Anmeldelse: Natalia Osipova – Force of nature, Det Kongelige Teater (Natalia Osipova)

Af Henriette Devantier

Hvis der findes et menneske, som synes i stand til at trodse tyngdekraften, må det være Natalia Osipova. Den 40-årige russiskfødte stjernedanser fra Royal Ballet i London gæstede søndag aften Det Kongelige Teater med sit danseprojekt Force of Nature – en forestilling, der samler nedslag fra hendes kunstneriske rejse og demonstrerer, hvorfor hun regnes blandt sin generations mest ekstraordinære dansere.

En rejse, der rummer mere end 170 roller, så der er nok at tage af! Osipova rummer det hele. Hun rummer både en eksplosiv og næsten uregerlig vildskab, en romantisk lethed og en dyb inderlighed, der giver hendes dans et særlig poetisk nærvær. Det var en sand fornøjelse og ære at opleve Osipova på scenen. En danser, jeg har måtte nøjes med at beundre på båndede optagelser af balletter, stod lige pludselig på scenen for øjnene af det danske publikum. Det var stort!

Osipovas formåen, teknik og sceniske tilstedeværelse levede op til alle forventninger og mere til. Hun er en liga for sig. Alligevel fremstod forestillingen som helhed noget ujævn og skæv i sit format. Forestillingen begyndte 25 minutter forsinket, programmet blev opført i en anden rækkefølge end den trykte oversigt angav, og flere af de annoncerede værker udeblev. På hjemmesiden var publikum blandt andet blevet stillet i udsigt at opleve Alexei Ratmanskys ”Valse Triste” samt Michel Fokines ikoniske ”Den døende svane”, men ingen af delene fandt vej til scenen denne aften. Desværre.

Derimod fik publikum mulighed for at opleve et program bestående af et uddrag fra ”La Fille mal gardée”, en pas de deux fra ”Le Corsaire”, ”Isadora”, ”Damage Skin” samt den smukke pas de deux fra anden akt af ”Giselle”. Efter pausen fulgte aftenens større værk, ”Ashes”.

Osipova slog selv tonen an i pas de deuxen fra ”La Fille mal gardée”, som hun dansede sammen med Patricio Revé, der fra sæson 2026/27 bliver hendes kollega som solodanser ved Royal Ballet. Her fik vi både hendes legende lethed, sceniske charme og virtuositet at se.

Osipova kunne ikke danse alle værker hele aftenen, og gav plads til andre markante kunstnere på scenen. Giorgi Potskhishvili og Anna Tsygankova – begge fra Den Hollandske Nationalballet – leverede en Le Corsaire-pas de deux med en teknisk overlegenhed, man sjældent oplever. Et nærmest kollektivt gisp bredte sig i salen, da Potskhishvili kastede sig gennem luften i spring af en højde, der næsten virkede umulig.

To af aftenens værker var koreograferet af den amerikanske Jason Kittelberger. I første akt dansede han ”Damage Skin” sammen med Patricia Torres Díaz – en intens og kropslig duet, hvor de to dansere syntes at flyde ind og ud af hinanden i én ubrudt bevægelse.

Kittelbergers andet værk, ”Ashes”, udgjorde hele anden akt med sine 35 minutter. Titlen røber inspirationen fra Edvard Munchs maleri af samme navn, og værket kredser om den sorg og tomhed, der opstår, når noget nært går tabt. Resultatet blev et værk med en stærk menneskelig og følelsesmæssig kerne – netop den type materiale, Natalia Osipova synes at trives særligt godt i. Sammen med Kittelberger selv, Francisco Serrano og Patricia Díaz skabte hun et intenst univers, hvor det rå og det poetiske fik lov at eksistere side om side.

Et af aftenens absolutte højdepunkter var ”Isadora”; Christopher Wheeldons hyldest til den legendariske Isadora Duncan, danset af Osipova selv. Duncan revolutionerede i begyndelsen af 1900-tallet dansen med sit frie og følelsesdrevne bevægelsessprog og sit opgør med ballettens stramme idealer. Derfor virker mødet mellem Duncan og Osipova fuldstændig oplagt: to ægte ”forces of nature” forenet på scenen. Osipova indfangede med stor intensitet både friheden, musikaliteten og det dybt menneskelige, som gjorde Duncan til en banebrydende kunstner.

Som helhed fejlede forestillingens indhold bestemt ikke noget – tværtimod. Men selve formatet fremstod overraskende uambitiøst. Efter hvert værk gik tæppet ned for endnu et sceneskift, selvom forestillingen stort set var uden scenografi. Gang på gang sad publikum tilbage i en lidt akavet stilhed og ventede på, at næste – ofte ganske fremragende – indslag skulle begynde. Det skabte en unødigt abrupt rytme i en ellers meget stærk aften. Problemet kunne forholdsvis enkelt være løst med en konferencier eller små video- eller lydindslag, som samtidig kunne have givet publikum et større indblik i aftenens hovedperson og hendes kunstneriske univers.

På trods af aftenens ujævne format stod én ting tilbage krystalklart: Natalia Osipova er et sjældent scenisk fænomen. Force of Nature var måske ikke en helstøbt forestilling, men den satte to streger under, hvorfor Osipova fortsat betragtes som en af vor tids største ballerinaer.

Natalia Osipova

Det Kongelige Teater, Gamle Scene, Kongens Nytorv, København K

Spilleperiode: 24. maj 2026

Set den 24. maj 2026

Fotos: Winstag Productions

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.kglteater.dk/ballet/2526/natalia-osipova-force-of-nature/?

Medvirkende: Natalia Osipova, Patricio Revé, Giorgi Potskhishvili, Anna Tsygankova, Jason Kittelberger, Francisco Serrano og Patricia Díaz

Producent: Wintour Group International herunder Eugene Wintour-Irverstag, Julija Cabiere

Lys design: Matthew Carnazza

Design og layout: Alex Frolovs

Varighed: Ca. 2 timer inkl. en pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod