Anmeldelse: Giant Steps (2021), Det Kongelige Teater
Af Henriette Devantier
Publikum inviteres til store trin i ligestillingens navn i et samarbejde mellem Den Kongelige Ballet og Corpus. Tre moderne værker af kvindelige koreografer er på programmet ved dette års Giant Steps på Gamle Scene, hvor innovation og kreativitet er i højsædet. Uden at det bliver en præmis eller et dogme for opsætningen, klæder det Det Kongelige Teater at fremhæve de kvindelige koreografiske stemmer i en ellers mandsdomineret branche.
Aftenens første programpunkt er Giant Steps’ eneste nye værk kreeret til lejligheden af Bobbi Jene Smith. Hun har skabt værket ”Pierre” til ny pulserende musik af Celeste Oram. Ved første øjekast er det svært at finde hoved og hale i værket. Jeg noterede mig ”et kreativt, æstetisk kaos” i min notesbog. Det var i hvert fald både kreativt og æstetisk – men også til dels et kaos. Jeg må alligevel indrømme, at refleksionerne fylder mig her dagen efter forestillingen. Jeg oplevede ”Pierre” som et mødested for alle slags menneskelige eksistenser, der skabte menneskelige følelser.
Værket havde et højt abstraktionsniveau og en kompleksitet, der er svær at beskrive. Ligegyldig hvor man kiggede hen, skete der noget. Til sammen dannede de mange trin overalt én æstetisk helhed. Bobbi Jene Smith har medtænkt dansernes yderligere talenter. De fik både lov at optræde på klaver, violin og med sang. Corpus-danser Alma Toaspern sad ved klaveret og sang om den ukendte Pierre. Hun blev kvindens stemme overfor den imaginære Pierre i synkroni med solist Astrid Elbo, der fængslende dansede musikken. ”Pierre” besad momenter af renhed, og værket fungerede allerbedst de steder, hvor den nykomponerede musik også fungerede bedst. Her samlede det sig, og kaos blev til orden.
Efter en pause sad vi igen klar til mere moderne dans. Anden akt var helliget Sharon Eyals ”Bedroom Folk” skabt i 2015 til Nederlands Dans Theater. Lige så flydende første akt var, lige så stringent foldede ”Bedroom Folk” sig ud. Otto sortklædte dansere stod klar på scenen og skabte som en unison helhed en fornemmelse af en rejse i følelser. Sharen Eyals intuitive og instinktive trinsprog var en udforskning af kroppen og dens muligheder (og begrænsninger). Værket er skabt til musik af Ori Lichtik. Musikken og dansen til sammen skabte næsten en hypnotisk og meditativ fornemmelse hos publikum. På denne følelsesmæssige rejse var selvhøjtideligheden veget til side til fordel for humor, og det klædte værket.
Giant Steps’ sidste værk var Anne Teresa De Keersmaekers ”Verklärte Nacht” fra 1995. ”Verklärte Nacht” er baseret på et digt af Richard Dehmel om en kvinde, der en månebeskinnet nat i en skov indrømmer over for den mand, hun elsker, at hun er gravid med en andens mands barn. De stærke sager vækkes til live af den østrigske komponist Arnold Schönbergs senromantiske musik. Musikken og koreografien går hele værket hånd i hånd og lever i kraft af hinanden. Det var smukt dels at opleve den stærke fortælling men også den stærke musikalske virtuositet, som er indlejret i Keersmaekers trin. Æstetikken var i top i den eventyrlige, mystiske skov skabt af scenograf Gilles Aillaud og Anne Teresa De Keersmaeker selv. Selvom digtet handler om et enkelt par, blev de skæbnesvangre følelser portrætteret af flere par. Det skabte en alsidighed og en mangfoldighed, der forstærkede værkets virkning.
Denne co-produktion mellem Den Kongelige Ballet og Corpus er særlig. Man forstod det nærmest som en overlevering af det moderne materiale fra Corpus til balletkompagniet. Giant Steps markerer Corpus’ sidste sæson som kompagni, og de tre moderne værker blev derved på en og samme tid en kulmination af og et punktum på det lille alsidige moderne kompagnis virke.
Dette års Giant Steps leverer et overvæld af indtryk og med et tempo, der næsten kan være svært at fordøje. Samtidig kan det med forestillingens præmis ikke være anderledes, og jeg holdt af at blive præsenteret for et så alsidigt moderne program. Efter forestillingen arbejdede min hjerne på højtryk, og jeg var en anelse rundtosset efter en udfordrende, men god aften i samtidsdansens tegn.
Det Kongelige Teater og Corpus
Det Kongelige Teater, Gamle Scene, Kongens Nytorv, København K
Spilleperiode: 6.-23. november 2021
Set den 6. november 2021
Fotos: Camilla Winther
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20212022/ballet/giant-steps
Pierre
Medvirkende: Alexander Bozinoff, Isabella Rose Carroll, Jimmy Coleman, Guilherme de Menezes, Vitor de Menezes, Gregory Dean, Astrid Elbo m.fl.
Koncept og iscenesættelse: Bobbi Jene Smith
Koreografi: Bobbi Jene Smith, Or Schraiber og Tom Weinberger med danserne
Musik: Celeste Oram
Scenografi: Christian Friedländer
Kostumer: Christian Friedländer og Bobbi Jene Smith
Lysdesign: Thomas Bek Jensen
Dramaturgi: Marie Haugsted Mors
Bedroom Folk
Medvirkende: Wilma Giglio, Carling Talcott-Steenstra, Rikako Shibamoto, Tara Schaufuss, Mattep Di Loreto, Ryan Tomash, Nico Janssen og Mathieu Rounaux
Koreografi: Sharon Eyal
Koreografisk medskaber: Gai Behar
Musik: Ori Lichtik
Arrangeret af Mathias Friis-Hansen
Kostumer: Rebecca Hytting
Lysdesign: Thierry Dreyfus, realiseret af Alon Cohen
Verklärte Nacht
Medvirkende: Stephanie Chen Gundorph, Caroline Baldwin, Emma Riis-Kofoed, Jonathan Chmelemsky, Silvia Selvini, Ji Min Hong, Leander Rebholz m.fl.
Koreografi: Anne Teresa De Keersmaeker
Musik: Arnold Schönberg
Scenografi: Gilles Aillaud og Anne Teresa De Keersmaeker
Kostumedesign: Rudy Sabounghy
Lysdesign: Vinicio Cheli
Samlet varighed: 2 timer og 20 minutter inkl. to pauser
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod