Anmeldelse: Alvin Ailey American Dance Theater (Program A), Tivoli (Alvin Ailey American Dance Theater)
Af Henriette Devantier
Træd ind i en verden, hvor bevægelse bliver til poesi og lidenskab danser i harmoni med rytmer, der trækker tråde til både fortid og fremtid. I hjertet af dette fortryllende univers finder vi Alvin Ailey American Dance Theater, der nu for 18. gang optræder i Tivolis Koncertsal. Denne aften optræder de med ”Program A”, mens der de øvrige aftener skiftes mellem ”Program A” og ”Program B” med hver deres indhold, hvor kun ”Revelations” som afslutning er fast nummer.
Kompagniet har siden 1981 besøgt Danmark, og gang på gang formår de at begejstre og overvælde publikum. Det er til at mærke i salen denne forestillingsaften, at vi er mange blandt publikum, der år efter år vender tilbage for at lade os indfange af deres kunst.
Arven fra koreografen og grundlæggeren bag kompagniet, Alvin Ailey, træder klart frem som en strøm af medmenneskelighed, der bruser ud af dansernes bevægelser. De afspejler ikke blot livsglæde og sanselighed, men repræsenterer også accept og forsoning, samt en stræben efter lighed for alle – uanset hudfarve. Kompagniets formål er intet mindre end at demokratisere kunsten og gøre dansen tilgængelig for alle.
På programmet var et udpluk af værker koreograferet af Twyla Tharp og Alvin Ailey. Forestillingen blev indledt med Twyla Tharps ”Roy’s Joys” fra 1997. Tharp er kendt for en stil, der fusionerer klassisk ballet, moderne dans og jazz. ”Roy’s Joys” var en syntese af dette. Dette silkebløde og sensuelle værk vækkes til live af 1940’ernes og 1950’ernes jazzlydspor fra Roy Eldridges musik. I en kombination af ballet og moderne teknik udstråler værket en ubekymret og let energi. Tharps trin er sprudlende og livsbekræftende, og de passede perfekt ind i Alvin Aileys danseunivers, der byder på nysgerrighed, eksperimenterende bevægelser og en dyb respekt for dansekunstens mange udtryksformer.
Efter en pause var to af Alvin Aileys egne værker ”Pas de Duke” og ”Cry” i vente. ”Pas de Duke” koreograferet i 1976 kunne lidt af det samme som foregående stykke. Legen med ordene i værkets titel løfter sløret for essensen af dansen. En pas de deux mellem en mand og en kvinde til sprællende musik af Duke Ellington. En frisk og fræk pas de deux, der samtidigt blev et studie i vilde tricks og overlegenhed danset af Jacquelin Harris og Chalvar Monteiro. De to jazzede værker lige i rap blev dog lidt for meget ”feel-good” i længden. På dette tidspunkt i programmet savnede jeg en følelsesmæssig mavepuster.
Det skal jeg dog lige love for, at jeg fik af det ikoniske Ailey-værk ”Cry” skabt i 1971 som en hyldest til sorte kvinder og deres styrke, mod og udholdenhed gennem historien. Soloen, der oprindeligt blev skabt til Aileys muse, Judith Jamison, blev ved denne lejlighed danset af debutanten Khalia Campbell, der gav den alt, hvad hun havde. Hun havde os i sin hule hånd, som hun stod der alene på scenen, alt imens hendes krop formidlede både smerte, lidelse, indre styrke og vækst og til sidst triumf og selvaccept. Campbell og publikum var på en rejse sammen.
Aftenen nåede sit klimaks med det verdensberømte værk ”Revelations” ligeledes koreograferet af Ailey i 1960. Selvom værket har mange år på bagen, forbliver det stadig blandt de mest relevante og beundrede værker i danseverdenen. Dette er ikke uden grund. Det er efterhånden tradition, at det danses, når kompagniet gæster Danmark. ”Revelations”, der er Alvin Ailey American Dance Theaters signaturværk, er kronen på værket.
“Revelations” udforsker den afroamerikanske kulturhistorie, tro og erfaringer gennem en række forskellige dansebilleder og fortællinger. Det tager publikum med på en følelsesmæssig rejse, der spænder fra dyb religiøs åndelighed til jubel, glæde og håb. Værket er intenst og med en følelsesmæssig dybde, man ikke oplever tit på dansescenen. Man bliver rørt i sådan en grad, at man både sidder med en følelse af eufori og kuldegysninger.
Alvin Ailey American Dance Theater er magisk. Intet mindre. De har en unik stemme i det store internationale danselandskab. Kompagniet i dag står på skuldrende af deres grundlægger Alvin Ailey, og de formår at fastholde deres ikoniske DNA. Det er en gave for publikum, og jeg vil i den grad mene, at de formår at demokratisere kunsten og gøre den for alle.
Alvin Ailey American Dance Theater
Tivolis Koncertsal, Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V
Spilleperiode: 29. august-2. september 2023
Set den 29. august 2023
Fotos: Paul Kolnik
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://www.tivoli.dk/da/kultur-og-program/teater/2023/alvin-ailey-american-dance-theater
Program A
Roy’s Joys
Medvirkende: Jacquelin Harris, Constance Stamatiou, Hannah Alissa Richardson, Corrin Rachelle Mitchell, James Gilmer, Isaiah Day, De’Anthony Vaughan, Vernard J. Gilmore og Xavier Mack.
Koreografi: Twyla Tharp
Iscenesættelse: Shelley Washington
Assistent: Roger Jeffrey
Originalt kostumedesign: Santo Loquasto
Originalt lyddesign: Jennifer Tipton
Lysdesign genskabt af: Roya Abab
Pas de Duke
Medvirkende: Jacquelin Harris og Chalvar Monteiro
Koreografi: Alvin Ailey
Genskabt af: Matthew Rushing og Ronni Favors
Musik: Duke Ellington
Kostumer: Rouben Ter-Arutunian
Lysdesign: Chenault Spence
Cry
Medvirkende: Khalia Campbell
Koreografi: Alvin Ailey
Genskabt af: Masazumi Chaya
Instruktion: Donna Wood Sanders
Musik: Alice Coltrane, Laura Nyro og Chuck Griffin
Kostumer: A. Christina Giannini
Lysdesign: Chenault Spence
Revelations
Medvirkende: Christopher Taylor, Ashley Kaylynn Green, Corrin Rachelle Mitchell, Sarah Daley-Perdomo, Jermaine Terry, Xavier Mack, Alisha Rena Peek, De’Anthony Vaughan, Isaiah Day, Yazzmeen Laidler, Solomon Dumas, Constance Stamatiou, Vernard J. Gilmore, Christopher R. Wilson, Kanji Segawa m.fl.
Koreografi: Alvin Ailey
Musik: Traditionelt
Dekorationer og kostumer: Ves Harper og Barbara Forbes
Lyddesign: Nicola Cernovitch
Samlet varighed: 2 timer og 20 minutter (inkl. 2 pauser)
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod