormt stærke præstationer af de tre kvindelige skuespillere, skaber hans karakter og tilstedeværelse en enormt god dynamik på scenen, hvor fortællingerne nu i højere grad også bliver kropslige. På den måde bliver det aldrig blot talte fortællinger, som man er vidne til på scenen, men i stedet fremhæves de subtile magtkampe enormt tydeligt under instruktør Staffan Valdemar Holms stilsikre hånd.
Stykket bliver en demonstration af fortællingernes magt, og man bliver som publikum fortryllet af de tre fortællerinders levende fremstillinger og skønne billedsprog, hvor især den skønne fuldmåne stråler, inden man brat bliver revet ud af trancen af de drabelige og grusomme afslutninger.
Historierne kan til tider virke spøjse og ufokuserede, hvis man sætter dem i kontrast til ens barndoms klassiske moralske eventyr, men det hænger sikkert også sammen med denne anmelders vestlige og mandlige forståelsesramme. Sjældent har det dog været sådan en fryd at føle, at der er noget, der går over hovedet på en for dette brud med vores vante fortællinger er netop stykkets styrke.
Uanset hvem man nu engang er, formår 1001 nat at skabe en vildt spændende og anbefalelsesværdig aktualisering af noget af den ældste kulturkanon, vi har.
Østerbro Teater, Teater Republique, Østerfælled Torv 37, København Ø
Spilleperiode: 29. oktober-4. december 2021
Set den 2. november 2021
Fotos: Natascha Thiara Rydvald
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Stina Ekblad, Mille Hoffmeyer Lehfeldt, Stephanie Nguyen og Casper Crump
Dramatisering: Karen-Maria Bille
Oversættelse: Ellen Wulff
Instruktion og idé: Staffan Valdemar Holm
Scenografi og kostumer: Bente Lykke Møller
Varighed: Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod